Praktikanter til [xxxxx], Byggeri Øst, Egenproduktion Råhus, Efterår 2022

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Danmark

Ansøgningsfrist: 30-06-2022 -

Er du ingeniør- eller konstruktørstuderende, som brænder for at omsætte teori til praksis, kan vi tilbyde 10 praktikantstillinger i efteråret 2022 hos NCC i afdelingen Byggeri Øst, Egenproduktion Råhus, Storkøbenhavn.

”NCC har mange forskellige afdelinger og muligheder, hvilket gør det enormt attraktivt for mig at se det som en fremtidig arbejdsplads. Her kan jeg indfri mine ambitioner og drømme, hvor jeg kan være med til at bygge folks drømme og føre bæredygtigt byggeri frem.” Tobias, tidligere praktikant i NCC.

Som praktikant i Byggeri Øst, Egenproduktion Råhus vil du indgå i et stærkt produktionsteam sammensat af erfarne og yngre medarbejdere. Her vil du få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere, og vil assistere teamet med både planlægning, indkøb, styring og kvalitetssikring samt tilsyn af vores fag- og underentreprenører.

Vi garanterer en spændende alsidig hverdag med varierende tværfaglige arbejdsopgaver, hvor du har den nyeste teknologi indenfor digitalt byggeri mellem fingrene, heraf BIM (Building Information Modelling), VDC (Virtual Design & Construction) og VR (Virtual reality).

Det er vores erfaring, at praktikforløbet vil give dig et solidt indblik i den spændende og udfordrende dagligdag på byggepladserne. Her vil du opnå en bred forståelse indenfor betonbygværker og generel betonteknologi, samt tilegne dig en grundbasis inden for projektledelse. Egenskaber som alt sammen gør sig nyttige under færdiggørelsen af studiet og vil ofte resultere i ansættelse som studentermedhjælper hos NCC efter endt praktikophold.

”Det er spændende at se, hvordan udfordringer opstår, og hvordan de løses på stedet her på pladsen, men også hvordan samarbejdet er mellem os og de forskellige entrepriser. Jeg kunne sagtens se NCC som en fremtidig arbejdsplads, når jeg er færdiguddannet.” Nikolaj, tidligere praktikant i NCC.

Som praktikant i Byggeri Øst, Egenproduktion Råhus kan du komme til at arbejde på en af nedenstående byggepladser:

CHRISTIANSHOLM
På øen Christiansholm, bedre kendt som Papirøen, opfører NCC et nyt vartegn for København. DGNB-Byggeriet består af ejerboliger, almene boliger, et hotel og en markedshal til butikker, restauranter og kulturliv. Et spændende og komplekst byggeri hvor NCC’s erfarne kræfter og innovative kompetencer for alvor kommer i spil. Projektet er på i alt 50.000 m2 og er tegnet af Cobe arkitekter.

KRONLØBSØEN
Kronløbsøen bliver skabt som en nyetableret og attraktivt beliggende Ø i indre Nordhavn. De 233 boliger bliver opført i et seks-etagers byggeri ovenpå en parkeringskælder i fire etager under vandoverfladen med plads til 1100 biler. Et unikt og komplekst byggeri hvor NCC er totalentreprenør på i alt 63.000 etagemeter. Projektet er tegnet af Vilhelm Lauritsen Arkitekter og Cobe samt tegnestuen STED, der står for landskabsarkitekturen.

NYT HOSPITAL, NORDSJÆLLAND
I Hillerød opføres et offentligt hospital på ca. 122.000 m2 inklusiv selvstændig ”serviceby”. Det firkløverformede hospital placeres i grønne omgivelser og kommer til at betjene flere end 310.000 borgere. Det er et spændende projekt med store in-situ konstruktioner (65.000 m3 beton) og hvor der er lagt stor vægt på de digitale værktøjer.

KYSTHUSENE
Opførelse af luksus ejerlejligheder på Tuborg Syd i Hellerup. Et komplekst byggeri på i alt 15.000 m2 der opføres direkte ud til Øresund. Entreprisen indeholder de fleste område indenfor Råhus byggeri bl.a. kraftige bundplader og in-situ vægge samt montage af både betonelementer og stålkonstruktioner. Der er således mulighed for opnå en bred erfaring og udvikling inden for alle områder af betonbyggeri.

Du bliver en del af holdet

Hos NCC arbejder vi i teams, og vi bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af vores stærke produktionsteam sammensat af erfarne og unge medarbejdere. Du vil få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere, og vil assistere teamet med både planlægning, indkøb, styring og kvalitetssikring, samt tilsyn af vores fag- og underentreprenører.

Vi planlægger dit praktikforløb i fællesskab

Det er vigtigt for os, at din praktiktid hos os bliver både udfordrende og spændende. Når du starter hos os, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.

”NCC går meget op i at have praktikanter, og det kan man tydeligt mærke. Det er bare noget andet at komme ud og se tingene end at læse om dem i en bog – og det får jeg virkelig rig mulighed for her.” Emilie, tidligere praktikant i NCC.

Vi leder efter dig, der:

  • er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • har gode danskkundskaber i tale og skrift
  • er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft.

Vil du prøve din viden af hos os?

Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionsdirektør Ulrich Matras Jensen på +45 24 40 80 57.

#LI-DNI

Kontakt:


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bygningsarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark

Jobbet er oprettet på vores service den 7.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bygningsarbejder
  • Torsdag den 30. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bygningsarbejdere i Hele Danmark

Herunder ser du udviklingen i udbudte bygningsarbejder i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bygningsarbejdere i Hele Danmark.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bygningsarbejdere i Hele Danmark over tid

Dato Alle jobs som bygningsarbejdere
4. oktober 2024 354
3. oktober 2024 359
2. oktober 2024 359
1. oktober 2024 358
30. september 2024 382
29. september 2024 375
28. september 2024 384
27. september 2024 390
26. september 2024 387
25. september 2024 386
24. september 2024 372
23. september 2024 365
22. september 2024 380
21. september 2024 381
20. september 2024 391
19. september 2024 391
18. september 2024 389
17. september 2024 387
16. september 2024 382
15. september 2024 391
14. september 2024 395
13. september 2024 389
12. september 2024 399
11. september 2024 384
10. september 2024 381
9. september 2024 371
8. september 2024 381
7. september 2024 379
6. september 2024 374
5. september 2024 372
4. september 2024 363