DRIFTSTEKNIKER TIL ORDREBEHANDLING SØGES TIL IQ METAL A/S I HASSELAGER

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

IQ Metal er en underleverandør af integrerede løsninger i stål, rustfrit stål og aluminium. Konkurrencen blandt de industrielle underleverandører er hård, men IQ Metal er i kontinuerlig udvikling og vækst og investerer i moderne teknologi og udvidelse af eksisterende fabrikker mv.

Virksomheden beskæftiger ca. 55 dedikerede medarbejdere på fabrikken i Hasselager og ca. 200 medarbejdere hos datterselskabet IQ Metal Polska Sp. Z o.o. i Szczecin i Polen.

Med en lang historie og faglig baggrund har virksomheden gennem tiden udviklet sig fra det traditionelle smedeværksted til en professionel samarbejdspartner med en bred vifte af kunder i ind- og udland. Kundeporteføljen er bred og spænder fra vindmølleindustrien, automotive, industriel køling, elektronikindustrien og brændeovnsproduktion til butiksindretning.


Om jobbet


Som driftstekniker hos IQ Metal varetager du en central rolle, hvor du har tæt samarbejde med produktion, speditører, kunder og vores polske kollegaer. Du bliver en del af et team på 6 medarbejdere, hvor der er kort vej til sparring med kompetente kollegaer.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være:

  • Ordremodtagelse- og behandling, herunder screening af indkomne ordrer, indtastning og forberedelse af stamdata mv.
  • Opfølgning på kundeordrer i dialog med kunder, produktion og IQ Metal Polska
  • Forsendelseslogistik, herunder koordinering af fragt med speditører og tæt kontakt til lager og forsendelse
  • Analysering og import af kundeforecast
  • Ad hoc opgaver på driftskontoret

Dit vigtigste værktøj i hverdagen bliver Dynamics NAV. IQ Metal har anvendt mange ressourcer på den løbende udvikling af systemet, som i dag er en særdeles effektiv platform for den daglige planlægning og ordreafvikling. Derudover anvendes MS Office samt visse webbaserede kunde/leverandør interfaces.


Om dig


Du kan have en baggrund som teknisk designer, produktionsteknolog, maskintekniker, ingeniør eller lignende. Det væsentligste er, at du har en baggrund fra et lignende job, hvor du har arbejdet med ordrebehandling og kontakten til kunder. Du er skarp til ERP-systemer og behersker engelsk på brugerniveau.

Som person trives du i et dynamisk miljø med mange og omskiftelige arbejdsopgaver. Du har samtidig øje for kvalitet og punktlighed i hver eneste opgave. Det er vigtigt, at du er yderst serviceminded af natur og forstår vigtigheden af, at hver eneste kunde får en positiv og professionel behandling.

IQ Metal A/S tilbyder

  • Et job, hvor din erfaring og mening tæller
  • Et job med udfordringer og frihed under ansvar
  • En åben organisation med høj anciennitet blandt medarbejderne
  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring

Læs mere om virksomheden på https://www.iqmetal.com/


Ansøgning og kontakt


JKS CAREER varetager ansøgningerne for IQ Metal. Samtalerne afholdes hos kunden. Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte researcher Nanna Bie på tlf.: +45 3085 1306.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bygningsarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bygningsarbejder
  • Brabrand
  • Fredag den 16. august 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bygningsarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte bygningsarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bygningsarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bygningsarbejdere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som bygningsarbejdere
31. august 2024 1
30. august 2024 1
29. august 2024 1
28. august 2024 1
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1