Vikarstilling: Mikrobiolog til barselsvikariat i kvalitetskontrol (QC)
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Vikar - Aalborg
Sygehusapoteket Region Nordjylland søger en engageret og kvalitetsbevidst mikrobiolog til kvalitetskontrol (QC). Stillingen er et 1 årig barselsvikariat på 37 timer/uge med tiltrædelse 01.04.2022 eller snarest muligt.
Hvem er vi
Hos Sygehusapoteket kan du se frem til at blive del af en professionel medicinalvirksomhed, der fremstiller, indkøber, distribuerer og informerer om lægemidler, samt udbyder klinisk farmaceutiske ydelser. Vores produktfremstilling består af sterile og aseptisk fremstillede lægemidler samt en mindre produktion af ikke-sterile lægemidler og tekniske produkter.
I QC er vi 14 ansatte bestående af 10 laboranter, 1 farmakonom, 2 akademikere og 1 afdelingsleder. Det er vores ansvar at kontrollere og analysere lægemiddelproduktionens faciliteter, udstyr, processer, personale, råvarer og færdigvarer. Det gør vi via fire primære funktioner:
- Modtagekontrol af emballage og råvarer
- Fysisk/kemisk og mikrobiologisk analyse af råvarer, færdigvarer og stabilitetsprøver
- Hygiejnemonitorering af lokaler, personer og processer
- Gennemgang af batchdokumentation
Om jobbet
Du vil sammen med den anden akademiker i afdelingen samt afdelingsleder komme til at indgå i den daglige drift i form af godkendelse af analyseresultater. Det vil primært være på resultater fra mikrobiologiske analyser og hygiejnemonitorering samt delvist fra fysisk/kemiske analyser.
Derudover vil du få tildelt et fagligt ansvarsområde, som vil være inden for mikrobiologi/hygiejnemonitorering.
Varetagelsen af dit ansvarsområde vil bl.a. indebære:
- At være faglig sparringspartner – både for laboranter/farmakonom i egen afdeling samt for interessenter fra andre afdelinger (produktion og QA)
- At opdatere instruktioner og forskrifter
- At behandle afvigelser, OOS og ændringssager
- At deltage i kvalificering af udstyr og validering analysemetoder
- At indgå i større opgaver/projekter, som går på tværs af andre afdelinger/sygehusapoteker, f.eks. i form af
- Deltagelse i national gruppe inden for mikrobiologi og hygiejnemonitorering på tværs af landets sygehusapoteker
- Opbygning af system for opsamling og trend af resultater fra hygiejnemonitorering
- Deltagelse i intern erfagruppe på Sygehusapoteket inden for hygiejnemonitorering sammen med produktionen og QA
Din hverdag vil dermed være præget både af rutinemæssige opgaver, der ligger i faste rammer – samt høj grad af frihed til selv at planlægge opgaver og projekter inden for eget område.
Du vil få et tæt samarbejde med kollegaer i egen afdeling, men også stor berøringsflade med andre afdelinger i huset.
De fleste opgaver foregår ved en PC/skrivebordsplads på samme kontor som den anden akademiker i afdelingen samt flere af laboranterne. Kontoret ligger i GMP område tæt på laboratorierne, hvilket betyder, at man hver dag skal være klædt om til hvidt arbejdstøj.
Vores forventninger
Det er et krav, at du er akademiker med en relevant uddannelse, hvilket kan være cand.scient., cand. polyt., cand. pharm. eller lignende. En uddannelse inden for mikrobiologi er at foretrække, men erhvervsmæssig erfaring på området kan også være tilstrækkeligt. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har GxP erfaring fra en lægemiddelproducerende virksomhed.
Vi søger en kollega, der er kvalitetsbevidst og har en struktureret tilgang til opgaveløsningen. Du skal både kunne lide at arbejde efter faste rammer, men samtidig udvise en selvstændighed til at udvikle og optimere inden for eget ansvarsområde.
Vi forventer, du tager ansvar for egne opgaver og at du gør det ved at udvise drive, initiativ, engagement og samarbejdsvilje. Du kommer til at samarbejde med flere forskellige afdelinger og faggrupper, hvor en opsøgende og åben tilgang vil blive værdsat.
Vi har en omskiftelig hverdag og er meget styret af, hvad der foregår i de øvrige afdelinger i huset. Det er derfor vigtigt, at du ud over en god evne til at planlægge egne opgaver også er i stand til at lave planen om, og om nødvendigt træde til for at hjælpe dine kollegaer.
Det er et krav, at du taler og skriver dansk på et højt niveau samt, at du har rutine i at læse fagsprog på engelsk.
Vi kan tilbyde
Et spændende job, som favner alt fra rutinemæssige opgaver til udvikling og ansvar for større opgaver/projekter.
Du vil få en grundig oplæring med primær tilknytning til den anden akademiker og afdelingsleder i afdelingen samt gode muligheder for sparring med øvrige kollegaer.
Vi er en afdeling og en arbejdsplads, hvor et godt samarbejde vægtes højt – vi er der for hinanden og løfter i flok. Vi har en åben og humoristisk omgangstone med respekt for hinandens forskelligheder.
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Til stillingen er der fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
På Sygehusapoteket er der flekstidssystem med mulighed for fleksibilitet i arbejdstiderne under hensyntagen til opgaverne og samarbejdet i afdelingen. Arbejdstiden er 37 timer om ugen og kan ligge mellem kl. 7.30 til 16 på hverdage. Den typiske arbejdsdag vil være kl. 8 – 15.30. Der skal bæres hvidt arbejdstøj og omklædning foretages uden for arbejdstid.
Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Skall Nesgaard på mobil 22 31 17 04. Du kan læse mere om Sygehusapoteket på /sygehusapoteket
Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem senest søndag den 30. januar 2022.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 7. februar 2022.
I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Biolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg
Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Biolog
- Aalborg
- Søndag den 30. januar 2022
Lignende jobs
-
Bioinformatician needed at Center for Clinical Dat...
We are looking for a talented and motivated bioinformatician or data scientist with a strong drive to learn bioinformatics for our bioinformatics project portfolio at the Center for Clinical Data S..- Biolog
- Gistrup
Statistik over udbudte jobs som biologer i Aalborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte biolog i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal biologer i Aalborg.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte biologer i Aalborg over tid
Dato | Alle jobs som biologer |
---|---|
26. december 2024 | 2 |
25. december 2024 | 2 |
24. december 2024 | 2 |
23. december 2024 | 2 |
22. december 2024 | 2 |
21. december 2024 | 2 |
20. december 2024 | 2 |
19. december 2024 | 2 |
18. december 2024 | 2 |
17. december 2024 | 1 |
12. december 2024 | 1 |
11. december 2024 | 2 |
10. december 2024 | 2 |
9. december 2024 | 2 |
8. december 2024 | 2 |
7. december 2024 | 2 |
6. december 2024 | 2 |
5. december 2024 | 1 |
4. december 2024 | 1 |
3. december 2024 | 1 |
2. december 2024 | 1 |
1. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 2 |
29. november 2024 | 2 |
28. november 2024 | 2 |
27. november 2024 | 1 |
26. november 2024 | 1 |
Værd at vide når du søger job som biolog i Aalborg
Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":
Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.
At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.
Bydele i Aalborg
Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:
Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.
Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.
Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.
Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.
Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.
Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.
Mere information om Aalborg
Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!