VDC-koordinator til anlægsprojekter med fokus på betonkonstruktioner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brænder du for at bidrage til optimale byggeprocesser igennem et værdiskabende arbejde med VDC? Har du erfaring med og ideer til implementering af VDC i de forskellige faser i et byggeprojekt? Kan du indgå i et samarbejde med projektteams og få VDC indført hos de forskellige interessenter?

Hos Per Aarsleff A/S arbejder vi seriøst med VDC og har en ambition om at blive førende inden for området. Til vores voksende team af VDC-specialister søger vi endnu en VDC-koordinator. Med udgangspunkt fra vores kontor i Hvidovre skal du arbejde med VDC på vores anlægsprojekter med fokus på betonkonstruktioner. Du skal være med til at danne et overblik over anlægs- og byggeprojekter gennem visuelt materiale og formidle det til dine kolleger på projekterne samt gøre dem i stand til at anvende modeller og materiale.

En vigtig support til projektteamet
Du vil få en selvstændig rolle, hvor du kommer til at arbejde med meget forskelligartet projektmateriale fra 2D til højdetaljerede 3D-modeller, som du skal danne dig et overblik over og i dialog med dine kolleger identificere VDC-indsatsområder for. Igennem din specialiserede viden og proaktive adfærd skal du med andre ord være med til at højne projektmaterialet og grundlaget for at udføre projekterne.

Du bliver en del af et stærkt VDC-fagligt miljø bestående af de øvrige VDC-koordinatorer og den centrale VDC-gruppe. Der er løbende mødeaktiviteter med vidensdeling og god mulighed for konkret sparring på problemstillinger.

Varierede arbejdsopgaver

Da du bliver en del af et projektteam i det daglige og får en specialiseret faglig rolle, er det vigtigt, at du forstår at indgå i et samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi løser både store og mindre komplekse opgaver, og dine samarbejdsevner er afgørende for, at vi lykkes sammen. Samtidig er din evne til at formidle mulighederne i VDC til kolleger med forskellige fagligheder og baggrunde central for at få succes i rollen. Her vil gennemslagskraft og vedholdenhed være en styrke for dig.

Dit fagansvar i projektteamet betyder, at du får en varieret hverdag, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. bliver at:

  • udarbejde 3D-modeller af armering til bestilling
  • udarbejde 3D-modeller af anlægskonstruktioner til fx mængdeudtag, produktion og visualisering
  • sætte dig ind i IKT-aftaler (informations- og kommunikationsteknologi) og være med til at sikre, at aftaler overholdes
  • anvende modeller og uploade til projektplatform
  • arbejde med eksisterende 3D-modeller til mængdeudtag og analyser
  • udarbejde modelbaserede tidsplaner (4D) og visualiseringer til planlægning og kommunikation
  • analysere og bearbejde data fra fx droner og 3D-scannere
  • sidemandsoplæring på byggepladserne
  • bidrage til standardisering af processer og arbejdsmetoder
  • lejlighedsvist udarbejde tegningsmateriale.

Er du vores nye kollega?

Vi forestiller os, at du er bygningsingeniør, bygningskonstruktør, landmåler eller lignende med 1-2 års erfaring med anvendelsen af digitale værktøjer som Tekla, Revit, Rhinoceros, Civil 3D eller PowerCivil/Inroads/OpenRoads. Det vil være en fordel, hvis din erfaring kommer fra arbejde med anlægsprojekter enten som rådgiver eller entreprenør. Desuden brænder du for VDC/BIM og ser muligheder i at tilegne dig en specialviden og bidrage til produktionen igennem denne.

Vi ønsker som virksomhed at være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet, hvorfor vi også forventer, at du bidrager positivt hertil.

Lyder det som noget for dig?

Du er velkommen til at kontakte VDC-leder Ástríður Elín Ásgeirsdóttir på [email protected] for at få yderligere oplysninger.

Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 8. juni 2022. Ansøgninger bliver løbende behandlet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bygningsarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bygningsarbejder
  • Onsdag den 08. juni 2022

Statistik over udbudte jobs som bygningsarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte bygningsarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bygningsarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bygningsarbejdere over tid

Dato Alle jobs som bygningsarbejdere
17. december 2024 293
16. december 2024 294
15. december 2024 297
14. december 2024 299
13. december 2024 300
12. december 2024 304
11. december 2024 303
10. december 2024 305
9. december 2024 309
8. december 2024 310
7. december 2024 312
6. december 2024 312
5. december 2024 319
4. december 2024 331
3. december 2024 331
2. december 2024 319
1. december 2024 334
30. november 2024 342
29. november 2024 339
28. november 2024 359
27. november 2024 358
26. november 2024 344
25. november 2024 351
24. november 2024 360
23. november 2024 359
22. november 2024 360
21. november 2024 357
20. november 2024 357
19. november 2024 351
18. november 2024 350
17. november 2024 361