Værkmester til Søbysøgård Fængsel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Årslev

Er du dygtig til praktisk håndværk og er du god til at skabe følgeskab for unge mennesker, er denne stilling måske noget for dig!

Søbysøgård Fængsel har siden 1. oktober 2020, to ungeafdelinger, hvor der til en nyoprettet stilling mangler en værkmester, som kan sætte praktisk håndværk på dagsordenen.

Derfor søges en værkmester på prøve (tjenestemandsstilling) eller uddannet værkmester. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt, men såfremt stillingen besættes af en værkmester, der skal starte uddannelse kan ansættelse først være ved skolestart 1. april 2021.

Værkmestre i Kriminalforsorgen skal gennemgå et 2 årigt uddannelsesforløb, hvilket du skal være indstillet på at fuldføre. Du kan orientere dig om uddannelsen på www.Kriminalforsorgen.dk

Om jobbet

Som værkmester står du for noget af beskæftigelsen af de unge indsatte under deres afsoning. Under afsoningen deltager de unge blandt andet i skolegang, ADL træning, sport og fritid, misbrugsbehandling og i de beskæftigelsestilbud, som du er med til at tilbyde inden for håndværksfaget.

Under afsoningen udarbejdes der behandlingsplaner for de unge, i samarbejde med det øvrige personale, som danner grundlag for den samlede indsats til den enkelte unge. Du skal sammen med resten af personalegruppen sørge for, at den unges plan er sammenhængende i de forskellige aktivitetstilbud.

Du vil få stor indflydelse på opgaverne, der løbende skal tilrettelægges og håndholdes på den åbne og lukkede ungeafdeling. Vi forestiller os, at de unge opnår læring og får afprøvet forskellige muligheder og opgaver inden for det håndværksfaglige, så de er bedre rustet til at indgå i uddannelse og almindelig daglig kunnen.

Som værkmester vil du til tider indgå i samarbejde med skolelærerne, så noget af det teoretiske omsættes i praktiske øvelser.

Derudover ønsker vi, at de unge får noget håndværksmæssig kunnen med sig videre i livet. Vi forestiller os, at det er arbejde med træ, ordne en dryppende vandhane, lappe huller i dæk på cyklen, male vægge osv.

Om dig:

Vi forventer, at du har erfaring med at lave forskellige håndværksmæssige opgaver. Det kan være, at du er vant til at restaurere hus eller er en ”alt-muligt-mand/kvinde”. Vi forestiller os du kan lidt af hvert – og det du ikke kan, sætter du dig ind i.

Herudover skal du tidligere have arbejdet med udsatte unge.

Udover at dine faglige kompetencer naturligvis skal være på plads, stiller jobbet store krav til dig som menneske. Du skal kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med lærerkolleger, pædagoger, fængselsbetjente, socialrådgivere m.fl.

Derudover skal du:

  • kunne motivere de unge til beskæftigelse og skabe følgeskab i det du gør
  • være initiativrig og vedholdende i din tilgang
  • have lyst til at arbejde pædagogisk efter aftalte behandlingsplaner
  • kunne kommunikere anerkendende og værdsættende og lide at arbejde med unge mennesker, der har det svært
  • være psykisk robust og kunne sætte grænser på en ordentlig måde
  • være rolig og afbalanceret i din væremåde
  • besidde kreative evner
  • være fleksibel, idet der kan være opgaver på andre afsnit end ungeafdelingen
  • have gode samarbejdsevner og bidrage til et godt og sundt arbejdsmiljø
  • være i god fysisk form og være mødestabil

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne i Ny Løn. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller løngruppe 3, såfremt du har en i forhold til stillingsindholdet relevant håndværkeruddannelse.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og stillingen er ledig til besættelse snarest, men ved ansættelse som værkmester på prøve kan ansættelse først ske pr. 1. april 2021, hvor uddannelsen ligeledes starter.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdspladsen er beliggende i Institution Midtfyn, Søbysøgård Fængsel, Nr. Søby, 5792 Årslev.

https://www.Kriminalforsorgen.dk/karriere/jobomraader/vaerkmester/

Om institutionen:

Søbysøgård Fængsel, der er en del af Institution Midtfyn, har plads til 181 indsatte. 139 i det åbne fængsel og 42 i det lukkede fængsel. Institution Midtfyn består, ud over Søbysøgård Fængsel, af Ringe Fængsel samt Pension Kværndrup. Målgruppen er mænd i alderen 15 og opefter. De 99 ansatte i fængslet dækker forskellige faggrupper som bl.a. fængselsbetjente, pædagoger, socialrådgivere, lærere, faglærere, værkmestre, behandlere m.fl.

Ungeafdelingen i det åbne fængsel blev oprettet den 1. oktober 2020 og har plads til 5 unge. Ungeafdelingen i det lukkede fængsel har eksisteret i lige under 3 år og har plads til 7 unge. Begge afdelinger har en målgruppe som er mænd i alderen 15-17 år.

Der vil i enkeltstående tilfælde kunne være en 18-20 årig – såfremt denne kan have en positiv indflydelse på de helt unge.

Afdelingerne er sammensat af et tværfagligt team, som består af en enhedsleder, fængselsbetjente, lærere, pædagoger, socialrådgivere, vejledere m.fl.

Der er til afdelingen tilknyttet en ekstern supervisor, som løbende afholder supervision og behandlingskonferencer med personalegruppen.

På afdelingerne ydes der en særlig pædagogisk indsats med henblik på at have en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor de unge oplever ro og retning og sammen med personalet kan arbejde på succeser hen imod et liv uden kriminalitet.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 17. november 2020.

Såfremt du allerede er ansat som tjenestemand, skal du senest den 23. november 2020 have uploaded en bedømmelse fra din næmreste chef.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden en eventuel ansættelse skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til enhedschef Annette Lysgaard på telefon 7255 3714 eller 72553849 eller enhedsleder Kamilla B. Knudsen på telefon 7255 3770 eller 7255 3871

Spørgsmålet vedr. uddannelsesforløbet kan rettes til HR konsulent Torben Balsby på telefon 7255 4773.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bygningsarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Årslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bygningsarbejder
  • Årslev
  • Tirsdag den 17. november 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bygningsarbejdere i Årslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte bygningsarbejder i Årslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bygningsarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bygningsarbejdere i Årslev over tid

Dato Alle jobs som bygningsarbejdere
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1