Underdirektør til afdeling for Kompleks Svig i Særlig Kontrol i Skattestyrelsen - 3480

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredensborg

Vil du gå forrest i arbejdet med komplekse svigsager, hvor du skal navigere i krydspresset mellem politiske målsætninger, offentligheden og medierne? Vil du være med til at løse Skattestyrelsens opgaver i forhold til økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse? Kan du levere betydelig ledelsesmæssig, politisk og strategisk indsigt og erfaring, så er du måske vores nye underdirektør for afdelingen Kompleks Svig i fagområdet Særlig Kontrol i Skattestyrelsen.

Ansvarsområder
Som underdirektør for afdelingen Kompleks Svig under fagområdet Særlig Kontrol, har du det overordnede ansvar for håndtering af særlig komplekse kontrol- og svigsager samt sager om organiseret økonomisk kriminalitet under anvendelse af særegne forretningsmetoder, selskabskonstruktioner eller grænseoverskridende aktiviteter. Ligeledes får du det overordnede ansvar for at sikre, at opgaver og processer i underdirektørområdet tilrettelægges effektivt samtidig med, at der er fokus på kernedrift og udvikling i tråd med styrelsens visioner og strategier.

Du får ansvar for at nå i mål med strategiske og driftsorienterede beslutninger og sikre leverancer af høj kvalitet på et område præget af komplekse opgaver og med stor politisk, offentlig og mediemæssig bevågenhed. Du skal endvidere bidrage til bekæmpelse og forebyggelse af skattesvig og skatteunddragelse såvel nationalt som internationalt.

Det bliver herudover din opgave at levere en veltilrettelagt opgavehåndtering og håndtere samspillet og samarbejdet med fagområdets nærmeste eksterne samarbejdspartnere i politiet og anklagemyndigheden. Du skal herunder varetage de særlige hensyn, der skal tages, i forhold til fortrolighed omkring efterforskningsarbejde samt forholdet til udenlandske samarbejdspartnere.

Din kommende afdeling Kompleks Svig
Fagområdet Særlig Kontrol, der blev oprettet som et selvstændigt fagområde i Skattestyrelsen den 1. juli 2018, består i dag af tre afdelinger. På grund af et betydeligt fokus på svigsområdet er det besluttet at omorganisere fagområdet og etablere de tre driftsenheder, der varetager sagsbehandling i forbindelse med komplekse svigssager, som selvstændig afdeling. Det sker for at styrke fokus på de komplekse svigsager yderligere og styrke ledelseskraften i fagområdet.

Kompleks Svig består af tre enheder, som har til formål at understøtte alle opgaver vedrørende komplekse svigssager. To af enhederne er placeret i Fredensborg, imens den tredje er placeret i Aarhus. I din afdeling vil der være ca. 50 medarbejdere, og du vil referere til fagdirektøren for Særlig Kontrol, Steen Bechmann Jacobsen, og have direkte personaleansvar for tre personaleledere. Fagdirektøren er placeret i Høje Taastrup og der må påregnes en del rejse- og mødeaktivitet mellem Særlig Kontrols lokationer i forbindelse med arbejdet.

Forventninger til den kommende underdirektør
Vi lægger vægt på, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau. Ligeledes forestiller vi os, at du har en relevant lederuddannelse, og det er en fordel, hvis du har erfaring med strategisk ledelse og ledelse af ledere. Det vil endvidere være en fordel, hvis du har relevant erfaring, fagligt såvel som ledelsesmæssigt, med behandling af komplicerede straffesager.

Du har erfaring med driftsstyring, legalitets- og kvalitetssikring. Du kan stå i spidsen for løbende effektivisering af drift og processer inden for den afsatte økonomiske ramme og evner at videreudvikle og implementere strategi samt implementere mål- og resultatstyring, der virker i praksis.

Som leder er du synlig og inspirerende, du kommer rundt i hele området, og du sætter klare mål og kan drive området fremad på en motiverende facon. Du opleves som autentisk og har en naturlig autoritet og gennemslagskraft.

Vi lægger vægt på, at du kan skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger og ikke er bange for at gå foran, når der skal træffes svære beslutninger. Derudover er du en stærk kommunikator, der evner at kommunikere på alle niveauer i en organisation, ligesom du skaber stærke relationer, både internt og eksternt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret i lønramme 38/løngruppe 2. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes besat på åremål.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er indtil videre Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg.

Tiltrædelse pr. 1. august 2020 eller snarest derefter.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 29. maj 2020. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.

Vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 4. juni 2020. Derudover skal du afsætte yderligere tid til en logik- og personlighedsanalyse i uge 24 samt 2. samtale i uge 25, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen. Her samarbejder med konsulentfirmaet Mercuri Urval A/S.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte fagdirektør Steen Bechmann Jacobsen på telefon 72 58 89 43.

Forud for ansættelsen vil der blive indhentet en straffeattest ligesom det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden Yderst Hemmeligt (YHEM).

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredensborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • Fredensborg
  • Fredag den 29. maj 2020

Lignende jobs

  • Administrerende Direktør

    Administrerende DirektørDaglig ledelse, drift og udvikling af succesfuld og velrenommeret virksomhed i byggebranchen. Ansvarlig for en tocifret millionomsætning og en samlet organisation på ca..
    • Direktør
    • Gentofte
    Få mere info
  • Underdirektør med ansvar for it-drift af et stort ...

    Har du erfaring med ledelse af drift og videreudvikling i en stor, politisk styret organisation med mange interessenter? Har du sans for at lede komplekse it-programmer eller -projekter med transpa..
    • Direktør
    • Kongens Lyngby
    Få mere info
  • Direktør i Kongens Lyngby

    Har du erfaring med ledelse af drift og videreudvikling i en stor, politisk styret organisation med mange interessenter? Har du sans for at lede komplekse it-programmer eller -projekter med transpa..
    • Direktør
    • Kongens Lyngby
    Få mere info
  • Underdirektør

    Underdirektør med et stærkt lederkompas og blik for strategisk udviklingTrives du med at lede medarbejdere med høje og forskelligartede fagligheder? Er du motiveret af både den nære ledelsesopg..
    • Direktør
    • Virum
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som direktør i Fredensborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i Fredensborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i Fredensborg over tid

Dato Alle jobs som direktør
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0