Farmakonom til Sygeplejen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Stillingen er en 1-årig projektstilling, som vi håber at kunne gøre permanent. Arbejdstiden er overvejende i dagtimerne på hverdage og med et timetal på mellem 32 og 37 timer/ugentligt.

Vi tilbyder dig


  • mulighed for at være med til at opstarte og udvikle indholdet af en helt ny funktion i sygeplejen
  • at blive en del af en gruppe, hvor vi arbejder med udvikling, trivsel og kvalitet
  • at blive en del af en arbejdsplads, hvor du vil samarbejde med kompetente og engagerede kollegaer med et godt humør
  • en hverdag, som både er afvekslende og spændende
  • at blive en del af den rivende udviklingen, som det nære sundhedsvæsen gennemgår i disse år.

Hvem er vi


I Sygeplejen og Akutteamet er vi omkring 43 sygeplejersker. Vi er organiseret som en enhed, men er i øjeblikket fordelt på to matrikler i henholdsvis Aarup og Assens. Vi håber at blive samlet i løbet af efterår/vinter 2021 i helt nye omgivelser.

I Sygeplejen og Akutteamet varetager vi meget komplekse opgaver i borgerens eget hjem og på vores 5 sygeplejeklinikker. Vi har et rigtig godt tværprofessionelt samarbejde med kollegaer i hele organisationen.

Vi er kendetegnet ved at være en dedikeret flok sygeplejersker med en bred viden og stor erfaring, der har et højt fagligt niveau og værdsætter kollegial sparring og refleksion. Vi investerer i det gode arbejdsmiljø og har et godt fællesskab, humor, omsorg og respekt for hinanden.

Om jobbet


  • du skal dispensere medicin hos borgerne i eget hjem eller i sygeplejeklinikkerne og kontinuerligt arbejde med at iværksætte brug af andre dispenseringsforme og velfærdsteknologiske indsatser, der hjælper borgeren til at være uafhængig af hjælp
  • du skal være indstillet på at løse andre opgaver i forløb, hvor det giver mening (f.eks. måling af blodtryk)
  • du skal fortsætte det målrettede arbejde, vi allerede har godt fat i med at få borgere i stabil medicinsk behandling til at overgå til hel eller delvis dosisdispensering. Du bliver sygeplejens ressourceperson i forhold til dosisdispensering
  • du får medansvar for at borgerne får foretaget medicingennemgang
  • du vil have kontakten til lokale apoteker, sygehusapoteker og behandlingsansvarlige afdelinger i borgerforløb, hvor det forekommer relevant
  • du skal med afsæt i kommunens medicininstruks være medansvarlig for at kvalitetssikre og -udvikle arbejdsgange omkring medicinhåndtering
  • du skal vejlede sygeplejens samarbejdspartnere i medicinhåndtering, hvor det forekommer relevant.

Da stillingen er nyoprettet, skal du være indstillet på at være med til at udvikle stillingsindholdet med henblik på evt. at oprette en fast stilling som farmakonom i Assens Kommune. Du får selvfølgelig et individuelt tilpasset introduktionsprogram.

Hvem er du


Vi forestiller os, at:

  • du er en erfaren farmakonom med stor interessere for at arbejde i borgerens eget hjem
  • du har et indgående kendskab til dosisdispensering, medicinhåndtering og FMK
  • du har godt kendskab til arbejdet med patientsikkerhed, og du kan hurtigt tilegne dig ny viden
  • du er fagligt velfunderet, engageret og ambitiøs
  • du besidder overblik, kan prioritere din opgaver og har gode kommunikative kompetencer
  • du trives i et tværfagligt og ofte hektisk arbejdsmiljø
  • du er god til at skabe kontakt på kort tid
  • du har kørekort.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du forud for kontraktdannelse selv skal indhente straffeattest, og at ansættelsen er betinget af, at denne er tilfredsstillende. Dette kan du gøre digitalt med Nem ID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere


Måske har du fået lyst til at vide mere. Det håber vi. Du er i hvert fald meget velkommen til at kontakte leder af Sygeplejen Lisbeth Bavnsgaard på telefon 23 81 44 99 (Dog ikke i uge 32 og 33).

Der er ansøgningsfrist den 25. august 2021, og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 27. august 2021 (og muligvis den 30. august).

Vi glæder os meget til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Apoteker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 21.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Apoteker
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som apotekere på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte apoteker i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal apotekere i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte apotekere i Fyn over tid

Dato Alle jobs som apotekere
26. november 2024 7
25. november 2024 8
24. november 2024 10
23. november 2024 10
22. november 2024 10
21. november 2024 9
20. november 2024 10
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 10
16. november 2024 9
15. november 2024 10
14. november 2024 9
13. november 2024 9
12. november 2024 7
11. november 2024 7
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 7
7. november 2024 7
6. november 2024 7
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 7
28. oktober 2024 7
27. oktober 2024 7