Bioanalytiker til afd. for Hjertesygdomme

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Autoriseret bioanalytiker (eller snarlig autoriseret) søges til afdelingen for Hjertesygdomme, Pacemakerklinikken, Gentofte Hospital.

Jobbet

Pacemakerklinikken på Gentofte Hospital søger en bioanalytiker til vores specialiserede afdeling. Vi er et team bestående af 13 bioanalytikere i alle aldre og med god kønsfordeling. Tilfælles for os alle er en stor interesse for patienter, kardiologi og udvikling indenfor teknologien tilhørende dette speciale. Vi er nysgerrige og motiveres af patienternes gevinst og de faglige udfordringer. Samtidig sætter vi pris på en kollegial, professionel, men uformel adfærd og tone, gerne med en strejf af godt humør.

Vi forventer ikke, at du har erfaring med hverken pacemakere eller kardiologi som helhed, da du får al den nødvendige oplæring ved opstart. Du kan være i slutningen af din uddannelse, nyuddannet eller en erfaren kollega. Det vigtigste er, at du kan lide at arbejde med mennesker, er nysgerrig og omstillingsparat, har en naturlig interesse i at udvide dine kompetencer, samt tilegne dig ny viden. Derudover er teknologisk flair en stor fordel, da vi står med programmering og teknisk optimering af pacemakere og ICD’er.

I vores daglige patientkontakt bestræber vi os på at være nærværende og altid i øjenhøjde, så patienterne får en positiv oplevelse i en ellers svær situation. Derfor er formidling og god kommunikation vigtig.

Vi arbejder tværfagligt sammen med læger, sygeplejersker, sekretærer og portører.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge. Derudover kan der være mulighed for rådighedsvagt ca. hver 14. dag samt hver 10. weekend, når man er fuldt oplært.

Arbejdsopgaver

Vi har et afvekslende job på en stor og højt specialiseret hjerteafdeling, så hvis du vil være med, får du muligheden for at arbejde med en bred vifte af arbejdsopgaver såsom:

  • Ambulant kontrol og programmering af pacemakere og ICD’er i vores pacemakerklinik.
  • Deltagelse ved implantationer af loop-recordere, pacemakere og ICD’er, heriblandt CRT/LBB.
  • Hjemmemonitorering af loop-recordere, pacemakere og ICD’er, ved hjælp af telemedicinske data, samt vurdering og beskrivelse af disse.
  • Telefonkontakt med patienter, besvarelse af spørgsmål og eventuelle bekymringer.
  • Evt. mulighed for deltagelse som teknisk assistent ved invasive elektrofysiologiske undersøgelser og behandlinger.

Vi tilbyder

  • En unik stilling indenfor et meget specialiseret område.
  • Oplæring og løbende efteruddannelse både internt og eksternt hos samarbejdspartnere i Medicinalindustrien i Danmark samt i udlandet.
  • Et arbejde med stor indflydelse på patientforløbet.
  • Et godt arbejdsmiljø med sociale kollegaer og en åben og humoristisk omgangstone.
  • En engageret og travl afdeling, som består af 3 sengeafsnit, 5 klinikker og et operationsafsnit med 7 operationsstuer. Vi deltager fremadrettet på alle 7 operationsstuer.

Vi forventer at du

  • Er uddannet bioanalytiker med interesse for konstant udvikling og læring i et specialiseret område.
  • Er interesseret i at arbejde med tæt patientkontakt, elektivt og akut.
  • Er i stand til at arbejde uden en procedurevejledning, da ikke to patientforløb er ens hos os.
  • Har en høj faglig stolthed, som afspejler sig i dit daglige arbejde, selv ved travlhed.
  • Har teknisk interesse og flair for computerarbejde og IT.
  • Har interesse for at arbejde i et socialt team, og dog selvstændigt.
  • Kan formulere sig flydende på dansk samt har gode engelskkundskaber.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse snarest. Arbejdstiden er 37 timer/uge, fordelt på hverdage mellem 08:00 og 15:00/16:00 samt evt. skiftende rådighedsvagter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Er du interesseret i yderligere oplysninger, eller at møde os, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Jeanne Priess på telefon 38 67 24 57 eller [email protected].

Ansøgningsfristen er d. 23.8.24 kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler løbende samt i ugerne der følger. Ansøgning, CV, autorisationsbevis og relevant dokumentation sendes online.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bioanalytiker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bioanalytiker
  • Hellerup
  • Fredag den 23. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bioanalytiker i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte bioanalytiker i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bioanalytiker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bioanalytiker i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som bioanalytiker
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0