Data Protection Officer - DPO

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tranbjerg J

Arbejdssted


Satellitkontor Aarhus — 43.1 km. væk
Sletvej 30
8310 Aarhus

Ansættelsesform


Fuldtid

Forretningsområde


Kontor

Stilling


Jura & Compliance

Reference nr.


DK-019581

  • del
  • del
  • mail
  • pin it
  • tweet
  • Info


Interesserer du dig for databeskyttelse, og vil du udfordre dig selv i en international virksomhed i vækst?

Har du lyst til at prøve kræfter med en spændende stilling i en international virksomhed, og har du, ligesom os, tårnhøje ambitioner indenfor databeskyttelse? Så er du måske vores nye kollega i vores juridiske afdeling, Legal & Compliance.

Som Data Protection Officer bliver du en del af vores lille, men sammentømrede team på 6 personer i Legal & Compliance, der yder juridisk rådgivning og agerer sparringspartner for organisationen Lidl Danmark. Du får en udfordrende stilling, hvor du tager ansvar for dine egne opgaver, men hvor du også har mulighed for sparring med dine kollegaer i teamet.
Udover det interne samarbejde med de øvrige fagafdelinger, samarbejder vi med førende advokatfirmaer, som hjælper os med mere komplekse eller specialiserede sager.

Du vil få en stor berøringsflade med resten af organisationen, da vores kerneopgave er at agere sparringspartner for vores ”kunder” i organisationen. I vores team har vi en venlig og uformel omgangstone. Vi er en afdeling med stor faglighed, og vi vægter tillid, åbenhed og det sociale højt.

"Som jurist hos Lidl Danmark modtager vi dagligt spændende og udfordrerne problemstillinger. Vi har en stor berøringsflade med hele organisationen og samarbejder med dygtige kollegaer på tværs af afdelingerne, ligesom vi rådgiver indenfor mange forskellige juridiske områder - det betyder, at ingen dage er ens," – fortæller Pernille, Compliance Specialist.

Din berøringsflade er stor, da dit arbejde består i at sikre, at virksomheden fortsat overholder gældende krav til håndteringen af persondata. Du får en nøglerolle i den løbende implementering og drift af koncernens Compliance Management System (CMS) i Danmark, hvor dit fokus bliver databeskyttelsesdelen af CMS.

Nyt hovedkontor i 2023

Du vil have din daglige gang på vores satellitkontor i Aarhus frem mod færdiggørelsen af vores nye hovedkontor på Godsbanen i Aarhus i september 2023, men vil skulle påregne nogle arbejdsdage på vores nuværende hovedkontor i Kolding efter aftale med nærmeste leder.

Om jobbet


Dit arbejde vil blandt andet bestå i rådgivning af fagafdelinger i ad hoc spørgsmål og deltagelse i projekter, idet Lidl altid tænker databeskyttelse ind som en del af den almindelige drift:

  • Håndtering og eksekvering i relation til persondataretten, GDPR og Databeskyttelsesloven.
  • Undervise og rådgive omkring databeskyttelse og gældende regler samt interne politikker – og de forpligtelser disse medfører.
  • Rådgive om konsekvensanalyser, udarbejdelse og vedligeholdelse af fortegnelsen over behandlingsaktiviteter i tæt samarbejde med de enkelte fagafdelinger.
  • Overvågning af overholdelse af databeskyttelsesretlige regler og interne retningslinjer internt i organisationen.
  • Være kontaktperson for Datatilsynet og for registrerede personer, der henvender sig med spørgsmål om vores håndtering af personoplysninger (retten til sletning, indsigtsret mv.).
  • Samarbejde med det internationale hovedkontor i Tyskland samt sparring med øvrige Lidl-afdelinger i Europa.
  • Rapportering til Lidl Danmarks øverste ledelse og det internationale hovedkontor i Tyskland.

Om dig


  • Du har en relevant videregående uddannelse (cand.merc.jur, cand.jur. eller anden relevant uddannelse med fokus på Databeskyttelse)
  • Du har minimum to års erfaring fra en lignende stilling
  • Du er fagligt nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve dig ny viden og nye kompetencer, ligesom du er nysgerrig på dine ”kunder” og god til at skabe relationer
  • Du tager ejerskab og driver projekter aktivt frem
  • Du evner hurtigt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger
  • Tyskkundskaber er en fordel, men ikke et krav
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, men kan samtidig holde mange bolde i luften
  • Du er serviceminded og forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs i organisationen
  • Du kan formidle kompliceret juridisk stof på en forståelig måde og er god til at møde din ”kunde” i øjenhøjde

Vi tilbyder


  • En spændende, udfordrende og varierende arbejdsdag
  • God og målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning
  • Gode karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kollegaer
  • Mulighed for sundhedsordning og rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, benzin, fitness m.m.


Tiltrædelse
Snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Vi behandler ansøgningerne løbende og afslutter processen, når den rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ansættende leder, Christopher Runz, Head of Legal & Compliance på tlf. 6034 0611.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Tranbjerg J.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Data Manager
  • Tranbjerg J

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som data managere i Tranbjerg J

Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager i Tranbjerg J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte data managere i Tranbjerg J over tid

Dato Alle jobs som data managere
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1