Rekrutteringsfirma

IT- og dataansvarlig med systematisk og hands-on tilgang

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Har du styr på din IT-værktøjskasse, og er du hands-on på opgaverne? Forstår du værdien af databaserede beslutninger, og har du flair for projektledelse? Så er du måske den nye IT- og dataansvarlige til Danmarks 3. største slagteri, DanePork A/S◀!

Det bedste kød fra danske landmænd


Godt håndværk, effektiv produktion og høj service er opskriften på DanePorks succes. Med over 30 års erfaring i branchen har det kvalitetsbevidste slagteri opbygget en høj faglighed og eksporterer i dag kød af den bedste kaliber til hele verden.

IT-området fylder mere og mere såvel strategisk som i hverdagen, og derfor er der nu behov for yderligere en IT- og dataansvarlig, som sammen med den nuværende IT- og dataansvarlige bliver primus motor inden for IT og OT. Mere specifikt kommer du til at varetage følgende opgaver:

  • Bidrage til udvikling og vedligehold af virksomhedens IT-infrastruktur inkl. IT-support
  • Løbende uddanne og supportere virksomhedens ansatte i IT-hardware og -systemer
  • Sikre at virksomheden er up to date med den teknologiske udvikling og anbefale ledelsen nye IT-relaterede investeringer
  • Supportere eksisterende programmer og evt. egen udvikling af mindre løsninger
  • Stå for bruger- og serveradministration, opsætning og vedligehold samt dokumentation på en række software-systemer herunder bl.a. Exchange, MS Intune, Heimdal, MS Cloud m.fl.
  • Udvikling og vedligehold samt dokumentation af Firewalls, Switche IT, Switche OT, WIFI og VPN

Du bliver en del af IT-afdelingen og kommer desuden til at arbejde tæt med en række eksterne leverandører på IT-området. Du refererer til CFO, Torben Møller Madsen, og din base bliver på virksomhedens moderne kontorfaciliteter i Randbøldal – lige i smørhullet mellem Vejle og Billund.

Effektiv IT-projektledelse


Du kommer med en håndfuld års erfaring inden for IT-ledelse – gerne i en kompleks produktionsvirksomhed. Herfra er du vant til at udføre effektiv IT-projektledelse fra A til Å, og med din veludbyggede værktøjskasse tager du også hjertens gerne selv fat i den daglige drift.

Som person er du kendetegnet ved din systematiske og grundige arbejdsstil, og da du samtidig har overblik og gennemslagskraft, kan man stole på, at du følger opgaverne helt til dørs. Derudover gør du en dyd ud af at skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere – såvel internt som eksternt.

Sprogligt behersker du både dansk og engelsk.

Engagerede kolleger og fremtidsorienteret ledelse


Siden stiftelsen i 1989 er det gået stærkt for DanePork. Slagteriet har de seneste år investeret et trecifret millionbeløb i moderne produktionsfaciliteter, og medarbejderstaben tæller i dag 450 engagerede kolleger, som alle er garanter for virksomhedens høje serviceniveau, fleksibilitet og kvalitet.

På IT-fronten er virksomheden ikke bange for at træffe beslutninger og lave relevante investeringer, der kan optimere arbejdet, og med et konstant fokus på forbedringer træder du derfor ind i en virksomhed, som kigger fremad. Hvis du har samme mindset, så passer du lige ind!

Interesseret?


Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Jobbet er oprettet på vores service den 3.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Data Manager

Statistik over udbudte jobs som data managere

Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte data managere over tid

Dato Alle jobs som data managere
23. december 2024 127
22. december 2024 126
21. december 2024 125
20. december 2024 124
19. december 2024 119
18. december 2024 115
17. december 2024 108
16. december 2024 108
15. december 2024 105
14. december 2024 101
13. december 2024 112
12. december 2024 94
11. december 2024 98
10. december 2024 101
9. december 2024 100
8. december 2024 107
7. december 2024 108
6. december 2024 111
5. december 2024 107
4. december 2024 107
3. december 2024 115
2. december 2024 114
1. december 2024 118
30. november 2024 122
29. november 2024 122
28. november 2024 123
27. november 2024 123
26. november 2024 121
25. november 2024 117
24. november 2024 118
23. november 2024 117