Ernæringsassistent, cater eller smørrebrødsjomfru søges til Forsvarets kantine på Flyvestation Karup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Hvis du brænder for at skabe spændende madoplevelser og har interesse i at være en del af en unik arbejdsplads, er dette jobbet for dig!

Vi søger en dygtig og entusiastisk medarbejder til at optimere vores team som ernæringsassistent, cater eller smørrebrødsjomfru til vores kantine på Flyvestation Karup. Vi leder efter dig, der har færdigheder i det gode håndværk og som har interesse i at være en del af et team, der hver dag arbejder sammen om at levere de bedste mad- og gæsteoplevelser.

Om os

I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave velsmagende, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har.

Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’Det Økologiske Spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.

Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på, at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.

Om stillingen

Stillingen er fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Arbejdstiderne ligger fra mandag til torsdag fra cirka 6:30 – 14:00, og fredag fra cirka kl. 07:00 – 14:00.

Du vil få ansvaret for at servicere en af vores satellitter, så det er påkrævet, at du er god til at arbejde selvstændigt og har et godt overblik.

Du vil komme til at indgå i en fast vagtplan sammen med det øvrige personel og arbejdstiderne er primært dagtimer. Weekendarbejde vil forekomme og der kan ligeledes forekomme aftenarbejde ved specielle lejligheder.

Du bliver en del af Forsvarets Kantiner og får din daglige gang i kantinen på Flyvestation Karup som er Danmarks største militære arbejdsplads og som huser adskillige af Forsvarets myndigheder. Omkring 3500 mennesker har deres daglige gang på Flyvestationen.

Kantinen har omkring 350-1200 daglige brugere af kantinen og en del af dem er værnepligtige. Maden er en vigtig brik i de værnepligtiges hverdage og vi sætter altid vores gæster først og forsøger at forstå deres ønsker og behov. Kursusaktiviteter er også en stor del af hverdagen på kasernen, hvor kantinen sørger for forplejning.

Der er fuld fart på i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. Stemningen i teamet er nemlig uformel og dynamisk, og du kan se frem til at blive en del af et køkkenhold, hvor man altid hjælper hinanden og træder til, når det brænder på.

Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være godt at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.

Som cater, ernæringsassistent eller smørrebrødsjomfru er du selvfølgelig knivskarp i et køkken og engageret i dit fag. Du kommer til at indgå i et solidt og velfungerende team, der sammen sikrer, at de daglige opgaver løses med høj kvalitet.

Du vil medvirke til den daglige drift i køkkenet, hvor du får mulighed for at udfolde dine kreative evner. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af at være medansvarlig for den daglige produktion af såvel koldt som varmt mad, være med til at sikre høj kvalitet, god smag og flot anretning i samarbejde med resten af personalet samt andre opgaver der indgår i den daglige drift.

Vi kan derfor tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt team-orienteret fællesskab.

Om dig

Du er uddannet ernæringsassistent, cater eller smørrebrødsjomfru

Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en passion for god madlavning
- Er motiveret og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer.
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
- Er en kreativ, iderig og nytænkende madhåndværker.
- Skaber en sund arbejdsplads med gode grønne måltider, som vi serverer for medarbejdere og gæster.
- Har et bankende hjerte for at nytænke, udvikle og implementere nye, sunde og bæredygtige madkoncepter.

Du skal vælge os, hvis du har interesse i at blive en del af Forsvarets Kantiner og bidrage til uforglemmelige madoplevelser.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale – køkken (økonomaer, ernæringsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter, ernæringsassistentelever, kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer, catere samt elever).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte køkkenleder Christina Bøgedal Bak på telefon 2422 4582.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9370.

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2024. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi ser frem til at høre fra dig.

Stillingen er til besættelse den 15. februar 2024 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af motiverede fag- og viden fællesskaber.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Diætist", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Diætist
  • Karup J
  • Onsdag den 31. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som diætister i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte diætist i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal diætister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte diætister i Karup J over tid

Dato Alle jobs som diætister
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0