Klinisk diætist til en fast stilling på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vi søger en ambitiøs klinisk diætist med en kandidatgrad til en fast stilling på Steno Diabetes Center Copenhagen

Har du kompetencer inden for diætbehandling og erfaring med formidling af sundhedsinformation til personer med diabetes? Har du forskningserfaring og er du optaget af, hvordan vi kan bidrage til at forbedre sundheden og livskvaliteten for mennesker med diabetes? Så kan du være den medarbejder, vi leder efter.

Steno Diabetes Center Copenhagen søger en klinisk diætist med en kandidatgrad til en fast stilling i Klinik for Ernæring & Fysisk Aktivitet pr. 1. februar 2024.

I Afdeling for Diabetesbehandling på Steno Diabetes Center Copenhagen er vi i gang med at udvikle nye behovsorienterede patientforløb med øget integration af digitale løsninger og implementering af præcisionsmedicin, herunder præcisionsernæring, som en integreret del af behandlingen for personer med diabetes.

Du får mulighed for at arbejde i et unikt tværfagligt miljø med høj trivsel, arbejdsglæde, faglighed og engagement.

Om klinikken

Klinik for Ernæring & Fysisk Aktivitet er organisatorisk placeret i Afdeling for Diabetesbehandling og består aktuelt af 14 medarbejdere: kliniske diætister, ernæringskandidater, økonoma, idrætsfysiolog og patientkoordinator. Kerneopgaverne er diætbehandling og fysisk træning af husets brugere, som er børn, unge og voksne med type 1-diabetes og type 2-diabetes samt kvinder med gestationel diabetes.

Klinikken bidrager også aktivt til klinisk forskning og udvikling med fokus på at generere øget evidens inden for diverse diætinterventioner og patientuddannelser relateret til kost, ernæring og fysisk træning målrettet personer med diabetes. Dette inkluderer udvikling af nye patientuddannelsesredskaber og værktøjer til evaluering af adfærdsændringer.

Om stillingen

Dine opgaver vil bestå af individuel diætvejledning og praktisk kostundervisning af personer med type 1-diabetes, hvor diabetesteknologi som insulinpumper, sensorer og bolusberegner-apps i kombination med kulhydrattælling udgør hjørnestenene i diætbehandlingen. Derudover vil der være mulighed for at være med til at initiere nye forsknings- og udviklingsprojekter.

Kvalifikationer

Stillingen kræver, at du er uddannet klinisk diætist og har en relevant kandidatoverbygning gerne indenfor klinisk ernæring, human ernæring eller sundhedsvidenskab. Erfaring med især diætbehandling af type 1-diabetes vægtes højt. Derudover er det nødvendigt, at du besidder solide digitale færdigheder og har både interesse og kompetencer inden for klinisk innovation og udvikling. Det indebærer at have et projektorienteret mindset og evnen til at arbejde systematisk, struktureret og reflekterende. Vi forventer, at du kan dokumentere erfaring inden for forskning og projektledelse. Endvidere kræver stillingen, at du er fleksibel med hensyn til arbejdstider, trives med at tage fat på nye faglige udfordringer og har en naturlig nysgerrighed og opsøgende tilgang til dit fagområde.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er med ansættelse pr. 1. februar 2024 på 37 timer om ugen. Løn og ansættelse følger relevant overenskomst.

Information

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte ernæringschef Bettina Ewers på telefon 3091 2997.

Ansøgningsfrist
Fredag den 5. januar 2024 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 17. januar i tidsrummet kl. 12.00-16.00.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Diætist", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Diætist
  • Herlev
  • Fredag den 05. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som diætister i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte diætist i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal diætister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte diætister i Herlev over tid

Dato Alle jobs som diætister
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1