Vikarstilling: Statistiker til Forskningsdata & Statistik i Forskningens Hus (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sundhedsvidenskabelig forskning flytter hele tiden grænserne for, hvilke sygdomme vi kan forebygge og behandle, og hvilke redskaber der er i værktøjskassen, når patienter skal diagnosticeres korrekt og plejes med størst mulig effekt på skånsom og varig helbredelse. Samtidig er der et stigende behov for at blive klogere på, hvordan vi kan gøre sundhedsvæsenet mere effektivt, så vi kan behandle et stigende antal patienter med samme eller færre ressourcer uden at give køb på patientsikkerhed og -tryghed.

For at finde de mange svar og løsninger, vi har brug for, skal der forskning til, og centralt i mange forskningsprojekter står epidemiologi og biostatistik. Det er afgørende for udbyttet af forskningen, at forarbejdet i form af overvejelser vedrørende valg af metode, antal patienter der skal med, statistisk analyseplan m.v. bygger på solid statistisk viden. Når data er indsamlet, starter et stort arbejde med datamanagement, udførelse af statistiske analyser samt ikke mindst fortolkning af resultaterne til klinisk kontekst og vurdering af, hvilke konklusioner data reelt giver belæg for.

Hvis alt dette er noget, du har lyst til at medvirke til, er det måske netop dig, vi står og mangler. I enheden Forskningsdata og Statistik (FORSA) søger vi en statistiker til et 1-årigt barselsvikariat med start den 1. august 2024. Hvis økonomien er til det, kan stillingen muligvis forlænges. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge, men hvis du har et ønske om nedsat arbejdstid, vil dette også kunne komme i betragtning.

Om jobbet
Du vil i det daglige arbejde få et tæt samarbejde med sundhedsfaglige forskere på alle Region Nordjyllands hospitaler og blive dybt involveret i at understøtte forskningsprocessen hele vejen fra den første idéskabelse, over udførelse af analyser og til udarbejdelse af en videnskabelig publikation. Det forventes, at du vil bidrage aktivt til alle faser – evt. startende med den rent dataanalytiske del, hvorefter vi bygger på, så du gradvist også kan varetage rådgivning af mere epidemiologisk karakter. Den statistiske konsulenttjeneste i FORSA modtager henvendelser af meget varierende sværhedsgrad, kompleksitet og omfang. Det er fint, hvis du starter med de mest grundlæggende statistiske analyser, men det er vigtigt, at du har lyst til at lære og hen ad vejen sætte dig ind i mere avancerede statistiske metoder.

Dine vigtigste opgaver vil være:
  • Rådgive Region Nordjyllands forskere i forhold til statistiske overvejelser, datamanagement, statistisk modellering, kodning af analyser og fortolkning af resultater
  • Lave datamanagement og statistiske analyser med henblik på at uddrage fagligt velbegrundede konklusioner heraf
  • Indgå i faglige workshops/studiekredse med kolleger
  • Evt. i mindre omfang varetage undervisning i udvalgte statistiske emner f.eks. for medicinstuderende.

Til tider vil du have bidraget så meget til et forskningsprojekt, at du bliver medforfatter på en eventuel publikation.

Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med en dynamisk og udfordrende opgaveportefølje. Du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på opgaverne og fortsætte din egen kompetenceudvikling.

Om dig
Du er formentlig uddannet cand.scient. i statistik. Alternativt kan du have en anden længerevarende videregående uddannelse med et betydeligt statistisk indhold samt efterfølgende en del praktisk erfaring med statistisk arbejde, hvor du selv har siddet med fingrene i dataanalyserne. Det er et plus, hvis du har erfaring fra eller kendskab til forskningsverdenen, fx i form af registerforskning, og ligeledes hvis du har erhvervsmæssig erfaring fra sundhedsvæsnet.

Vi anvender primært Stata og R til vores analyser, så erfaring med et af disse eller begge programmer vil være en fordel. Kendskab til SAS, Python eller andre statistiske programmer er et plus, men ikke et krav.

Som person er du venlig og hjælpsom og har gode kommunikative kompetencer – og du har en naturlig interesse for at formidle dit fag, både til fagkolleger og forskere indenfor andre fagområder. Du har gode skriftlige formuleringsevner, både på dansk og engelsk. Endelig er det vigtigt, at du er dygtig til at organisere opgaver, kan holde overblikket og har systematisk sans, da der ofte vil være mange små og store bolde i luften på samme tid i den statistiske konsulenttjeneste.

Stillingen indebærer en høj grad af frihed i forhold til planlægningen af arbejdet, men kræver til gengæld også selvstændighed og ansvarlighed i opgaveløsningen.

Om os
Stillingen er organisatorisk placeret i FORSA, der hører under Forskning, Uddannelse og Innovation (FUI), som er fysisk beliggende i Forskningens Hus tæt ved Aalborg centrum. FUI tilbyder understøttende funktioner til forskere fra Aalborg Universitetshospital og de øvrige hospitaler i Region Nordjylland. Forskningens Hus er desuden hjemsted for en række af regionens forsknings-, uddannelses- og innovationsmiljøer og samler mange forskellige kompetencer fra en bred vifte af faggrupper inden for de sundheds- og naturvidenskabelige områder. Dette skaber et stærkt og dynamisk forsknings- og undervisningsmiljø, hvor husets brugere har rig mulighed for at indgå i tværfaglige samarbejder og bedrive forskning til gavn for patienterne.

I FORSA som helhed har vi forskellige faglige baggrunde, bl.a. inden for statistik, epidemiologi, jura, sundhedsteknologi, administration m.v. Specifikt i statistikteamet er vi aktuelt seks cand.scient.’er i statistik og en overlæge i epidemiologi, som vil blive dine nærmeste kolleger i det daglige.

Vi lægger vægt på gensidig sparring og hylder en uhøjtidelig omgangstone. Vi ser en styrke i forskellighed og lægger således vægt på, at der er plads til individuelle hensyn, f.eks. i forhold til mødetider, hjemmearbejde og arbejdsformer.

Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Forskningsdata & Statistik vicekontorchef Tina Obel (e-mail: , tlf.: 2021 2011) eller seniorbiostatistiker Søren Lundbye-Christensen (e-mail: [email protected], tlf.: 5137 2290).

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. juni 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som bedes uploadet via nedenstående link sammen med relevante bilag (CV, eksamensbevis m.v.).

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Jobbet er oprettet på vores service den 1.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Data Manager

Statistik over udbudte jobs som data managere

Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte data managere over tid

Dato Alle jobs som data managere
24. december 2024 129
23. december 2024 127
22. december 2024 126
21. december 2024 125
20. december 2024 124
19. december 2024 119
18. december 2024 115
17. december 2024 108
16. december 2024 108
15. december 2024 105
14. december 2024 101
13. december 2024 112
12. december 2024 94
11. december 2024 98
10. december 2024 101
9. december 2024 100
8. december 2024 107
7. december 2024 108
6. december 2024 111
5. december 2024 107
4. december 2024 107
3. december 2024 115
2. december 2024 114
1. december 2024 118
30. november 2024 122
29. november 2024 122
28. november 2024 123
27. november 2024 123
26. november 2024 121
25. november 2024 117
24. november 2024 118