Vicedirektør til Klima- og Miljøforvaltningen i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Klima- og Miljøforvaltningen får ansvar for tværgående politikformulering, der skal fremme og understøtte den grønne omstilling i alle forvaltninger i Aalborg Kommune. Vil du have en central rolle i dette?

Fremme og understøtte den grønne omstilling
Du bliver vicedirektør i Klima- og miljøforvaltningen samt i den tilhørende afdeling, Miljø og Plan og indgår i forvaltningens ledelse og skal bidrage til drift og udvikling af ansvarsområderne inden for Klima og Miljø. Større tværgående initiativer og udviklingsprojekter igangsættes af ledelsen i Klima- og Miljøforvaltningen og skal give tydelig retning og ejerskab.

Vicedirektøren skal formidle faglig professionel rådgivning af høj kvalitet til udvalg og byråd, og skal samtidigt oversætte politiske beslutninger til konkrete handlinger og initiativer i forvaltningen.

Vicedirektøren skal give et professionelt og konstruktivt med- og modspil i relation til det politiske niveau. Det er en styrke for vicedirektøren at have fagligheden og modet til - i relevant omfang - at udfordre og støtte politikerne, når de politiske beslutninger indenfor Klima og Miljø skal træffes.

Vicedirektøren har det øverste ansvar for drift, udvikling og ledelse af Miljø og Plan og skal med afsæt i en helhedsorienteret tilgang, varetage ledelsesopgaven i tæt samspil med funktionscheferne. Helheds- og sammenhængskraften i området skal sikres, og en tydelig retning for videreudviklingen af området skal sættes. Vicedirektøren skal i samspil med funktionscheferne både sikre retning og samling af indsatserne og samtidigt give medarbejderne plads til, at de kan udfolde deres faglighed.

Faglige og ledelsesmæssige samt sociale kompetencer
Vicedirektøren for Miljø- og Plan skal først og fremmest have gode faglige, og stærke ledelsesmæssige og sociale kompetencer, der gør vedkommende til en efterspurgt og kompetent samarbejdspartner og personaleleder - både internt og eksternt i relation til hele Aalborg Kommune. Vicedirektøren skal have en relevant uddannelsesmæssig baggrund, der relaterer til fagområdet, samt erfaring og viden inden for nogle af de områder, der ligger i Klima- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune.

Der lægges vægt på en stor dokumenteret og solid ledelsesmæssig erfaring. Den nye vicedirektør skal være visionær på området og kunne skabe synergier og samarbejde i hele Aalborg Kommune på miljøområdet. Desuden skal man kunne agere som sparringspartner og identificere fremtidige muligheder og udfordringer på tværs, så Aalborg Kommune fortsat fremstår som en klimavenlig kommune med stort fokus på grøn omstilling og cirkulær økonomi.

Det er vigtigt, at den kommende vicedirektør møder politikere, ledere, medarbejdere, borgere og andre interessenter i øjenhøjde og med en løsningsorienteret og konstruktiv tilgang til opgaverne og udfordringerne. Vicedirektøren skal besidde den nødvendige pondus og gennemslagskraft til at træffe beslutninger, når det er nødvendigt og relevant. Ordentlighed, politisk tæft samt evnen til at agere i et højt tempo i områder med stor kompleksitet, er vigtige egenskaber. Desuden skal man kunne tænke både strategisk og proaktivt.

Vicedirektøren skal være en holdspiller og komplementere de eksisterende kompetencer i forvaltningen. Ledelsesstilen skal således være samarbejdsorienteret og præget af åbenhed og tillidsfulde samspil.
Vicedirektøren skal have gode og relevante resultater fra anden/andre komplekse ledelsesfunktioner på et højere niveau med i bagagen, hvor der er demonstreret:
  • Gennemslagskraft og robusthed på den gode måde, kunne stå fast, fungere under pres, tåle udfordringer og samtidigt være lyttende, løsnings- og samarbejdsorienteret
  • Konkrete resultater med forandringsledelse og personaleledelse
  • Tydelige relationelle og netværksfærdigheder
  • Stærke analytiske kompetencer
  • Gode kommunikative kompetencer
  • Have interesse og lyst til samarbejdet med medarbejdernes repræsentanter og tillidsmænd i både det formelle og mere uformelle samspil
  • At kunne fungere i en uhøjtidelig kultur og med en positiv, ukompliceret og humørfyldt tilgang

Andet
Første samtalerne finder sted d. 16. og 17. august og anden samtalerne d. 23. august 2021. Du kan læse mere om jobbet her: Opgave- og profilbeskrivelse for vicedirektør

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for chefer indgået mellem KL og foreningen af kommunale chefer med indplacering på grundlønstrin 52. Tillæg forhandles efter kvalifikationer.

Miljø og Plan
Godkendelse af og tilsyn med virksomheder, landbrug og dambrug er en af Miljø og Plans primære opgaver. Hertil varetager vi myndighedsfunktionen på vandløb, vedligeholdelse af de offentlige vandløb og gennemførelse af projekter med vandløbsrestaurering. I Limfjordsrådets sekretariat tager vi os af det udadvendte samarbejde sammen med de øvrige limfjordskommuner.

Miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling af kommunen er højt på kommunens dagsordenen. Vi samarbejder derfor med en række eksterne parter med henblik på at øge den fælles indsats for bæredygtighed. Der er blandt andet etableret et netværkssamarbejde for virksomhederne i kommunen, og herudover samarbejder vi med handelslivet om grønne butikker.

Center for Grøn Omstilling, som også er en del af Miljø og Plan, er platform for nogle af Aalborg Kommunes projekter, som arbejder målrettet med bæredygtighed. Fælles for alle projekterne er partnerskab med borgerne, industrien, detailhandlen og vidensinstitutioner. Desuden planlægger og afvikler vi Aalborg Bæredygtighedsfestival.

Indsamling og modtagelse af forskellige typer affald fra husholdninger og virksomheder er en kerneaktivitet i Miljø og Plan. Desuden drives 6 genbrugspladser med ca. 900.000 besøgende om året og Affald- og Genbrugscenter Rørdal, hvor jord og byggeaffald deponeres og haveaffald komposteres.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • Aalborg
  • Tirsdag den 10. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktør i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som direktør
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3

Værd at vide når du søger job som direktør i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!