Miljøstyrelsen søger havbiolog med lyst og evne til at sikre et godt havmiljø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

(Midlertidig stilling)

Kunne du tænke dig at arbejde med at sikre den rette balance mellem et godt havmiljø, erhvervets interesser og behovet for menneskelige aktiviteter?

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 550 medarbejdere har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Erhvervs mission er at arbejde for mindre forurening fra produktion, forbrug og transport og samtidig skabe rammer for grøn vækst i dansk erhvervsliv. Vi dækker derfor en bred palette af virksomhedstyper i byerne, på land og på havet, og vi benytter en vifte af virkemidler, såsom regulering, tilladelser, vejledning, tilsyn, partnerskaber, digital selvbetjening og tilskud, der til sammen giver mulighed for at udvikle sammenhængende løsninger til fremme af den grønne omstilling.

Stillingen er placeret i Erhvervs Hav-team, som bl.a. har ansvaret for administration af havmiljølovens regler om klapning af havbundssediment og råstoflovens regler om indvinding af råstoffer på havet. En væsentlig del af dette arbejde er at udarbejde tilladelser til at efterforske og indvinde råstoffer og føre tilsyn med at vilkårene i tilladelserne overholdes.

Stillingen
Afhængig af dine kompetencer og erfaring kan du bl.a. komme til at arbejde med følgende opgaver:
  • Udarbejde tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer på havet.
  • Foretage miljøvurderinger af ansøgninger.
  • Deltage i projekter, der har til formål at optimere vores sagsbehandling.
  • Deltage i projekter, som giver os ny viden om effekterne af råstofindvindingen på havet.


Du kommer til at arbejde sammen med kollegaer med både juridisk eller miljøfaglig baggrund og vil være i tæt dialog med branchen, andre enheder i Miljø- og Fødevareministeriet og andre relevante myndigheder.

Din profil
Vi forventer, at du:
  • Er knivskarp og med en miljøfaglig baggrund, som fx cand. scient. eller lignende.
  • Gerne har kendskab til regelsættet vedrørende indvinding af marine råstoffer.
  • Har lyst til at arbejde med GIS og Excel.
  • Kommunikerer klart både i skrift og tale.
  • Har lyst til konstruktiv dialog med branchen og øvrige samarbejdspartnere.
  • Er udadvendt med et positivt sind og har lyst til at bidrage til vores fællesskab.
  • Tager ansvar for opgaverne, har humor og gode samarbejdsevner.


Nyuddannede vil også komme i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevaremisteriet med tilhørende institutioner. Ansættelsesstedet er Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 3 i Odense C.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og er tidsbegrænset til 31. december 2021.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bettine Aundrup på tlf. 22 84 46 75 eller funktionsleder Lone Kielberg på tlf. 40 61 38 81.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 17. maj 2020. Vi forventer at holde samtaler den 25. maj 2020 - evt. via skype.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 950 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Biolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Biolog
  • Odense C
  • Søndag den 17. maj 2020

Statistik over udbudte jobs som biologer i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte biolog i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal biologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte biologer i Odense C over tid

Dato Alle jobs som biologer
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2