Vi søger en ambitiøs AC-direktionssekretær

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Trives du med at være helt inde i maskinrummet i en ambitiøs organisation og har du samtidig et udpræget servicegen og motiveres af at få ting til at lykkedes? Kan du lide at være direktionens bindeled til resten af organisationen og god til at gribe andres idéer og omsætte dem til handling, hvad enten det handler om HR, GDPR eller beslutningssager? Så er du den helt rette til stillingen som AC-direktionssekretær i Ungdommens Røde Kors.

Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation og driver omkring 200 aktiviteter på tværs af landet for udsatte børn og unge. Vi ved, at vi kun kan lykkes med dette, hvis vi har en sund og effektiv organisation. Lige nu søger vi en kollega, som får en helt central rolle i dette.

Dine ansvarsområder

Som direktionssekretær i Ungdommens Røde Kors bliver din primære opgave at understøtte den administrative ledelse (direktør og kommunikations- og fundraisingchef) og den politiske ledelse, der består af en landsstyrelse med ti unge og driftige frivillige, som ledes af et forpersonskab på tre frivillige. Du skal først og fremmest sørge for, at ledelsen er velforberedte til møder og får det materiale, der gør dem i stand til at lede organisationen og du skal samle op på de beslutninger, der træffes og hjælpe med at eksekvere dem. Du kommer til at eje en række processer og for eksempel understøtte de årlige strategi- og budgetprocesser.

Som direktionssekretær vil du desuden skulle løse en lang række vigtige driftsopgaver som f.eks. HR- og GDPR-processer. Du skal derfor trives i en vekselvirkning mellem opgaver der kræver en ”her-og-nu” løsning og mere komplekse analyse- og udviklingsopgaver.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med direktionen og den politiske ledelse og få et indgående og unikt kendskab til organisationens opgaver, strategi, udvikling og styring. Stillingen indebærer derfor mulighed for at udvikle kvalifikationer, der er bredt efterspurgt i politisk styrede organisationer.

Hvem er du?

Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse og kan både have et par års relevant erhvervserfaring eller være nyuddannet. Det vigtigste er, at du er god til at have mange bolde i luften og kan arbejde struktureret og selvstændigt – også når opgaverne ikke er defineret på forhånd. Vi lægger derudover vægt på at du:

  • Er initiativrig, arbejdsom og har en god dømmekraft
  • Kan skabe overblik over arbejdsprocesser, sikre fremdrift og overholde deadlines
  • Er loyal og respekterer fortrolighed i det tætte arbejde med direktionen og bestyrelsen
  • Er serviceorienteret og drives af at løse problemstillinger – store som små
  • Har mod på at sætte dig ind i nye fagområder som HR og GDPR
  • Elsker at nørde detaljer hvad enten det drejer sig om paragraffer i vedtægter eller ferielovens regler
  • Har et godt humør og bidrager til vores gode sociale arbejdsmiljø

Det tilbyder vi

Et meningsfyldt arbejde med masser af udfordringer og ansvar, samt et godt, humoristisk og ungt arbejdsmiljø, hvor der er kort fra tanke til handling. Vi er ca. 45 medarbejdere på sekretariatet og du kommer til at arbejde meget tværfagligt.

Stillingen er 37 timer og er placeret på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat på Hejrevej 30 i København NV. Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst med lønindplacering efter anciennitet og betalt frokostpause. Aften- og weekendarbejde forekommer i perioder. Vi lægger vægt på en god balance mellem familie- og arbejdsliv, og der er gode rammer for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.

Hvis du har spørgsmål til vores arbejde, og hvad stillingen indeholder af konkrete udfordringer, er du velkommen til at skrive til [email protected]/28956625, der har stillingen i dag eller skrive til [email protected]/40906073, der er direktør og vil blive din chef.

Ansøgningsfristen er d. 20. marts med forventning om at gennemføre samtaler snarest muligt. Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver samtykke til, at vi må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende gennem ansættelsesforholdet.

Om Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark. Vores 3000 frivillige driver cirka 200 ung-til-ung aktiviteter i hele landet, hvor 10.000 børn og unge deltager. Og med partnerskaber i Afrika, Mellemøsten, Østeuropa og Grønland engagerer vi hvert år endnu flere børn og unge i frivillige, sociale fællesskaber globalt. Det gør vi med en tro på, at alle kan være noget særligt for nogen – uanset hvor og hvad man kommer fra. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubaktiviteter, lektiecaféer og rådgivningstjenester til aktiviteter på krisecentre, hospitaler, psykiatriske afdelinger og i fængsler.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktionssekretær", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 7.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktionssekretær

Statistik over udbudte jobs som direktionssekretær

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktionssekretær over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktionssekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktionssekretær over tid

Dato Alle jobs som direktionssekretær
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 5
10. december 2024 7
9. december 2024 8
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 10
5. december 2024 8
4. december 2024 8
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 8
29. november 2024 9
28. november 2024 9
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 6
23. november 2024 6