Bibliotekar/Informationsspecialist til Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille 562

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Vil du være med til at systematisere, strukturere og vedligeholde teknisk dokumentation til flyteknisk grunduddannelse og op imod 70 andre tekniske kurser? Vil du bidrage til at sikre et effektivt system, som smidiggør hverdagen for medarbejdere og herigennem elever og kursister ved skolen? Så har Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille 562 brug for dig!

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) er en organisation med ca. 1700 civile og militære medarbejdere, der balancerer forretningsdrift med operativ indsættelse i vedligeholdelsen af Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer.

Vedligeholdelsesafdeling Luft (VALUFT) består p.t. af ca. 600 faste medarbejdere og ca. 100 elever. VALUFT omfatter Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille i Karup, flyværksteder i Karup og Nørresundby, og en sektion i Brabrand.

Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille 562 gennemfører flyteknisk grunduddannelse, typeuddannelser på helikopter og T17 (Forsvarets skolefly), samt andre flytekniske kurser og uddannelser. Tilsammen har vi en portefølje på mere end 70 forskellige kurser.
Vi gennemfører mere end 165 kurser i løbet af 2022. Alle uddannelser skal leve op til krav fra EASA, EMAR (DKMAR), materielinstruktioner (MATINS) fra Forsvarets Materiel- og indkøbsstyrelse og lignende, afhængigt af det tekniske behov og niveau.

Eskadrillen søger hele tiden at tilpasse sig efterspørgsel og den generelle udvikling. Derfor er skolen et sted, der hele tiden er i forandring og med et blik imod fremtiden.

Vi er en uddannelseseskadrille med 35 faste medarbejdere. Vi sætter en ære i at uddanne og udvikle vores kursister til et solidt vidensniveau. Vi tilsikrer at vores uddannelser er tidssvarende, samt på et højt fagligt og pædagogisk niveau. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og personlighed.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte højt. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Om stillingen

Du vil blive ansvarlig for strukturering og styring af den tekniske dokumentation, som er forbundet til den flytekniske grunduddannelse, de helikopterfaglige typeuddannelser, T17 uddannelser, elektronikfaglige kurser, flytankningskurser samt lodde- og montagekurser. Eksempler herpå kan være uddannelsesmaterialer, diverse IT-drev og systemer, styring af certifikater til elever/kursister, ’kompetence- og personalefiler’ på medarbejdere, mm.

Overgangen til nye og flere kvalitetssystemer stiller højere krav til dokumentation og styring heraf. Dokumentation og styring heraf skal blandt andet leve op til Trafikstyrelsen og DKMAR (danske udgave af EMAR). I samarbejde med hele enheden skal din strukturering og styring gøre arbejdet mere smidigt og nemt for de øvrige medarbejdere. Du får stor frihed til at forme stillingen, da stillingen ikke har eksisteret før, og organisationen er relativ ny. Dit arbejde vil være essentielt for, at eskadrillen kan leve op til de krav, som skal opfyldes for at få lov til at uddanne flymekanikere.

Du vil desuden forventes på sigt at bidrage med dit specialistområde i andre dele af organisationen eller til den overordnede organisations opgaveportefølje, eksempler herpå kunne være:
• Uddanne og undervise i informationsstyring og håndtering heraf på chefniveau til hele Forsvaret.
• Dokumentationsstyring og -udvikling af øvrige systemer i VALUFT og FVT.
• Arbejde med Sharepoints og/eller andre IT systemer, der anvendes til informationer.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet informationsspecialist/bibliotekar eller har anden relevant baggrund.

Du har interesse, motivation og evner inden for teknisk dokumentation, og du har en systematisk og struktureret tilgang til opgaver.
Du er kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og grundig i dit arbejde, samtidigt er du nysgerrig efter at optimere og effektivisere eget og organisationens arbejde.
Du evner at tage opgaver og selvstændigt udføre dem, men du er også en holdspiller, som ser tingene gå op i en højere enhed til enhedens bedste.

Du må gerne have erfaring med kvalitetssystemer, men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst

Der vil afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne
sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i
internationale operationer med henblik på deltagelse i
konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeppe Kaae Kock-Mogensen på telefon +45 4080 2121.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon +45 7281 9172.

Ansøgningsfristen er den 19. juni 2022. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdel-sesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinations-divisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjene-ste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bibliotekar", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bibliotekar
  • Karup J
  • Søndag den 19. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bibliotekarer i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte bibliotekar i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bibliotekarer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bibliotekarer i Karup J over tid

Dato Alle jobs som bibliotekarer
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0