IT Infrastrukturkonsulent til vores kontor i Kolding

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Er du en smilende IT-problemknuser og motiveres du af ansvar og udfordringer? Brænder du for at finde den optimale løsning til hele kundens IT-livscyklus? Så er du måske vores nye IT Infrastrukturkonsulent til vores kontor i Kolding.

Til vores kontor i Kolding søger vi en IT Infrastrukturkonsulent, som skal være med til at styrke vores konsulentteam. Opgaverne spænder bredt og det er derfor vigtigt, at du brænder for god kundehåndtering og formår at finde de rette løsninger, der giver værdi for kunden. Du kommer til at arbejde med forskellige kunder, hvorfor opgaverne varierer i størrelse og typisk omfatter store dele af kundens IT-livscyklus.

I denne stilling er der en høj grad af frihed under ansvar og du er selv med til at planlægge opgaverne sammen med kunden. Som IT Infrastrukturkonsulent fungerer du som teknisk rådgiver for dine kunder. Det betyder, at du inddrages tidligt i opstartsfasen af dine projekter og får derved en stor indflydelse på de tekniske løsninger, du senere skal være med til at implementere. Mere konkret bliver du ansvarlig for en række kunders samlede IT-ydelser.

Du kommer blandt andet til at arbejde med konsulentopgaver inden for IT-infrastruktur herunder migrering, fejlretning, implementering af nye løsninger og løbende tilpasning. Det vil være en kombination af on prem og cloud løsninger samt flytning af service til ”skyen”. Du vil arbejde onsite hos kunderne eller remote fra kontoret, men altid med en tæt kontakt på både kunder og kollegaer.

Du bliver en del af et stærkt team med 6 konsulentkollegaer på kontoret i Kolding og flere end 100 konsulentkollegaer på tværs af alle vores lokationer i Danmark.

Du bliver en del af en god arbejdsplads, hvor der er liv og masser af humor og hvor du sjældent vil opleve to ens dage. Der er mange spændende opgaver og du vil aldrig stå alene, dine kollegaer står altid klar til at hjælpe” fortæller Mads Hjøllund Søgaard, din kommende kollega.

Er det dig?

  • Du er en smilende IT-problemknuser, som sikrer en høj kundetilfredshed og har ambitioner om altid at finde den optimale løsning
  • Du er skarp på det tekniske og er vant til at rådgive eksterne IT-folk
  • Du motiveres i høj grad af at arbejde selvstændigt og med frihed under ansvar
  • Du er en person med gennemslagskraft og en naturlig selvsikkerhed
  • Dit fokus er på løsninger og ikke problemerne, og derfor har du skabt gode resultater i din karriere
  • Kender du ikke en teknologi i dybden, giver du ikke op, men ser muligheden for at lære
  • Du holder dig løbende opdateret inden for området
  • Du er vant til at kommunikere med kunder, og du fremstår seriøs og troværdig, og du leverer, hvad du lover

Du har erfaring som tekniker eller konsulent og gerne med base i Microsofts teknologier. Desuden forventer vi, at du kan sige ja til de fleste af nedenstående punkter:

  • Du har erfaring som konsulent eller specialist inden for løsningsdesign og implementering
  • Du har en god forståelse for din rolle som rådgiver over for kunden, samt dét at du er medspiller på vedligeholdelse af kunden
  • Du er serviceminded, karismatisk og vindende i din kontakt med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du besidder evnen til at kommunikere på alle niveauer og evner at svare ”No Problem” til enhver IT-orienteret udfordring med kunden i centrum
  • Du evner at planlægge din egen hverdag og trives med en hverdag i et højt tempo
  • Du har gerne erfaring med infrastruktur baseret på Windows Server, Office 365 og også gerne på Azure platformen

For mig er det rigtig vigtigt, at mine medarbejdere har passion for det de arbejder med og bliver drevet af at gøre en forskel for både kunder og kollegaer. Derudover tror jeg på, at frihed under ansvar giver de gladeste medarbejdere og at glade medarbejdere skaber de bedste løsninger” fortæller din kommende chef, Michael Mendgaard.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en virksomhed hvor der er fart over feltet
  • Nærværende og kompetent leder
  • En arbejdsplads, hvor du får stor mulighed for at udvikle dig faglig og personligt
  • God sparring og samarbejde med dygtige kollegaer
  • Stor fokus på work-life-balance
  • En arbejdsplads hvor der er stor fokus på at styrke det sociale sammenhold
  • Eget Academy hvor kompetenceudvikling er i højsædet

Arbejdsstedet vil være på vores lokation i Kolding. Afhængigt af opgaverne vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra, dette afstemmes med lederen.

Ansøgning

Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Customer Portfolio Manager, Michael Mendgaard, på [email protected] eller 2551 4604.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Data Manager
  • Kolding

Lignende jobs

  • Master Data Specialist

    Data Manager søges til organisation/virksomhed i 7100 Vejle
    • Data Manager
    • Vejle
    Få mere info
  • Data Engineer for Schneider Electric

    Data Engineer – Join Schneider Electrics Innovative Analytics Team in Kolding Are you passionate about leveraging your expertise in data engineering and software development to drive sustainabl..
    • Data Manager
    • Kolding
    Få mere info
  • Data Manager til dao

    Hvis vi siger: ”Agile Data Governance”, siger du så: ”ja tak, det er lige mig”? Du forstår nemlig værdien af data og vil elske at være den, der med en pragmatisk tilgang, sikrer implementering af e..
    • Data Manager
    • Vejle
    Få mere info
  • Senior SCADA Engineer

    Would you like work with new technology challenges that support the world’s transition towards a greener future? Then this is your opportunity for an exciting career within our Offshore Wind and Re..
    • Data Manager
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som data managere i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte data managere i Kolding over tid

Dato Alle jobs som data managere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1