Bygningsrådgiver til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Vil du arbejde i en kommune, som passer godt på sine bygninger?

Gladsaxe Kommune har en spændende stilling som bygningsrådgiver ledig. Vi søger en person med bred byggeteknisk baggrund, og mindst fem års relevant erfaring, til at varetage opgaver inden for bygningsvedligehold og til at fungere som projektleder i mindre ombygningsprojekter.

Om stillingen


Du kommer til at være en del af Ejendomscenteret Team I, der omfatter otte medarbejdere. Team I har ansvaret for vedligeholdelse, renovering, ombygning og nybyggeri af kommunens idrætsanlæg, kulturinstitutioner, plejeboliger, genoptræningsfaciliteter samt boliger og tilbud for borgere med særlige behov.

Du vil blandt andet få ansvaret for at


  • varetage struktureret og langsigtet vedligeholdelsesplanlægning af en portefølje af ejendomme baseret på systematiske bygningssyn
  • planlægge og gennemføre mindre byggeprojekter, herunder varetagelse af byggeledelse og tilsyn samt bygherreansvaret for sikkerhedskoordinering på byggepladsen
  • udføre økonomisk planlægning, herunder udarbejdelse af overslagsøkonomi og totaløkonomiske betragtninger.

Om dig


Du har en relevant baggrund inden for byggeri, for eksempel som bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør. Du har længere tids erfaring med vedligeholdelsesopgaver, byggeledelse og projektledelse af byggeprojekter. Derudover lægger vi vægt på, at du har et godt kendskab til bygningsfysik, bygningsstabilitet, fugt, indeklima, brandforhold, lys, energi og lyd.

Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, og du kan skabe gode relationer og samarbejde med mange forskelligartede brugere, teknisk servicepersonale samt andre interessenter.

Det vil være et plus, hvis du herudover har


  • kendskab til brandstrategier og brandtekniske løsninger
  • erfaring med projektlederrollen, eventuelt som bygherre i en politisk styret organisation
  • erfaring med bæredygtigt byggeri.

Det kan du forvente


Du kan forvente at blive en del af et engageret, arbejdsomt og samtidig hyggeligt team. Du får dygtige kolleger med en forskelligartet faglig baggrund, som kan give god faglig sparring og som gerne deler viden og erfaring med dig.

Vi har mange opgaver og mange midler at forvalte, og derfor kan du forvente, at du kan udvikle dig i jobbet uanset hvor erfaren, du er.

Du kan også forvente en coachende teamleder, der lægger vægt på løbende dialog og sparring og som følger op på aftaler og skaber afklaring hos vores samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår


Der er tale om en stilling på fuld tid. Du vil blive indplaceret efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Yderligere information


Hvis du vil vide mere om stillingerne og arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lene Riis på telefon 21 39 83 36 eller [email protected] eller ejendomschef Niels Thygesen på telefon 93 84 73 10 eller mail [email protected].

Du kan læse mere om kommunen og Ejendomscenteret nedenfor. Derudover kan du finde informationer om kommunens visioner inden for bæredygtigt byggeri samt Gladsaxestrategien på kommunens hjemmeside.

Ansøgningsfrist


Vi skal have din ansøgning senest 22. september 2020. Vi forventer at afholde samtaler 25. september.
Ønsket tiltrædelsesdato er snarest muligt eller senest 1. november.

Om kommunen


Gladsaxe Kommune er en ambitiøs kommune, også med sine ejendomme, hvor en stor del er i en høj arkitektonisk kvalitet. Vi ønsker gode rammer for de velfærds- og serviceydelser, som kommunen leverer. Sammen med dig er der meget, vi skal gøre til virkelighed.

Byrådet har afsat betydelige midler til en række nye børnehuse, Fremtidens Skole, nye skøjtefaciliteter, et sundheds- og beskæftigelseshus ved Buddinge Station, nye anvendelser af de bygninger, som husede Blågård Seminarium, og meget andet.

I Gladsaxe Kommune i øvrigt er der en massiv udvikling i gang, som også får betydning for Ejendomscentrets arbejde - blandt andet arbejdet med Letbanen, Grøn strategi, Bagsværd bymidte, samarbejdet om Gladsaxe erhvervsområde og Søborg Hovedgade. Samtidig skal driften af kommunens eksisterende 386.000 m2 kommunale ejendomme optimeres, blandt andet for at skabe sammenhæng til den daglige drift, klima- og energioptimering, indeklimaforhold for de daglige brugere med videre.

Gladsaxe arbejder med FNs verdensmål. Verdensmålene balancerer de tre dele af bæredygtig udvikling, der også ligger i Gladsaxe Kommunes vision: Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Det forudsætter blandt andet en grøn og levende kommune, hvor kommunale og private arealer udvikles i sammenhæng. Derfor skal dialog og nye samarbejdsformer være drivende for byudviklingen og dine kommunikationsevner skal være med til at skabe fremdrift.

Om Ejendomscentret


Ejendomscentret er Gladsaxe Kommunes centrale kompetencecenter for byggeri, udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Vi yder bygherrerådgivning over for kommunens forvaltninger og er udførende bygherre på en lang række byggeprojekter. Herudover er vi på centret ansvarlige for den periodiske vedligeholdelse, energioptimering og en effektiv anvendelse af kommunens samlede bygningsmasse.

Ejendomscentret blev i 2019 omorganiseret i en teamstruktur, hvor tre teams har ansvaret for hver sin del af kommunens ejendomme. Hvert er bemandet med arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og tekniske designere.

Det fjerde team har et strategisk og administrativt fokus, og har blandt andet ansvaret for kommunens strategi for køb og salg af ejendomme, optimering og tilpasning af bygningsmassen samt strategiske udviklingsprojekter vedrørende bygningsregistrering, vurdering af bygningsværdier, digitalt tegningsarkiv med videre.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Byggeleder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Byggeleder
  • Storkøbenhavn
  • Tirsdag den 22. september 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som byggeledere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte byggeleder i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal byggeledere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte byggeledere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som byggeledere
26. november 2024 8
25. november 2024 7
24. november 2024 7
23. november 2024 8
22. november 2024 8
21. november 2024 8
20. november 2024 8
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 8
16. november 2024 8
15. november 2024 10
14. november 2024 10
13. november 2024 10
12. november 2024 10
11. november 2024 12
10. november 2024 12
9. november 2024 13
8. november 2024 13
7. november 2024 13
6. november 2024 15
5. november 2024 15
4. november 2024 15
3. november 2024 15
2. november 2024 15
1. november 2024 15
31. oktober 2024 16
30. oktober 2024 15
29. oktober 2024 15
28. oktober 2024 16
27. oktober 2024 15