To bioanalytikerstillinger, en fast og en tidsbegrænset, til Histologi team, Patologiafdelingen, SUH, afsnit Næstved

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Vil du bidrage til at levere patologi analyser, så har vi dels en fast og dels en tidsbegrænset fuldtidsstilling (3 år) som autoriseret bioanalytiker ledig fra 01.11.2021.

Stillingsprofil

Stillingerne er forankret i afsnit Næstveds Histologi team, og du vil primært skulle bidrage med basisopgaver inden for histologiområdet. Vores nye kollegaer må derfor gerne have erfaring med arbejdet i et histologisk laboratorium.

I vil naturligvis blive oplært efter et individuelt tilpasset program og vil blive tilknyttet en ´mentor´ fra teamet.

Som ny kollega skal du have et stort fagligt engagement og lægge vægt på at arbejde kvalitetsbevidst og serviceorienteret. Dertil skal du selvfølgelig være omhyggelig og kunne arbejde selvstændigt og fleksibelt. Du er god til at samarbejde og bidrager gerne positivt til teamet.

Histologi team

Laboratorieenheden på afsnit Næstved er inddelt i fire teams. Histologi team er aktuelt normeret til seks bioanalytikere og en faglig bioanalytiker teamleder/underviser. Teamet har fast base i afsnit Næstved, men samarbejder på tværs af matriklerne. Det generelle samarbejde er med patologerne i begge afsnit og relevante parter i de afdelinger/lægepraksisser, som teamet betjener.

Vi har en moderne apparaturpark, der løbende udvides/fornyes.

I teamet samarbejder vi bl.a. om varetagelsen af følgende laboratorieopgaver:

  • Modtagelse og registrering af vævsprøver og resektater i Patologisystemet
  • Simpel og kompleksudskæring
  • Præanalytisk arbejde, herunder indstøbning og skæring af formalinfikseret væv
  • HE og specialfarvning af vævssnit
  • Kvalitetskontrol af produktionen
  • Oplægning og aflevering/forsendelse af færdigpræparerede snit til læger i afsnit Næstved og Roskilde
  • Vedligehold og rengøring af apparatur
  • Kvalitetsudvikling
  • Praksisundervisning af bioanalytikerstuderende på alle niveauer
  • Bidrag til analyse- og forskningsopgaver for nationale og internationale samarbejdspartnere
  • Evt. relevant hjælp til cytologisk laboratorium ved behov

Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital betjener alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen. Afdelingen har afsnit i Roskilde og Næstved, og skal inden for en kortere årrække samles på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 150 ansatte, heraf ca. 95 bioanalytikere og laboranter. Der er til afdelingen tilknyttet et professorat inden for molekylærbiologi. Afsnit og afdeling har løbende ph.d. forløb.

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og den ledende overlæge. De to afsnit ledes af en lokal afsnitsledelse.

I Næstved består afsnitsledelsen af den ledende bioanalytiker. Afsnittet er derudover sammensat af 31 bioanalytikere/laboranter, heraf aktuelt tre faglige teamledere, en teamsuperbruger, to bioanalytikerundervisere samt flere faglige superbrugere.

Endvidere har afdelingen fem lægesekretærer og en kapelportør samt tilknytning af to patologer, der arbejder på konsulentbasis.

Vi tilbyder

Arbejde i en travl, alsidig og udviklingsorienteret afdeling med fokus på kerneopgaven. Alle har mulighed for at bidrage til beslutninger, vi hjælper hinanden, og vi arbejder også sammen om at opnå et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge og vil kunne tilrettelægges fleksibelt på hverdage i tidsrummet fra kl. 07.00- 16.00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokale aftaler med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Faglig teamleder Janne Jensen, tlf. 56 51 43 16 eller Ledende bioanalytiker Helle Bernbom Hansen, tlf. 5651 4238.

Samtaler

Har stillingen din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes via linket i dette stillingsopslag.

Ansøgningsfristen er d.17.09.2021 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler på afsnit Næstved d. 22. og 23.09.2021.

Sjællands Universitetshospital arbejder med strategien Patienten er Alt. Strategien består af fire delstrategier: Vores Opgave, Vores Faglighed, Vores Forandring og Vores Arbejdsglæde.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bioanalytiker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bioanalytiker
  • Næstved
  • Fredag den 17. september 2021

Lignende jobs

  • Bioanalytiker i Næstved

    I Patologiafdelingen søger vi en bioanalytiker på 37 timer til vores Immun team på afsnit Næstved pr. 01. september 2024 eller snarest herefter. Stillingsprofil Stillingen er forankret i a..
    • Bioanalytiker
    • Næstved
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som bioanalytiker i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte bioanalytiker i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bioanalytiker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bioanalytiker i Næstved over tid

Dato Alle jobs som bioanalytiker
2. juli 2024 1
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 1
23. juni 2024 1
22. juni 2024 1
21. juni 2024 1
20. juni 2024 1
19. juni 2024 1
18. juni 2024 1
17. juni 2024 1
16. juni 2024 1
15. juni 2024 1
14. juni 2024 1
13. juni 2024 1