Medarbejder til vand- og naturområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

I Gladsaxe Kommune har byrådet stort fokus på at skabe en grønnere by og styrke biodiversiteten. Vi søger derfor en ny kollega, der både er fagligt stærk på myndighedsområdet indenfor søer og vandløb, og som kan fremme vores ambition om at tænke vand, bæredygtighed og det grønne sammen, når vi udvikler byen.

I Gladsaxe Kommune bliver vores opgaver på naturområdet løst og koordineret med andre fagområder og i samspil med vores mange politiske strategier om eksempelvis klimatilpasning, arkitekturpolitik og grøn omstilling.

I forhold til søer og vandløb er den kommende separatkloakering helt central. Hele kommunen skal separatkloakeres i løbet af de næste mange år, og det stiller særlige krav til udledningen af regnvand til recipienterne.

Så udover en stærk faglighed på søer og vandløb ønsker vi os også en ny kollega, som er god til at tage ansvar og finde en fælles vej ind i sagerne sammen med dine kollegaer, og som synes det er sjovt at arbejde på tværs af fagligheder.

Dine arbejdsopgaver
Der vil være stor variation i dine arbejdsopgaver alt efter, hvilke konkrete sager og projekter vi er i gang med, og hvordan vi får fordelt opgaverne. Men du får et særligt fokus på søer og vandløb.

Vi er tre medarbejdere fra Vand og Natur, som løser naturopgaver i teamet. Du kommer blandt andet til at arbejde med
  • Myndighedsarbejde og udvikling af projekter for søer og vandløb
  • Udarbejdelse af dispensationer og afgørelser i henhold til lovgivning (miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven)
  • Tilsyn og registrering af naturområdernes tilstand (eks. NBL § 3 registreringer)
  • Integrere biodiversitet i byudviklingsprojekter
  • Naturformidling


Hvem er du?
Vi forventer, at du har relevant faglig erfaring som biolog eller lignende, og at du kan sætte flueben ved flere af disse punkter
  • Har arbejdet indgående med ferskvandsøkologi
  • Har erfaring med sagsbehandling for søer og vandløb
  • Gerne botanisk viden
  • Er fleksibel, løsningsorienteret og ser muligheder
  • Sætter pris på tværgående samarbejde og tænker hele vejen rundt om et projekt
  • Har lyst og evne til at skabe en god dialog og inddrage borgere og interesseorganisationer i naturarbejdet
  • Er klar og imødekommende i din mundtlige formidling og god til at formulere dig skriftligt
  • Har forståelse for og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation


Hvem er vi?
Du bliver en del af naturgruppen i Vand og Natur-teamet. Resten af teamet arbejder med klimatilpasning, jord og grundvand. Du bliver også del af det tværgående samarbejde i By- og Miljøforvaltningen med landskabsarkitekter og driftsmedarbejdere om kommunens grønne områder, hvor mange også er fredede. Derudover arbejder vi ofte på tværs af organisationen i forbindelse med udledningstilladelser, og du bliver helt naturligt en del af det faglige fællesskab, vi har på tværs af Novafos-kommunerne og med Novafos.

Du kommer til at sidde i Miljøafdelingen på Gladsaxe Rådhus, hvor vi er 30 engagerede og ambitiøse natur- og miljømedarbejdere fordelt på to teams. Vi har et godt socialt arbejdsmiljø med høj trivsel og en uformel tone. Vi lægger vægt på tillid og at kunne være gensidige fleksible med respekt for, at balancen mellem arbejds- og privatliv skal hænge sammen. I perioder kan der være fart på, men vi er gode til at være opmærksomme på hinanden og understøtte hinanden på tværs.

Løn og ansættelse
Ansættelse er fra 1. august 2024, og arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Vi giver mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen, og så understøtter vi naturligvis adgang til efteruddannelse og deltagelse i netværk og konferencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Kathrine Stefansen (telefon 21 36 70 27) eller biolog Ayla Nurkan Gretoft (telefon 24 41 64 60). Og har du brug for det, så tag gerne fat i os for en kaffesnak eller walk and talk, før du søger.

Ansøgningsfrist
Søndag 16. juni 2024.

Vi holder første samtalerunde 19. juni og 2. samtalerunde 21. juni.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Biolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Biolog
  • Søborg
  • Søndag den 16. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som biologer i Søborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte biolog i Søborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal biologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte biologer i Søborg over tid

Dato Alle jobs som biologer
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0