Har du passion for bevaring af kulturmiljøer, bygningsfornyelse og byplanlægning?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Middelfart

Det går stærkt i Middelfart Kommune. Store by- og anlægsprojekter er undervejs og befolkningstallet stiger. Væksten er høj og vi har gang i adskillige bevarings- og udviklingsprojekter, både i byerne og på landet. Kommunens Plangruppe står i spidsen for mange af initiativerne, og du får derfor også rigtig gode muligheder for at være med til at præge Middelfart i en spændende retning – både når det gælder bevaring, bæredygtighed og udvikling.

Vi har brug for en ny restaureringskyndig kollega, der med energi og faglighed vil være med til at arbejde med en bred vifte af opgaver der spænder fra områdefornyelse, bygningsbevaring, byplanlægning og konkret sagsbehandling i områder med bevarende lokalplaner. Alt sammen opgaver, der understøtter den positive udvikling i Middelfart Kommune. Som vores nye kollega kan du dermed få indflydelse på den fortsat gode udvikling af vores borger- og virksomhedsservice på primært bygningsbevaringsområdet. I Middelfart Kommune værner vi om vores gamle bydel og sætter barren højt med hensyn til at sikre kvalitet i det byggede miljø.

Bliv en del af Plangruppen i Middelfart Kommune
Du bliver en del af Plangruppen, der arbejder meget bredt med byudvikling, bevaring og fysisk planlægning. Det er et samarbejds- og løsningsorienteret team på 9 dygtige kolleger med forskellige faglige baggrunde. Hver har sit faglige- og erfaringsmæssige afsæt. Du finder din arbejdsplads i det åbne kontorfællesskab, hvor der er god sparring og fælles engagement for kommunens udvikling.

Vi har en uformel og professionel tilgang til opgaverne, som vi løser i tæt dialog med kolleger, borgere, erhvervsliv, interessenter og selvfølgelig politikerne. Vi er en arbejdsplads, hvor der er fokus på at vi hjælper hinanden og har et godt arbejdsmiljø. I Middelfart Kommune lægger vi også stor vægt på at der er kort fra beslutning til handling og konkrete resultater er helt afgørende for os.

Plangruppens arbejdsområder omfatter bl.a. kommuneplanlægning, lokalplanlægning, bymidteplanlægning, byfornyelse, byomdannelse og byudvikling, masterplaner, byudviklingsstrategier, udvikling af det åbne land og landsbyerne, arkitekturpolitik, landskabsplanlægning, områdefornyelse og bevaring alt sammen ved inddragelse af borgerne og med udgangspunkt i en bæredygtig tankegang.

Som ny kollega, vil du finde ud af, at alsidigheden i arbejdet hos os er stort. Samtidigt er vores ambitionsniveau på vegne af Middelfart Kommune meget højt - vi gør det, fordi det giver mening, og fordi ambitionerne giver os en masse positiv energi.

Dit ansvarsområde
Du vil komme til at beskæftige dig særligt med by- og områdefornyelsesprojekter i både byer og landdistrikter samt forskønnelse af offentlige byrum. Herudover vil du komme til at arbejde med kulturmiljøer og bevare den værdifulde byggede kulturarv i hele kommunen. Du vil også kunne bidrage til byplanlægning generelt – herunder lokalplanlægning.

Du får muligheden for at arbejde med et bredt spektrum af opgaver – med særlig fokus på:
  • Administration af bevarende lokalplaner
  • Tovholder på bygningsfornyelsespulje
  • Involvering i områdefornyelse
  • Faglig sparring i den store og lille skala
  • Byplanlægning generelt


Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsliv tilpasset dine og vores behov, hvor der er mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.

Du skal med på holdet
Vi søger en profil, der evner at arbejde både med bevaringsaspektet, byplanlægning og som samtidig er en dygtig sagsbehandler. Du er en dygtig kommunikator både mundtligt og skriftligt. Du er god til at lytte, og samtidig formår du at sætte en klar og realistisk ramme, både for borger og bygherre. Du lykkes med at gøre det klart, hvorfor det giver stor værdi at tage sig kærligt af at bevare og forny den arkitektur som giver byen og byens rum værdi.
Du arbejder smart og har flair for den forvaltningsmæssige del af vores opgaver og har derfor også nemt ved at løse opgaverne indenfor de rammer vi arbejder under i en offentlig og politisk styret organisation. Du er kreativ, struktureret og løsningsorienteret, så du finder en god vej, for borgernes drømme, så borgerne føler sig imødekommet – også selvom du nogle gange må sige nej. Vi forventer, at du kan lide at arbejde selvstændigt og er handlekraftig, så projekter og sagsbehandling bliver fulgt helt til dørs.
Vi forestiller os, at du har god erfaring med opgaverne og brænder for at sikre vores kulturarv og har et bredt kendskab til dette.

I Middelfart er vi optaget af grønne løsninger, så det er helt sikkert en fordel, hvis du har interesse for bæredygtighed i byggeriet og kan omsætte det i konkrete projekter når muligheden byder sig. Vi går forrest når det kommer til at skubbe grænser indenfor det byggede byggeri.

Dine kompetencer
  • Du har en relevant uddannelse indenfor restaurering, byplanlægning og solidt kendskab til dansk bygningskultur og kulturmiljøer
  • Du har indgående kendskab til dansk traditionel byggeteknik, byggematerialer og restaureringsteknikker
  • Du arbejder selvstændigt og har gode kommunikative evner i såvel tekst og tegning/grafik, og kan formidle fagligt stof på en let forståelig måde i dialogen med kollegaer, politikere, borgere, bygherrer og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du har erfaringer med at administrere og måske også at udarbejde bevarende lokalplaner – herunder bygninger, skiltning mm.
  • Du har lyst og evner til at styre processer af forskellig slags med eksterne aktører og interessenter
  • Du har overblik og måske endda erfaring med projektledelse
  • Du har måske erfaring med registreringsopgaver som f.eks. SAVE og SAK
  • Du kan bevæge dig ubesværet fra stærkt faglige opgaver til den formelle sagsbehandling, der følger med i en kommune
  • Du er optaget af at dele og tilegne dig ny viden

Og så har du selvfølgelig kørekort, så du kan komme rundt i vores kommune.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 12. maj 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 14. og 15. maj 2024. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vi tilbyder dig gode muligheder for udvikling, og lønnen afspejler dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Plangruppen Gitte Jensen på telefon 2441 2270 og arkitekt, Maja Grundtvig-Bonnevie på telefon 2977 2480.

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Arkitekt", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Middelfart.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Arkitekt
  • Middelfart
  • Mandag den 13. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som arkitekter i Middelfart

Herunder ser du udviklingen i udbudte arkitekt i Middelfart over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal arkitekter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte arkitekter i Middelfart over tid

Dato Alle jobs som arkitekter
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0