Data-arkitekt til geodata

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vi søger en data-arkitekt, som vil udvikle Danmarks infrastruktur for geografisk information sammen med dedikerede kolleger og interessenter.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og samfund og sikrer, at offentlige data er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Det skaber bedre beslutningsgrundlag og mere effektive løsninger. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og vi bidrager til den grønne omstilling.

Du kommer til at indgå i ”Databank-kontoret”, som håndterer styrelsens datainfrastruktur. Vi har ansvaret for styrelsens data warehouse og for at opbygge en datainfrastruktur, der gør det muligt at lave løsninger, hvori data fra mange forskellige kilder bruges sammen. Vi understøtter den digitale udvikling og står overfor mange nye tiltag som følge af voksende datamængder, større behov for realtidsdata samt implementeringen af dynamiske data. Vi undersøger muligheder med nyere datatyper indenfor eksempelvis Linked Data, IoT, 3D og anvendelse af positioneringsdata.

Dine arbejdsopgaver

Du skal bl.a. arbejde med:

  • datamodellering
  • analyse og design af dataarkitektur på tværs af styrelsen
  • udvikling af nye metoder og retningslinjer til arbejdet med infrastruktur for geografisk information
  • undersøgelse af nye teknologier og deres muligheder
  • deltagelse i aktiviteter omkring udvikling af datainfrastruktur
  • formidling af metoder og retningslinjer til interne og eksterne interessenter på (geo)dataområdet


  • Om dig

    Du har en uddannelse som ingeniør, datalog, geograf eller lignende, og du har nogle af følgende kvalifikationer:

  • har kendskab til dataspecifikation og -model­lering
  • har kendskab til systemudvikling, gerne indenfor geodataområdet programmering og håndtering af data i relationelle databaser
  • har kendskab til forretnings- og it-arkitektur
  • har forretningsforståelse og kan navigere i spændingsfeltet mellem forretning og teknik
  • er analytisk og struktureret
  • er nysgerrig på den teknologiske udvikling
  • er teamspiller der nyder at indgå i samarbejde på tværs af faggrænser og organisation – og du trives også med at arbejde selvstændigt
  • behersker dansk og engelsk i både skrift og tale


  • Hvis du er nyuddannet og har mod på at lære en masse nyt, er du velkommen til at søge. Vi er klar til at oplære dig.

    Vi tilbyder

    Du bliver en del af en fagligt engageret arbejdsplads med højt til loftet. Databank-kontoret er ét af 14 kontorer i styrelsen, og du vil få 18 dygtige kolleger med forskellige primært ingeniørmæssige og naturvidenskabelige baggrunde, som er dybt specialiserede og dedikerede, og som samtidig lægger vægt på samarbejde og godt kollegaskab. Du får mulighed for at udvikle dig gennem opgaverne, ligesom vi har gode muligheder for efteruddannelse.

    Løn- og ansættelsesvilkår

    Du bliver ansat som AC-specialist i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende insti­tutioner. Tiltrædelse 1. december eller efter aftale.

    Lyder jobbet som noget for dig?

    Du kan kontakte kontorchef Jesper Weng Haar på telefon 7254 5745 eller funktionsleder Peter West-Nielsen på telefon 7254 5159.

    Ansøgning


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

    Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

    Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Data Manager
    • København NV
    • Søndag den 20. oktober 2019

    Lignende jobs

    • [xxxxx] Digital søger en Data Specialist

      [xxxxx] er i gang med en stor digital transformation, hvor vi systematisk udskifter en række af vores eksisterende systemer for at kunne s[xxxxx]e fundamentet for morgendagens boligadministration. Vi k..
      • Data Manager
      • København SV
      Få mere info
    • Data manager i Frederiksberg

      Shape the Future of Payments at Banking Circle!Are you a detail-oriented, curious, and data-driven problem solver who thrives in a fast-paced, innovative environment? Do you want to build and m..
      • Data Manager
      • Frederiksberg
      Få mere info
    • HR dataanalytiker

      I [xxxxx] deler vi en fælles vision om at skabe bæredygtige byer. I HR bidrager vi til denne vision gennem vores fokus på rekruttering, employer branding, diversitet og et bæredygtigt arbejdsliv..
      • Data Manager
      • København S
      Få mere info
    • Machine Learning Engineer

      We are seeking a talented Machine Learning Engineer to join our Human Centered AI team within the Emerging Products function. In this role, you will be responsible for developing and implementing c..
      • Data Manager
      • København
      Få mere info

    Statistik over udbudte jobs som data managere i København NV

    Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere.

    Se flere statistikker her:
    Statistik over udbudte data managere i København NV over tid

    Dato Alle jobs som data managere
    30. november 2024 1