Afdelingsbioanalytiker

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Ønsker du at bedrive ledelse som en del af et stærkt team, men med eget ledelsesrum?

Ønsker du at blive en del af en stor afdeling, hvor det gode samarbejde og arbejdsmiljø er i fokus?

Klinisk Biokemisk afdeling på NSR sygehuse breder sig udover halvdelen af Region Sjælland, med laboratorieafsnit på Slagelse, Næstved og Nykøbing Falster Sygehuse. Derudover er der en række mindre enheder/satellitter.

I de seneste år er der som følge af sygehusplanen sket en større rokade i Regionen, der bevirker at afsnittet i Slagelse nu er den største af afdelingens enheder. Afdelingen består af omkring 80 bioanalytikere, laboranter o.l. og betjener et stort travlt akutsygehus døgnet rundt samt modtager mange ambulante patienter i blodprøveambulatoriet.

I forbindelse med at vores afsnitsleder har fået nye udfordringer, har vi valgt at justere organisationen. Vi styrker derfor ledelsesgruppen, så vi nu udvider med 1 afdelingsbioanalytiker. Ledelsesteamet vil således i hverdagen bestå af 3 afdelingsbioanalytikere samt den ledende overbioanalytiker.

Afsnittet opdeles i 3 teams, hvor man som afdelingsbioanalytiker får selvstændigt ledelse af medarbejderne i teamet, i et tæt samarbejde med de andre 2 afdelingsbioanalytikere samt afdelingsledelsen.

Som udgangspunkt er det i Team 3, at den ledige stilling skal besættes. Team 3 dækker Præanalyse, POCT og prøvetagning og består både af bioanalytikere, laboranter-assistenter m.m. Det er et team, hvor der er store planer og udviklingsmuligheder. Det er eksempelvis tanken, at der skal etableres et fremskudt blodprøveambulatorium på Slagelse Sygehus ved de medicinske ambulatorier (så der er 2 ambulatorier på Sygehuset) ligesom en forventet mobil prøvetagningsordning ude i kommunerne vil være forankret i teamet.

Blodprøvetagning er en helt central del af vores kerneopgave, og vigtigheden af høj faglighed ved prøvetagning er afgørende for kvaliteten af de efterfølgende analyseresultater. Derudover har vi stor fokus på den gode dialog med patienter samt kolleger i de kliniske afdelinger. Og heri vil du få en central ledelsesmæssig rolle.

Vi ønsker at du:

  • Er uddannet bioanalytiker, gerne med erfaring inden for Klinisk Biokemi

  • Er ambitiøs og gerne vil være med til at lede en helt fantastisk flok medarbejdere

  • Har interesse i det præanalytiske område samt i den gode patientkontakt

  • Er morgenfrisk, da du skal møde hver 3. uge kl. 06:30

  • Har gode menneskelige, pædagogiske og planlægningsmæssige evner

  • Gerne har ledelseserfaring fra lignende stillinger

  • Har lederuddannelse på diplom niveau, eller har lyst til at erhverve det

  • Brænder for at gøre det bedre i dag end i går, både for vores patienter og for medarbejderne


Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Du vil få primært arbejdssted på Slagelse Sygehus, men der vil være mødeaktivitet på andre matrikler i afdelingen.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overbioanalytiker Vibeke Deleurand på 4056 9253

Du bedes uploade din motiverede ansøgning og cv via dette opslag

Ansøgningsfrist 27.10.19

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Biolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Biolog
  • Slagelse
  • Søndag den 27. oktober 2019

Lignende jobs

  • Barselsvikariat til Landbrugsområdet

    I Slagelse Kommune styrker vi organisationen til gavn for udvikling, borgere og erhvervsliv. Vi opnormerer med mere ned 20 nye kollegaer i de to centre Kommunale Ejendomme samt [xxxxx], Plan og Er..
    • Biolog
    • Korsør
    Få mere info
  • Tre nye naturmedarbejdere til Naturteamet

    I Slagelse Kommune styrker vi organisationen til gavn for udvikling, borgere og erhvervsliv. Vi opnormerer med mere end 20 nye kollegaer i de to centre Kommunale Ejendomme samt [xxxxx], Plan og Er..
    • Biolog
    • Korsør
    Få mere info
  • Tre miljømedarbejdere til Virksomhedsteamet

    I Slagelse Kommune styrker vi organisationen til gavn for udvikling, borgere og erhvervsliv. Vi opnormerer med mere ned 20 nye kollegaer i de to centre Kommunale Ejendomme samt [xxxxx], Plan og Er..
    • Biolog
    • Korsør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som biologer i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte biolog i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal biologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte biologer i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som biologer
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 2
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 2
20. oktober 2024 2
19. oktober 2024 2
18. oktober 2024 2
17. oktober 2024 2
16. oktober 2024 2
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 2