Biblioteksmedhjælper til Hillerød Bibliotek

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

– 32 timer.

Har du afsluttet en ungdomsuddannelse, og søger du job til dit sabbatår? Søger du et alsidigt job, hvor du skal arbejde med værtskab, studerende/elever og IT? Er du en energisk, ansvarlig blæksprutte, som har lyst til at arbejde med en række praktiske biblioteks- og IT-opgaver, hjælpe bibliotekets gæster i det daglige, samt bidrage til formidling og PR til ungdomsuddannelser? Så er dette job måske noget for dig.

Vi søger en biblioteksmedhjælper til en stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 32 timer og tiltrædelse 1. september eller tidligst herefter. Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til 31. august, 2024.

Hillerød Bibliotek er et aktivt sted med over 300.000 besøgende om året med mange tilbud, aktiviteter og arrangementer. Vi lægger vægt på godt værtskab, samarbejde og en velfungerende drift. Vi forventer, at du kan se dig selv som en vigtig del af denne.

Du vil indgå i teamet Velkomst & Reception, hvor du skal løse en række praktiske opgaver (fx sortere bøger, scanne kasser med materialer, finde reserveringer og andre materialer på hylderne) og betjene bibliotekets gæster. Vi har fokus på den gode service, og det er vigtigt, at alle besøgende føler sig velkomne og godt hjulpet videre med deres gøremål på biblioteket. Vi hjælper med alt fra oprettelse af brugere, billetsalg til almen it-selvhjælp, fx print og kopi. Du skal være indstillet på megen borgerkontakt.

Du forventes at have flair for IT og en interesse for nye teknologier, da du vil være en nøgleperson, når det kommer til supportere borgere og kolleger med deres IT-udfordringer.

Dine opgaver


  • Indgå i betjeningen i bibliotekets reception med daglige vagter i hverdagen samt hver 4. lørdag.
  • Indgå i diverse praktiske opgaver, fx sortering af biblioteksmaterialer, fremfinding af reserveringer, vande blomster, rengøring af kaffemaskine mm.
  • IT-support af kolleger og gæster.
  • Indhentning og indtastning af biblioteksrelevante data.
  • Hjælpe til med formidling og PR til ungdomsuddannelser.
  • Hjælpe til med afvikling af vores biblioteksorienteringer, fx Escape the Library.

Dine kvalifikationer


Vi forventer, at du har masser af gå på mod, kan arbejde selvstændigt, og at du er åben, imødekommende og fleksibel. Desuden lægger vi vægt på følgende kvalifikationer
  • Flair for service og gerne erfaring med betjening af kunder/borgere.
  • Gennemført en ungdomsuddannelse.
  • Udadvendt og vindende personlighed og møder alle borgere i øjenhøjde.
  • Gode IT-færdigheder og teknologisk nysgerrighed.
  • God til tal og bogstaver, så du kan sortere materialer korrekt, sætte bøger rigtigt på plads og hjælpe til med vores statistikarbejde.

Yderligere information


For yderligere information om jobbet er du velkommen til at kontakte leder af IT, Digitalisering og Reception, Terji Jensen på mail [email protected]. Bemærk, at Terji holder ferie 14. juli-7. august. I den periode kan leder af Børn og Familie, Christine Dahlgaard Christensen kontaktes på [email protected].

Frist


Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV, og kopi af eksamensbevis senest 6. august 2023 via linket i opslaget.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33.

Arbejdsstedet er Hillerød Bibliotek, Christiansgade 1, 3400 Hillerød.

I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bibliotekar", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 24.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bibliotekar
  • Nordsjælland
  • Søndag den 06. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bibliotekarer i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte bibliotekar i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bibliotekarer i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bibliotekarer i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som bibliotekarer
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 3
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 2
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 2
25. november 2024 2