Dygtig projektleder til ingeniørfirmaet D.A.I. i Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

D.A.I. søger en dygtig og engageret projektleder med godt overblik og stærke lederevner.

Velkommen i D.A.I.

D.A.I. består af en bredt sammensat medarbejderstab af ingeniører, konstruktører og arkitekter. D.A.I. løser alle opgaver inden for byggeriets faser - lige fra bygherrerådgivning og skitsering til detailprojektering, projektledelse og byggestyring.

D.A.I. projekterer nybyggeri og renoveringsopgaver inden for en bred vifte af bygningstyper af varierende kompleksitet.

Vi har gennem årene etableret et stærkt forhold til boligforeninger, som udgør vores største kundegruppe, og vi ligger blandt de bedst placerede rådgivere hos Byggeriets Evaluerings Center. En placering vi er særdeles stolte af, da den er baseret på vores kunders evaluering af vores arbejde.

Du bliver en del af et hold på 25 projekterende medarbejdere med forskellige fagkompetencer – konstruktionsingeniører, konstruktører, installationsingeniører og arkitekter – alle i forskellige aldersgrupper og med forskellige niveauer af erfaring. Alle projekter løses på tværs af D.A.I.’s afdelinger samt med eksterne rådgivere og samarbejdspartnere.

I D.A.I er vi af den holdning

o At man gennem en god proces kan løse alle typer opgaver og udfordringer.

o At opgavernes størrelse ikke er afgørende.

o At rettidig dialog og omhu er vigtige for slutresultatet.

o At kvaliteten skal være i top til aftalt tid og økonomi.

o At de sidste arbejder er lige så vigtige som de første, da det er det samlede indtryk, som tæller.

Dine primære arbejdsopgaver

Dit primære ansvar vil være at styre og sikre gennemførelse af D.A.I.’s mange projekter - naturligvis så de matcher den aftalte projektmålsætning, økonomi, tidsramme og kvalitet.

Herunder vil dine arbejdsopgaver bestå af:

o At fordele og styre arbejdet i projektgruppen – herunder at udarbejde projekttidsplaner.

o At styre ressourcer – dels ift. projektteamet og dels ift. projektets øvrige økonomi.

o At sikre en konstruktiv dialog og gode relationer til vores kunder og samarbejdspartnere og medvirke til, at de gode relationer også fastholdes i fremtiden.

o At udarbejde og gennemføre kvalitetssikringsplaner samt foretage risikovurderinger af byggetekniske forhold.

Dine sekundære arbejdsopgaver

o At udarbejde og komme med input til rådgivertilbud/-aftaler.

o At varetage og stå for konkurrencer.

o At sikre, at erfaringer og udvikling fra tidligere og nuværende projekter deles med den øvrige organisation.

o Projektering inden for eget fagområde.

Dine kvalifikationer

o Du har erfaring som projektleder i byggebranchen. Om du har 2 eller 40 års projektledererfaring er ikke afgørende, da vi har mange projekter af forskellige størrelse og kompleksitet og derfor kan give dig opgaver, der matcher din profil.

o Du er uddannet ingeniør eller konstruktør.

o Du har en bred viden og erfaring inden for rådgiverbranchen ift. nybyggeri og gerne renovering.

o Du har erfaring med relevante IT-værktøjer, herunder kendskab til Revit.

o Du er velbevandret inden for gældende regler og normer.

Dine personlige egenskaber

o Du har stort overblik og navigerer professionelt i flere projekter samtidig.

o Du har gode lederevner og formår at skabe gode relationer til kolleger, samarbejdspartnere og kunder.

o Du er ærlig og modig og står ved både succes og fejl.

o Du er fagligt dygtig, engageret og dynamisk.

o Du har lysten og evnerne til aktivt at bidrage til det faglige miljø i gruppen.

o Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og under periodevis tidspres.

D.A.I. kort fortalt

Hos D.A.I. forener vi arkitekternes kreativitet med ingeniørernes logik i en rådgivende virksomhed, der arbejder inden for design, arkitektur og landskab, planlægning, lavenergi, ingeniørrådgivning, bygherrerådgivning og meget andet. Siden 1945 har vi leveret bæredygtige og kreative projekter af høj kvalitet baseret på det bedste i dansk byggetradition.

Vores styrke er hinanden. Vi yder engageret og professionel rådgivning, der skaber vedvarende merværdi for både vores kunder og samarbejdspartner.

Sådan ansøger du

Du tilbydes

Ansættelse i én af landets mellemstore rådgivningsfirmaer. Dine arbejdsopgaver vil være varierende, spændende og udviklende ligesom dine fremtidige muligheder i organisationen.

For projektlederen med den rette personlighed, de rette kvalifikationer og lysten til at være en del af et åbent og uformelt miljø, vil vi gå i dialog og sammen fastsætte de daglige rammer samt sikre, at dine kompetencer kommer i fokus. Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til Torben Krogh på +45 2140 0320.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, vil vi gerne høre fra dig så hurtigt som muligt. Din ansøgning med relevante bilag bedes sendt til [email protected] mærket ”Projektleder” i emnefeltet. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Byggeleder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Byggeleder
  • Brabrand
  • Lørdag den 21. september 2019

Lignende jobs

  • Byggeleder

    Søg stillingenGrundinformationGrundinformation *Navn Billede Din adresse Adresse *Postnr *By *E-mail Tlf. Nummer Mobil Nummer Ansøgn..
    • Byggeleder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Underentreprenører

    Velkommen hos [xxxxx] I [xxxxx] har vi altid travlt og ligger vægt på godt håndværk og høj kundetilfredshed. Derfor er vi altid på jagt efter de bedste og mest dygtige underentr..
    • Byggeleder
    • Århus
    Få mere info
  • Er du en haj til intelligent bygningsautomatik - o...

    [xxxxx] er på udkig efter en kompetent projektleder til vores CTS-afdeling Drømmer du om at tage det næste skridt i din karriere? Og vil du være en del af en spændende virksomhed, hvor vi k..
    • Byggeleder
    • Åbyhøj
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som byggeledere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte byggeleder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal byggeledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte byggeledere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som byggeledere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0