Chefbioanalytiker til Patologi, Sygehus Sønderjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa

Er du bioanalytiker med en velfunderet faglighed og kan du udøve god ledelse sammen med afdelingens cheflæge? Så er det dig vi søger!

Som chefbioanalytiker i Patologi arbejder du tæt sammen med cheflægen, og sammen står I i spidsen for afdelingens retning, udvikling og drift. I har et strategisk og taktisk ledelsesfokus, og omsætter strategien inden for de fastlagte rammer.

Du er leder med fokus på et godt arbejdsmiljø, og du fortsætter med udvikle afdelingens gode trivsel og høje sociale kapital. Du er lyttende og inddragende i løsningen af ledelsesopgaven, og du evner at skabe sammenhængskraft. Som chefbioanalytiker prioriterer du læring og uddannelse med fokus på både den enkelte medarbejder og den samlede afdeling.

Du bliver en del af en afdeling der vægter gode relationer og et tillidsfuldt samarbejde mellem faggrupperne, og som hjælper hinanden når det behøves. Du understøtter og sikrer dette både i afdelingen, med de øvrige afdelinger på Sygehus Sønderjylland og regionalt.

Det er en fordel hvis du har kendskab til akkreditering, og gerne efter DANAK ISO15189, og som chefbioanalytiker træder du til og hjælper i laboratoriet når det presser på og i ferieperioder.

Derudover forventer vi at du:

• kan lede opad, nedad, indad og til siden
• er beslutningsdygtig og kan argumentere for de beslutninger du træffer
• har erfaring med ledelse – fagligt og/eller personaleledelse
• har - eller er indstillet på at tage - en formel lederuddannelse

Som chefbioanalytiker refererer du til direktionen, og har sammen med cheflægen ansvaret for afdelingens økonomi, og personaleledelse af medarbejderne. Som afdelingsledelse har I også det overordnede faglige ansvar, og ansvaret for den daglige drift.

Om afdelingen
Patologi på Sygehus Sønderjylland er en tværgående diagnostisk afdeling med specialet patologisk anatomi og cytologi. Afdelingen er beliggende på matriklen i Aabenraa, og modtager prøver fra hele Sygehus Sønderjylland, som består af akutsygehuset i Aabenraa, specialesygehuset i Sønderborg og daghospitalet i Tønder, samt fra områdets praktiserende læger og speciallæger.

Patologi arbejder hovedsageligt med diagnostik og klassifikation af kræft, men har også diagnostik af betændelsestilstande og andre godartede sygdomme. Med fagligt dedikerede teams af bioanalytikere, en molekylærbiolog, lægesekretærer og læger, stiller patologien diagnoser på baggrund af morfologi i organer, væv og celler. Denne diagnostik er baseret på en bred vifte af makroskopiske, mikroskopiske, immunhistokemiske og molekylærpatologiske undersøgelser. Patologien varetager al service indenfor specialet på hovedfunktionsniveau, med undtagelse af obduktioner og de ekspertområder, der i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger er tillagt regions- eller de højt specialiserede funktioner.

Patologi er i foråret 2021 flyttet til nye lokaler i Aabenraa og er samtidig blevet fuldt digitaliseret så alt histologisk diagnostik foregår digitalt. Afdelingen ønsker, at udnytte dette til nytænkning inden for laboratoriedrift og inden for diagnostik. Eksempelvis satser afdelingen på akkreditering efter kravene til kvalitet og kompetence for medicinske laboratorier som beskrevet i DS/EN ISO 15189:2022, og på brug af artificiel intelligens i drift og forskning.

Et andet indsatsområde er molekylær patologi, hvor afdelingen har ansat en molekylærbiolog, som i et moderne laboratorium etableret i fællesskab med Mikrobiologi, drifter og udvikler molekylærbiologiske undersøgelser indenfor bl.a. gynækopatologi med HPV testning, lungecancer, tarmcancer og hudpatologi.

Patologi har stort fokus på videreuddannelsen af læger, uddannelsen af bioanalytikere samt SAK’er. Indførelsen af digital patologi giver også gode muligheder for samarbejde på tværs i regionen, hvilket vi gerne ser udnyttet mest muligt.

På årsbasis modtager afdelingen over 20.000 rekvisitioner fra afdelinger på Sygehus Sønderjyllands tre matrikler, fra regionens primærsektor og fra privatpraktiserende aktører. Dette medfører mikroskopi af mere end 100.000 (indskannede) glas om året, samt yderligere molekylærpatologiske analyser. Foruden dette fordeles regionens cervixcytologiske prøver mellem Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus.

Afdelingen kvalitetssikrer de diagnostiske funktioner ved ekstern kvalitetssikring af immunreaktionerne igennem NordiQC (Nordic Immunohistochemical Quality Control) og molekylærpatologien igennem QCMD (Quality Control for Molecular Diagnostics).

I afdelingen er der aktuelt 1 cheflæge og professor, 21 bioanalytiker, 2 lægesekretærer, 3 overlæger, 2 afdelingslæger, 2 uddannelseslæger og 1 molekylærbiolog.

Proces og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med hovedtjenestested i Aabenraa. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1.8.2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er d. 2.6.2024. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 10.6.2024 i tidsrummet fra kl. 15-19. Samtalerne afholdes i Aabenraa. Der kan blive tale om 2. samtale og evt. en test.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Niels Marcussen på mail: [email protected] eller tlf. 79974820, eller lægelig direktør Peter Sørensen på mail [email protected] eller tlf. 21343686.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bioanalytiker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bioanalytiker
  • Aabenraa
  • Søndag den 02. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bioanalytiker i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte bioanalytiker i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bioanalytiker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bioanalytiker i Aabenraa over tid

Dato Alle jobs som bioanalytiker
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1