Projekterende landskabsarkitekt til nyt landskabsteam i København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du landskabsarkitekt, og ønsker du at være en del af en landskabsafdeling, der skaber prisvindende landskabsarkitektur i både ind-og udland? Er du drevet af en høj faglig standard og lysten til at være med til at bygge noget nyt op? Så er du måske den nye kollega, vi søger til vores nystartede team af landskabsarkitekter og urbane designere i København.

Hvem er vi?

Vores landskabsafdeling består i dag af et team på over 20 kollegaer, som sidder i Danmark, Sverige, England og Tyskland. C.F. Møller Landscape & Urbanism er en selvstændig afdeling under C.F. Møller Architects, der løser både selvstændige landskabsopgaver og landskabsopgaver knyttet til resten af tegnestuen. Med afsæt i en analyse af stedets by- og landskabsarkitektoniske karakter stræber vi efter at udvikle den særlige idé, som giver variation og oplevelse, men som også er smuk og holdbar.

Vi består af et stærkt landskabsfagligt team af landskabsarkitekter, urban designers og bygningskonstruktører, der arbejder i et internationalt miljø, og du vil derfor også få kollegaer og samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder, projekter og landegrænser.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder dig et job med store udviklingsmuligheder og stort ansvar med mulighed for at sætte dit aftryk i udviklingen af Landscape & Urbanism hos C.F. Møller Architects.

Du bliver tilknyttet vores tegnestue i København, hvor du bliver en del af vores nystartede landskabsteam. Størstedelen af teamet samt landskabsafdelingens ledelse sidder på vores tegnestue i Aarhus. Derfor får du et tæt og løbende samarbejde med både ledelse og kollegaerne i Aarhus.

Din hverdag vil være varieret med udgangspunkt i et bredt fagligt spektrum af opgaver og ansvarsområder. Dine primære opgaver vil være:

  • Skitsering og detailprojektering
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Fagtilsyn og projektopfølgning
  • Projektledelse og sagsstyring
  • Opbygning og udvikling af ny landskabsafdeling i København

Hos os vægter den høje faglige standard tungt. Du vil derfor også opleve et stort fokus på at sikre din videre faglige udvikling. Det sker gennem efteruddannelse og studieture, men lige så meget i den daglige sparring, feedback og de faglige drøftelser, som er en integreret del af vores kultur.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er initiativrig og engageret, men først og fremmest fagligt velfungeret. Du har lyst til at være en del af noget, der skal opbygges og udvikles. Du er motiveret af at indgå i et tværfagligt samarbejde og trives i et internationalt miljø. Du kan arbejde selvstændigt og tør træffe beslutninger, og samtidig vægter du det gode samarbejde med bygherre, samarbejdspartnere og kollegaer højt.

Du er akademisk uddannet landskabsarkitekt, arkitekt eller urban designer. Du har 5-10 års projekteringserfaring og erfaring med alle projektets faser fra dispositionsforslag til udførelse og fagtilsyn. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og projektledelse. Du er konceptuel og analytisk stærk. Du har en klar grafisk profil der enkelt kommunikerer dine faglige prioriteter og visioner.

Vi forventer, at du er på brugerniveau inden for Revit, AutoCad, Photoshop, Illustrator samt InDesign. Desuden har du alm. færdigheder i Office-pakken samt gode mundtlige og skriftlige færdigheder i dansk og engelsk.

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15.09.2021
Vi indkalder til løbende samtaler.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København

Stillingen er 37 t/uge, og vi tilbyder løn efter erfaringer og kvalifikationer

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingschef for C.F. Møller Landscape & Urbanism Lasse Vilstrup Palm, tlf.: 3016 8473 eller mail [email protected].

Hvem er vi?

C.F. Møller er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Vi arbejder med et meget bredt spekter af opgaver - fra programanalyse, byplanlægning, arkitektur og landskab til udvikling af byggekomponenter og design. I dag har tegnestuen ca. 350 med­arbejdere fra 18 forskellige lande.

C.F. Møller Landscape & Urbanism er en fuldt integreret del af C.F. Møller Architects, og afdelingen løser både selvstændige og integrerede opgaver inden for et bredt fagligt opgavespektrum og i alle skalatrin. C.F. Møller Landscape & Urbanism er, som en af de eneste landskabstegnestuer i Norden, naturligt linket til det at arbejde med og forstå bygninger i landskabet, og vi prioriterer derfor at tænke og løse opgaverne med udgangspunkt i en integreret og helhedsorienteret tilgang, hvor bygning og landskab hænger uløseligt sammen. Denne særlige tradition præger vores hverdag, og er en afgørende del af afdelingens udvikling og fortsatte succes.

Vi har hovedkontor i Aarhus og afdelinger i Aalborg, København, Oslo, Stockholm, Malmö, Berlin og London. Læs mere på www.cfmoller.com og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Arkitekt", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Arkitekt
  • København K
  • Onsdag den 15. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som arkitekter i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte arkitekt i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal arkitekter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte arkitekter i København K over tid

Dato Alle jobs som arkitekter
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0
22. oktober 2024 0
21. oktober 2024 0
20. oktober 2024 0
19. oktober 2024 0
18. oktober 2024 0
17. oktober 2024 0
16. oktober 2024 0
15. oktober 2024 0
14. oktober 2024 0
13. oktober 2024 0
12. oktober 2024 0
11. oktober 2024 0
10. oktober 2024 0
9. oktober 2024 0
8. oktober 2024 0
7. oktober 2024 0
6. oktober 2024 0