Dagplejer til Aarup by

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Vi mangler en dagplejer i Aarup by og søger derfor en engageret kollega med opstart 1. januar 2023 til vores kommunale dagplejeteam i Aarup.

Hvem er vi


Vi er en spændende arbejdsplads, hvor vi hver dag har fokus på at sikre de bedste betingelser for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse.

I Dagplejen i Aarup har vi pt. indskrevet 55 børn, og vi har ansat 15 dagplejere og en dagplejepædagog.

Dagplejen er en del af Assens Kommune og er organiseret under Dagtilbuddene i Aarup-området, hvor vi har ca. 172 børn i specialbørnehave, vuggestue og to børnehaver.

Om jobbet


I jobbet vil du dagligt modtage 4-5 børn i dit eget hjem i tidsrummet kl. 06.00-17.00, dog maks. 48 timer ugentligt. Herudover vil du blive tilknyttet en legestuegruppe med i alt 3-4 dagplejere, som fast én gang om ugen er i heldagslegestue i et lokale i Drømmebakken.

Vi vægter det gode børneliv højt. Her skal være plads til barnets individualitet, initiativ og udvikling og der skal ydes omsorg og tryghed i hjemlige omgivelser. Naturligvis med afsæt i læreplanstemaer og dagtilbudsloven.

Vi prioriterer, at der både ude og inde kan skabes gode børnemiljøer, hvor det er rart at være. Det betyder nærvær med børnene og god stemning omkring dagens aktiviteter, leg og rutiner.

Som dagplejer vil du indgå i samarbejde og sparring med både dagpleje- og institutionskolleger. Derudover er dagplejepædagog og ledelse altid er til rådighed for støtte, rådgivning og sparring. Så selvom dagligdagen er meget selvstændig, står du aldrig alene!

Du vil få mulighed for deltagelse i kurser og pædagogisk dag, og der bliver afholdt møder om aftenen ca. fire gange årligt. Det kan være sammen med de pædagogiske medarbejdere i Børnehusene.

Vi har lavet en lille film, hvor du kan se og høre mere om, hvordan det er at være dagplejer i Assens Kommune. Du kan se filmen her: www.assens.dk/blivdagplejer.

Vi tilbyder


Hos os får du:

  • en spændende og afvekslende arbejdsdag
  • et arbejde med fokus på børns trivsel, udvikling og læring
  • ansvar for og stor indflydelse på egen arbejdsdag
  • sparring, rådgivning og samvær med mange kollegaer
  • støtte, kurser og rådgivning fra pædagog og ledelsesteam, både i hverdagen og ift. faglig personlig udvikling
  • legetøj og inventar ved opstart

Der er netop nu udbudt opstartskurser for nye dagplejere.

Hvem er du


Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet – det er din lyst til at arbejde pædagogisk, dine menneskelige kompetencer og dit engagement i børnenes trivsel og udvikling derimod.

Vi lægger vægt på, at du:

  • brænder for at arbejde med børn i alderen 0-3 år.
  • har lyst til at åbne dit hjem for andre familier
  • er imødekommende, positiv og anerkendende i din tilgang til alle mennesker
  • har lyst til at blive en del af og samarbejde med Dagtilbuddene i Aarup
  • kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i en travl hverdag
  • har vilje og evnen til tæt samarbejde med alle forældre
  • ser dagplejejobbet som både betydningsfuldt for barnet og lærerigt for dig selv
  • kan tilrettelægge og strukturere din hverdag, men også indgå i samarbejde, når du er i legestue

Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med FOA og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Som dagplejer har du et forhøjet fradrag, som dækker kost til børnene og slidtage på hjemmet.

Der vil være et besøg i hjemmet, hvor eventuel ægtefælle/samlever skal være til stede, inden der indkaldes til eventuel samtale.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest på alle myndige personer i husstanden, ligesom hjemmet skal endelig godkendes, inden en ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere


Er du nysgerrig, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Synnøve Traasdahl på tlf. 24 61 78 76 eller dagplejepædagog Gitte Raasig på tlf. 21 24 86 57.

Ansøgningsfristen er den 7. november 2022, der vil være besøg i hjemmet i uge 45 og samtaler forventes i uge 46.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Børnepasser", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 19.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Børnepasser
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som børnepassere på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte børnepasser i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal børnepassere i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte børnepassere i Fyn over tid

Dato Alle jobs som børnepassere
22. november 2024 7
21. november 2024 8
20. november 2024 7
19. november 2024 7
18. november 2024 10
17. november 2024 9
16. november 2024 10
15. november 2024 10
14. november 2024 12
13. november 2024 12
12. november 2024 11
11. november 2024 13
10. november 2024 13
9. november 2024 9
8. november 2024 8
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 8
30. oktober 2024 8
29. oktober 2024 8
28. oktober 2024 8
27. oktober 2024 8
26. oktober 2024 8
25. oktober 2024 7
24. oktober 2024 8
23. oktober 2024 8