Vagtgående bioanalytiker i fast stilling til Klinisk biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Køge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Er du erfaren, nyuddannet eller snart nyuddannet bioanalytiker og ønsker du en arbejdsplads, der arbejder med dialogbasseret arbejdsplanlægning, så privatliv og arbejdsliv harmonerer – så har vi jobbet til dig.

Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH), Køge søger en ny kollega, der vægter en alsidig og spændende arbejdsdag bestående af både patientkontakt og laboratoriearbejde.

En tryg start

Når du starter hos os, vil du blive taget godt i mod og få en grundig introduktion og struktureret oplæring i afdelingens mange analysepladser og vagtarbejde. Udover det vil du få tilknyttet en buddy, som vil hjælpe og støtte dig på din nye arbejdsplads, så du får en tryg start.

Du vil blive en del af vores team af vagtgående bioanalytikere, og arbejdsopgaverne vil bestå af blodprøvetagning, EKG-optagelse og analysering af prøver i laboratoriet. Som udgangspunkt har du weekendarbejde hver 4 weekend - vi arbejder med dialogbaseret arbejdsplanlægning og værdsætter medarbejdernes mange gode idéer til udvikling og forbedring.

Høj faglighed og kompetenceudvikling

Vi kan tilbyde et arbejde, hvor den enkelte har en høj grad af fagligt ansvar i det daglige arbejde og mulighed for funktion som fx superbruger, kontaktbioanalytiker, SoMe-ambassadør. Vi er også en afdeling med mulighed for fordybelse i forskellige fagspecialer fx differentialtælling, M-komponent, specialanalyser etc.

Vi er en velfungerende afdeling i fuld udvikling, hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø, professionalisme, effektiv drift og kompetenceudvikling. Alle har et godt humør, positiv indstillinger og gode samarbejdsevner, hvilket vi også vil værdsætte hos dig. Vi har brug for en kollega, der er udviklingsorienteret og ser nye initiativer som spændende udfordringer. Vi forventer, at du er kvalitetsbevidst, samt at du har overblik og kan arbejde selvstændigt på en arbejdsplads.

Lidt om os

Afdelingen har både et afsnit i Køge og Roskilde - der er ca. 100 ansatte på hvert afsnit og den største gruppe er bioanalytikere. I løbet af de kommende år udvides hospitalet i Køge til det tredobbelte og forventes at være færdigbygget i 2027/2028.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte en af overbioanalytikerne.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest samt autorisation.

Ansøgningsfrist d. 25. august 2024. Vi afholder samtaler løbende og du starter efter aftale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bioanalytiker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 28.08.2024
  • Bioanalytiker
  • Køge
  • Søndag den 01. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bioanalytiker i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte bioanalytiker i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bioanalytiker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bioanalytiker i Køge over tid

Dato Alle jobs som bioanalytiker
15. september 2024 1
14. september 2024 1
31. august 2024 1
30. august 2024 1
29. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1
20. august 2024 2
19. august 2024 2
18. august 2024 3
17. august 2024 3
16. august 2024 3