Salgsassistent til Skandinaviske markeder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Har du erfaring med B2B salg og ønsker du et spændende job i et ambitiøst team? I Actona Company har vi nemlig travlt, og især vores E-commerce afdeling har fuld fart fremad. Vi står netop nu og mangler en salgsassistent til vores Skandinaviske markeder. Stolen er ledig, skal den være din?

Vores dygtige medarbejdere i E-commerce afdelingen leder efter en ansvarsbevidst og omstillingsparat kollega, som skal være med til at sikre et højt serviceniveau til vores online kunder i Skandinavien. Du får ansvaret for en fast kundeportefølje, hvor du varetager den daglige drift og bidrager til yderligere vækst med både eksisterende og nye kunder.

Administrativ salgsprofil med flair for den digitale verden

Din vigtigste opgave bliver at vedligeholde, optimere og udvikle B2B salget til vores online kunder i Skandinavien, dette i tæt samarbejde med den respektive Key Account Manager (KAM).

I en stilling, hvor der er mange forskelligartede opgaver, og hvor der er fart over feltet, er det vigtigt, at du har en struktureret tilgang til dit arbejde, så du altid bevarer overblikket. Du skal trives med en hverdag, hvor dagene sjældent er helt forudsigelige.

At arbejde med kunder indenfor E-commerce kræver desuden en løsningsorienteret tilgang til opgaverne, for ud over den almene drift af kunderne, arbejdes der kontinuerligt på at optimere processerne i vores hverdag til gavn for både Actona og alle vores kunder.

Udviklingsmulighederne er mange og det er kun dig selv, der sætter barren.

”Som salgsassistent i team E-commerce er du en nøgleperson i forhold til at styrke vores forretning og forhold til vores kunder. Hos os får du spændende salgsopgaver, en masse udfordringer samt sparring og viden om online handel. Der er fart over feltet, men vi er vilde med det!” Stephan Larson, E-commerce Manager

Dine ansvarsområder:

  • Vedligeholdelse og udvikling af salg til internationale kunder og evt. tilhørende portaler
  • Pleje og udvikling af kunderelationer
  • Planlægning og opfølgning af salg i fællesskab med KAM
  • Identifikation af kundens operationelle behov og implementering af løsninger
  • Ordre- og reklamationsbehandling
  • Sikre kvalitet i produktdata og billedmateriale
  • Sikre at kæden fra salg til levering optimeres
  • Udarbejdelse af tilbud og prisberegning i samarbejde med KAM
  • Diverse ad hoc-opgaver

Succes i jobbet

Med data, salg og kundeservice i centrum trives du med at arbejde med administrative salgsopgaver. Du overholder deadlines, er en god kollega, der gerne byder ind og går forrest for at vise vejen. Du brænder naturligvis for salgsarbejdet, hvor du altid søger efter at skabe den bedst mulige oplevelse for kunderne, og dit fokus er at skabe et langvarigt samarbejde. Du ser muligheder frem for begrænsninger og optimering er et begreb, der ligger dig nært. Det vil være en stor fordel, at du har flair for at arbejde med IT systemer, samt et godt kendskab til Excel.

Vi forventer at du:

  • Arbejder effektivt med administrative opgaver
  • Kan kommunikere flydende på dansk og engelsk, øvrige skandinaviske sprogkompetencer ville være en fordel
  • Er kunde- og forretningsfokuseret
  • Har flair for IT, og erfaring med Navision vil være en fordel
  • At du er fortrolig med datahåndtering i Excel
  • Er ansvarsbevidst, har drive, er proaktiv og løsningsorienteret
  • Er god til at arbejde selvstændigt men værdsætter sparring i teams

Hvad du kan forvente af Actona Company:

  • Hos Actona Company får du et spændende job, hvor dagene sjældent er ens.
  • Du får rig mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet og din hverdag.
  • E-commerce teamet er i rivende udvikling og arbejder ambitiøst med vores online kunder.
  • Du vil indgå i et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi fejrer de fælles succeser.
  • Der er desuden favorable vilkår såsom kantineordning, sundhedsforsikring og personalekøb.

En arbejdsplads med internationalt miljø
Vi tilbyder et spændende job i en international, vækstorienteret virksomhed med en positiv vinderkultur. Holdånd og engagement er kerneværdier i det samarbejde, som du vil opleve blandt de 300 kompetente kollegaer, hvoraf ca. 25 er ansat i udlandet. Vi er også en arbejdsplads, hvor der er plads til store ambitioner og gode karrieremuligheder. Desuden tilbyder vi en arbejdsplads med kantineordning, sundhedsforsikring, pensionsordning, personalekøb, rabatordninger og meget mere. Geografisk er vi centralt placeret kun fire km. fra motorvejen ved Holstebro.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, dog senest 25/04. Der afholdes løbende samtaler med mulige kandidater.

Opstart: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette profil.

Info - Du kan læse mere om uddannelsesmulighederne i Actona Company her: http://www.actona.dk/karriere/uddannelse-i-actona/

Du kan også læse mere om, hvordan det er at være ansat i Actona Company her - http://www.actona.dk/karriere/moed-dine-kollegaer/

Databeskyttelseserklæring
http://www.actona.dk/karriere/persondatapolitik/

Actona Company A/S
Actona Company A/S er en danskejet international møbelvirksomhed med hovedkontor ved Holstebro. Her findes ligeledes vores europæiske distributionscenter samt et af Nordeuropas mest inspirerende møbelshowrooms.

Actona Company A/S har en sund økonomi og omsætter på verdensplan for 1,9 mia. DKK. Virksomheden beskæftiger på verdensplan over 1.400 medarbejdere. Møbelproduktionen finder primært sted i Asien og Østeuropa i et tæt samarbejde med eksterne underleverandører. Desuden ejer og driver Actona Company A/S eget tradingselskab i Kina og to polsterfabrikker i hhv. Ukraine og Kina.

Actona Company A/S har været leverandør til førende detailhandlere i 40 år, og sælger i dag møbler til kunder i mere end 90 lande over hele verden. Se mere på www.actonacompany.com



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Butiksmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Butiksmedarbejder
  • Holstebro

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som butiksmedarbejder i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte butiksmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal butiksmedarbejder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte butiksmedarbejder i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som butiksmedarbejder
27. december 2024 7
26. december 2024 7
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 7
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 5
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 6