Trafikinformationsmedarbejder til Vejdirektoratets Trafikcenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Befinder du dig godt i krydsfeltet mellem kommunikation, formidling og samarbejde på tværs? Er du god til at bevare overblikket? Og trives du med at skrive trafikinformation og holde styr på kvaliteten i den? Så er du måske vores nye kollega!

I Vejdirektoratets Trafikcenter arbejder vi døgnet rundt for at hjælpe trafikanterne nemt og sikkert frem. Vi søger lige nu en ny medarbejder, der kan være med til at drive og udvikle information til trafikanter om akutte, varslede og planlagte forhold i trafikken.

Du er den rette, hvis du kan bevæge dig i krydsfeltet mellem her-og-nu håndtering af trafikken ude på vejene, ny teknologi, mange samarbejdspartnere og information med trafikanten i centrum.

Du får både ansvar og udfordringer, og du vil være med til at skabe synlig effekt for trafikanterne og gøre en forskel i forhold til fremkommeligheden.

"Det har stor betydning for samfundet, at de tusindvis af trafikanter, der dagligt benytter landets motorveje, kan komme nemt og sikkert frem. I Vejdirektoratets Trafikcenter har vi en vigtig rolle, når der akut opstår forhold, der forstyrrer fremkommeligheden eller er farlige for trafikken. Vi håndterer årligt ca. 12.000 akutte hændelser og udsender over 100.000 trafikmeldinger, og vores nye medarbejder skal være med til at strukturere, udvikle og drive, at disse trafikmeldinger sker ensartet og at de understøttes af god mediehåndtering,” fortæller afdelingsleder Stine Bendsen.

Om stillingen
Du vil indgå i det daglige arbejde i Vejdirektoratets Trafikcenter som arbejder 24/7 og har til huse i Trafiktårnet på Kalvebod Brygge. Den aktuelle stilling er placeret inden for almindelig arbejdstid.

Du kommer til at arbejde i et komplekst og spændende felt, hvor mange parter og komplekse systemer, standarder og processer skal spille sammen med trafikanternes og bilernes behov for bedre og mere målrettet trafikinformation. Informationen formidles videre til trafikanterne via bl.a. trafikinfo.dk, det social medie X og via en lang række samarbejdsparter og medier, som f.eks. DR P4 Trafik, nyhedsmedier på nettet, radio- og TV-stationer.

I dagligdagen vil du have et særlig tæt samarbejde med den operative 24/7-enhed i Trafikcentret omkring trafikinformation og pressehåndtering ved planlagte, varslede og akutte situationer. Du vil også fungere som brobygger til sagsbehandlere og kommunikationsfaglige medarbejdere i andre dele af Vejdirektoratet, og ved vejrlig og større hændelser vil du støtte op om og hjælpe den operative enhed med at koordinere med andre i Vejdirektoratet.

Med din klare kommunikation vil du desuden bidrage til at sikre målrettet dialog og udvikling i forhold til samspillet med radio- og TV-stationer, og hvordan Trafikcentrets medarbejdere optræder på disse.

Dine opgaver
I denne stilling er der både rutineprægede opgaver, som skal løses på daglig basis, men også udviklingsopgaver, som du selv kan være med til at forme. Du skal bl.a.:

  • dagligt udarbejde, udsende og kvalitetssikre trafikinformation om vejarbejder og arrangementer
  • systematisk følge op på kvaliteten i trafikinformation på alle kanaler
  • tage initiativ til og selvstændigt udarbejde evalueringer i forbindelse med fx rejsedage i forhold til kødannelser/forsinkelser, uheld, trafiksituationer, pressehenvendelser mm.
  • udarbejde, formidle og undervise de operative medarbejdere i Trafikcentret i nye tiltag inden for trafikinformation og pressehåndtering
  • udvikle og drive det team af operative medarbejdere, der er særligt uddannede til at gå på live-TV, herunder evaluere indslag på radio og TV og give konstruktiv feedback. Det er desuden en fordel, hvis du selv har mod på at optræde på radio og TV
  • drive og tage ansvar for projektopgaver inden for trafikinformation og medier

Din profil
Du har nok en videregående uddannelse, minimum på bachelorniveau, stærke formidlingsevner og en god forståelse for og erfaring med brugerorienteret kommunikation og mediehåndtering. Eller du har en anden relevant baggrund, der har givet dig tilsvarende erfaringer inden for informations- og kommunikationsarbejde.

Derudover ser vi gerne, at:

  • er ide- og initiativrig, resultatorienteret og får ting til at ske
  • kan tænke analytisk og strategisk, når det kræves
  • har gode samarbejdsevner og kan lide at samarbejde med forskellige mennesker og fagligheder
  • kan lide at have ansvar og få udfordringer
  • brænder for at skabe synlige effekter for trafikanterne og gøre en forskel i forhold til fremkommeligheden

Du kommer til at arbejde på tværs af fagligheder og organisationer. Derfor er dine sociale færdigheder og evne til at koordinere og forventningsafstemme mindst lige så vigtige som dine faglige kvalifikationer,” afslutter Stine Bendsen.

Gode formidlingsevner på skrift og i tale på fejlfrit dansk er en forudsætning. Derudover er det en fordel, hvis du har mod på at optræde på radio og TV med information til trafikanter ved aktuelle hændelser (fx større uheld), varslede forhold (fx snestorm) eller planlagte begivenheder (fx festivaler) med betydning for trafikken og vejene.

Velkommen til Vejdirektoratets Trafikcenter
Du får din daglige gang i Vejdirektoratets Trafikcenter. Vi overvåger trafikken på statsvejene og griber ind, hvis noget ikke er, som det bør være. Ved uheld støtter vi politiet og beredskabet i hurtigt at få ryddet vejen, så trafikken igen kan køre.

Trafikcentret består af en operativ 24/7-enhed og en ikke-operativ enhed, der sætter de faglige rammer og støtter op om det operative. Du bliver en del af den ikke-operative enhed med 20 dygtige og engagerede kollegaer, hvoraf en mindre gruppe arbejder med samme faglige områder som dig. Der er et bredt og solidt fagligt miljø med stor mulighed for faglig og personlig udvikling, og vi har en uformel og åben måde at arbejde sammen på.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Stilling er på 37 timer pr. uge i gennemsnit inden for almindelig arbejdstid, men opstår der større kritiske situationer på vejene (som fx snestorm), så må der imødeses en vis fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider, hvor der kan forekomme aften- og weekendarbejde i begrænset omfang.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem fritid og arbejde, og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage. Der er dog dage, hvor opgaver løses bedst ved at være til stede i Trafiktårnet, tæt på der, hvor hændelserne håndteres, for at have fingeren på pulsen og for bedst muligt at kunne støtte op om arbejdet med trafikinformation og pressehåndtering.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet og arbejde fra Trafiktårnet i København, Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V.

Læs mere om os
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk. Hvis du vil læse specifikt om Trafikcentret, kan du læse mere her: https://www.vejdirektoratet.dk/tema/saadan-arbejder-trafikcentret.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Bendsen på [email protected] eller telefon 2126 2425 eller Helene Kærsgaard på [email protected] eller telefon 7244 3416.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest mandag den 1. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 8. og onsdag den 10. april 2024. Eventuelle 2. samtaler vil blive afholdt onsdag den 17. april 2024.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Chauffør", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Chauffør
  • København V
  • Mandag den 01. april 2024

Lignende jobs

  • TRAFIKASSISTENT ELEVER

    TRAFIKASSISTENT ELEVER TIL SAS GROUND HANDLING DENMARK A/STil Skandinaviens førende Ground Handling virksomhed - SAS Ground Handling Denmark A/S søger vi Trafikassistent elever SAS Ground H..
    • Chauffør
    • Kastrup
    Få mere info
  • LUFTHAVNSOPERATØR LÆRLINGE

    LUFTHAVNSOPERATØR LÆRLINGE TIL SAS GROUND HANDLING DENMARK A/STil Skandinaviens førende Ground Handling virksomhed - SAS Ground Handling Denmark A/S søger vi Lufthavnsoperatør Lærlinge. SAS..
    • Chauffør
    • Kastrup
    Få mere info
  • CABIN CREW, SAS CPH

    SAS!Are you passionate about providing excellent service and would you like to contribute to making life easier for Scandinavia’s most frequent travelers? We are excited to announce that SA..
    • Chauffør
    • Kastrup
    Få mere info
  • FLYVEKLARERER

    Short DescriptionDue to retirements, we are looking for two employees for SAS Flight Dispatch. PurposeSAS Flight Dispatch offers a position in a dynamic and often busy environment. .
    • Chauffør
    • Kastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som chauffører i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte chauffør i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal chauffører.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte chauffører i København V over tid

Dato Alle jobs som chauffører
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0