Ledende molekylærbiolog ved Klinisk Genetisk Afdeling, OUH

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Til Klinisk Genetisk Afdeling søges en ledende molekylærbiolog i forbindelse med ændring i organisationen. Stillingen er nyoprettet og ønskes besat pr. 1. august eller snarest muligt herefter.

Afdelingen varetager klassiske funktioner inden for specialet klinisk genetik, dvs. genetisk rådgivning og udførelse af en bred vifte af genetiske analyser i klinisk regi. Det drejer sig om både præ- og postnatale analyser, herunder bl.a. kromosom mikroarray-analyser, enkeltgens- og panelundersøgelser, genom- og exomsekventeringer samt NIPT (Non-Invasiv Prænatal Testning). Laboratoriet foretager mere end 6500 analyser om året.

Afdelingen varetager genetisk rådgivning i hele Region Syddanmark og har samlet ca. 3000 rådgivningsforløb pr. år. Til afdelingen er knyttet en meget aktiv forskningsenhed, Human Genetik, ved Klinisk Institut, SDU.

Du vil blive leder for afdelingens driftsansatte molekylærbiologer og vil være en del af laboratoriets ledelse. Dette vil foregå som et tæt samarbejde mellem den lægelige laboratorieleder, ledende molekylærbiolog og afdelingsbioanalytiker i direkte samarbejde med afdelingsledelsen, som består af ledende bioanalytiker og ledende overlæge. Der vil herudover være samarbejde med afdelingens øvrige akademikere omkring drift og udvikling af laboratoriet.

Du vil ud over din rolle som leder også indgå i molekylærbiologernes drifts- og udviklingsarbejde samt evt. forskningsaktiviteter. Ved definering af dine opgaver vil vi inddrage dine interesser samt dine erfaringer og kompetencer. Som udgangspunkt forventer vi, ud fra det nuværende antal medarbejdere og opgavesæt, at ledelsesopgaven vil fylde ca. 1-2 dage pr. uge.

Det overordnede personaleansvar er placeret hos ledende bioanalytiker. Du vil som ledende molekylærbiolog være nærmeste leder for molekylærbiologerne. Du refererer til ledende overlæge.

Dine opgaver og ansvar som leder bliver

  • Deltage aktivt i ledelsen af laboratoriet i samarbejde med lægelig laboratorieleder, afdelingsbioanalytiker og afdelingsledelsen.

  • Sikre optimal anvendelse af den tildelte molekylærbiolog personaleressource samt daglig planlægning og afvikling af molekylærbiologernes arbejde, herunder ferieplanlægning mv.

  • Ansvar for at molekylærbiologernes kompetencer vedligeholdes og udvikles.

  • Varetage den daglige personaleledelse, herunder afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler med molekylærbiologer.

  • Afholde personale- og driftsmøder for molekylærbiologer.

  • Bidrage aktivt til fastlæggelse af strategi for laboratoriet, således at det udvikles på en måde, så rekvirenternes behov dækkes, og anvendte metoder er tidssvarende.

  • Sikre høj kvalitet i laboratoriets analyser, herunder sikre udarbejdelse og vedligeholdelse af retningslinjer og instrukser for området.

  • Bidrage til afdækning af behov for nyt apparatur, ansøgning, indkøb og implementering.

  • Sikre optimering og implementering af eksisterende og nye metoder.

  • Bidrage til at afdelingen har en god kontakt til kliniske afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.

  • I samarbejde med afdelingsledelsen: Indstilling til ansættelse og afskedigelse af molekylærbiologer samt bidrage ved overenskomstmæssige lønforhandlinger.



Dine opgaver i driftsfunktionen bliver som udgangspunkt

  • Varetage fortolkning af resultater fra udvalgte analyser i samarbejde med læger.

  • Deltage i vedligehold og udvikling af metoder og teknikker samt varetage andre udvalgte opgaver.

  • Deltage i bioinformatiske opgaver afhængigt af dine kompetencer.

  • Deltage i implementering af nye metoder.

  • Deltage i udarbejdelse af retningslinjer, instrukser samt i validering af nye metoder.

  • Deltage i relevante tværgående opgaver i afdelingen.

  • Deltage i afdelingens uddannelsesforpligtelse.

  • Udvikle en forskningsprofil inden for dit arbejdsområde.



Vi forventer, at du

  • Er cand.scient. eller har lignende akademisk uddannelse med molekylærgenetisk viden.

  • Er uddannet klinisk laboratoriegenetiker, er i gang med uddannelsen eller er villig til at gennemføre den.

  • Har forskererfaring på ph.d.-niveau.

  • Har ledererfaring/-uddannelse eller er villig til gennem kurser og/eller uddannelse at tillære ledelseskompetencer.

  • Har erfaring med de teknikker, der anvendes i laboratoriet, gerne også bioinformatik og human genetik.

  • Er helheds- og udviklingsorienteret, omhyggelig og kvalitetsbevidst.

  • Motiveres af udfordringer og trives med at tage ansvar.

  • Har gode samarbejdsevner, er fleksibel, udadvendt og har gennemslagskraft.

  • Udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling.

  • Er indstillet på selvstændigt arbejde, men også tæt samarbejde med laboratorieledelsen samt afdelingens øvrige akademikere og bioanalytikere.



Vi tilbyder

  • Et job med mulighed for personlig og faglig udvikling i et godt akademisk miljø.

  • Et job i en afdeling med et stærkt forskningsmiljø, som er i tæt tilknytning til SDU.

  • Et alsidigt job, hvor du har mulighed for at præge afdelingens kultur og udvikling.

  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og efteruddannelse, herunder uddannelse til klinisk laboratoriegenetiker og lederuddannelse.

  • Tæt ledelsessamarbejde om laboratoriedriften.

  • Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige engagerede personale.

  • Et godt arbejdsmiljø med respekt for den enkelte.



Hvis du har spørgsmål

Kan du henvende dig til ledende overlæge Lilian Bomme Ousager, tlf.: 6541 1605 / 2680 3627.

Løn og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.

Samtaler forventes afholdt d. 28. juni 2021.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Biolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Biolog
  • Odense C
  • Onsdag den 23. juni 2021

Statistik over udbudte jobs som biologer i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte biolog i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal biologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte biologer i Odense C over tid

Dato Alle jobs som biologer
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2