Bliv klinisk diætist på specialiseret afsnit for behandling af voksne med spiseforstyrrelser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Vil du arbejde med behandling af spiseforstyrrelser og blive en del af et udviklingsorienteret og fagligt inspirerende arbejdsmiljø i det største center for spiseforstyrrelser i Danmark?

Så tilbyder vi på Psykiatrisk Center Ballerup en spændende stilling, hvor du både er tæt på praksis og samtidig rådgiver behandlere på almene afsnit ift. diætetisk behandling af patienter med spiseforstyrrelser.

Din hverdag og rolle

Du tilknyttes i dagligdagen vores højt specialiserede afsnit for spiseforstyrrelser (afsnit 5). Stillingen er primært som diætist i afsnittet, men du vil i mindre omfang også blive en del af vores rådgivningsfunktion. Derudover vil der være få vagter i plejen på afsnittet.

På afsnittet behandler vi patienter med svær anoreksi, hvor dine opgaver bliver:

  • Individuel ernæringsvurdering og behandling, behovsregning og udarbejdelse af kostplaner
  • Forebyggelse af refeeding syndrom
  • Deltagelse i miljøaktiviteter fx måltidsstøtte samt støtte under fællestiden, som patienter har efter et måltid
  • Støtte til indsigt i de tanker, følelser og den adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen – herunder psykoedukation ift. kost og ernæring
  • Deltagelse i tværfaglige behandlingsplansmøder, netværksmøder og konferencer

Du bliver tilknyttet et antal patienter, som du har individuelle samtaler med, herunder udarbejdelse af kostplaner. Du kommer med udgangspunkt i den kognitive behandlingstilgang til at arbejde med værktøjer som fx den motiverende samtale samt kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi.

I den rådgivende funktion bliver din kerneopgave at styrke de tilbud, der er for rådgivning om behandling af patienter med spiseforstyrrelser.

Rådgivningen kan fx. dreje sig om diætetisk rådgivning ift. patienter med spiseforstyrrelser, som aktuelt er indlagt eller går ambulant i almenpsykiatrien. Det vil ofte være patienter, der er indlagt af andre årsager end spiseforstyrrelse, fx psykotiske eller affektive lidelser, som kræver behandling i hovedfunktionen, samt patienter der venter på overflytning til specialiseret spiseforstyrrelsesbehandling.

Mere præcist indebærer dine opgaver bl.a.:

  • I samarbejde med den sygeplejerske, psykolog og læge der er tilknyttet funktionen at bidrage til udformning af den rette rådgivning i de konkrete patientsager
  • Vejledning af plejepersonale i miljøterapi og spisestøtte
  • Vurdering af risiko for refeeding syndrom samt udarbejdelse af kostplaner og sondeplaner
  • Planlægning af gode overgange ved overflytning til specialafsnit eller udskrivelse til specialambulatorium.
  • Undervisning af personale i almenpsykiatrien i ovenstående punkter.

Funktionen er tværfagligt bemandet med sygeplejerske, psykolog, læge og diætist. Der vil både være rådgivning pr. telefon, mail og på de forskellige psykiatriske centre.

Vores tilbud til dig

Du bliver en del af et afsnit i udvikling med mulighed for at præge opgaver og dagligdag. Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og arbejder løbende med forbedringer, hvor du som medarbejder har stor indflydelse.

Vi tilbyder god og grundig introduktion – der er løbende undervisning i afsnittet, ligesom der er fast supervision.

Dertil vil der være mulighed for uddannelse i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) udarbejdet specifik til behandling af spiseforstyrrelser.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet diætist. Gerne med erfaring fra spiseforstyrrelsesområdet
  • Du agerer og holder hovedet koldt i akutte situationer
  • Du har øje for helheden - både somatisk og psykiatrisk
  • Du er en fagligt dygtig formidler samt en god samarbejds- og sparringspartner

Det er vigtigt, at du selv er psykisk robust, rolig og tydelig i din verbale og non-verbale kommunikation samt kan agere rollemodel i spisesituationen.

Interesseret?

Er du nysgerrig på stillingen, er du mere end velkommen til at ringe til oversygeplejerske Jeanette Stensbirk Midjord på 25674273

Du kan læse mere omPsykiatrisk Center Ballerup her.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden vil være i dag tiden både som diætist på afsnit 5 og i rådgivningsfunktionen, dog med weekendvagt i plejen på afsnittet gennemsnitligt hver tredje weekend. Disse vagter kan både være i dag tid og aften tid.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningsprocedure

Søg via linket, hvis du lyst til at bidrage med dit engagement og få en unik diætiststilling.

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 28. maj 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler ultimo uge 22.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Diætist", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Diætist
  • Ballerup
  • Tirsdag den 28. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som diætister i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte diætist i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal diætister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte diætister i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som diætister
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 4
23. november 2024 3