Biolog med passion for natur og friluftsliv

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

I Assens Kommune står natur og biodiversitet højt på dagsordenen. Attraktiv og mangfoldig natur er et af vores kendetegn. Vi vil beskytte naturen og samtidig sikre gode muligheder for at opleve den.

Vi søger en biolog til Miljø og Natur, som også brænder for at passe godt på vores natur og samtidig vil skabe rammerne for, at mange kan få glæde af den.

Hvem er vi


I Miljø og Natur er vi 26 engagerede og dygtige kolleger fordelt på fire teams. Vi sidder på Assens Rådhus, som er indrettet i charmerende, gamle industribygninger – den tidligere sukkerfabrik.

I afdelingen løser vi opgaver vedrørende vandløb, natur, industri, landbrug, spildevand, affald, jordforurening, grundvandsbeskyttelse, friluftsliv m.m. Vi har et godt fællesskab og et stort engagement i at bevare og udvikle Assens Kommune som en moderne og attraktiv arbejdsplads. Vi vil hinanden!

Den ledige stilling er i teamet "Natur og Vandløb", hvor vi er 8 engagerede kolleger, som arbejder med natur, vandløb og friluftsliv. I teamet gør vi en forskel for naturen og for borgeren, og vi skaber rammerne for, at Assens Kommune har en fantastisk natur og nogle af Fyns bedste vandløb. Vi arbejder også med at sikre borgerne adgang til naturen og give dem mulighed for et aktivt friluftsliv. Det kræver dygtige og kompetente medarbejdere, som har et stærkt fagligt ståsted og et helhedsperspektiv på opgaverne.

Hvem er du


Du har kompetencer og erfaring i at arbejde med naturprojekter – også de store – samt med myndighedsopgaver og friluftsliv. Du vil være med til at opfylde vores ambition om, at vi i samarbejde med borgere og virksomheder sikrer, at Assens Kommune fortsat har en fantastisk natur og gode muligheder for et aktivt friluftsliv. Endelig vil du gerne understøtte kommunens satsning på et kyst- og lystfiskercenter med naturoplevelser i kystlandskabet. Du har en naturfaglig baggrund og stor botanisk indsigt.

Du er derfor:

  • biolog eller har tilsvarende relevant uddannelse
  • fagligt ambitiøs og engageret
  • god til dialog og kommunikation med borgere og professionelle inden for området
  • løsningsorienteret og klar til at tage fat på opgaverne – også når de er uden for dit kerneområde
  • erfaren med administration af naturbeskyttelseslovens § 3
  • en person, der bidrager til det gode arbejdsklima og lægger vægt på tillid og ordentlighed.

Om jobbet


Din primære opgave bliver at arbejde med naturområdet. Du kommer til at arbejde med myndighedsopgaver vedrørende naturbeskyttelsesloven, med små og store naturforvaltningsprojekter samt friluftsprojekter. Hvis du er klar til det, får du også ansvaret for udarbejdelsen af vores nye Natur- og Friluftspolitik. Du skal derfor være godt kommunikerende, både i tale og på skrift, og gerne kunne skrive fondsansøgninger til naturprojekter.

Vi ser gerne, at du i samarbejde med borgere, lokalråd m.fl. arbejder med natur- og friluftsprojekter, der løfter kommunen og giver borgerne mulighed for et varieret og aktivt friluftsliv. Derudover kommer du til at deltage i tværfaglige projekter og opgaver samt indgå i netværk med andre kommuner.

Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og varieret job, som du selv har mulighed for at præge samt gode kolleger i et fagligt kvalificeret og engageret miljø.

Løn og ansættelsesvilkår


Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt med start den 1. april 2020. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelsen. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere


Du er velkommen til at kontakte miljø- og naturchef, Annette Bæk, på tlf. 64 74 72 93 eller faglig koordinator Kim Walsted Knudsen på tlf. 64 74 72 26 for yderligere oplysninger.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 20. februar og evt. mandag den 24. februar 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Biolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 23.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Biolog
  • Fyn

Statistik over udbudte jobs som biologer på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte biolog i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal biologer i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte biologer i Fyn over tid

Dato Alle jobs som biologer
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2