Kommunaldirektør - Frederikshavn Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

I Frederikshavn Kommune er der fokus på udvikling og vækst gennem investeringer i infrastruktur, byer og lokalsamfund og et godt og markant samspil mellem kommune, borgere og erhvervsliv. Frederikshavn Kommune søger en tillidsvækkende, vidende og samarbejdende kommunaldirektør, der kan se muligheder, udnytte potentialer og forsætte det aktive og dynamiske samarbejde med borgerne og erhvervsliv i den fortsatte udvikling af kommunen.

Opgaven
Den nye kommunaldirektør bliver administrativ leder for en kommune med knap 60.000 indbyggere og 5.500 medarbejdere og hvor hele byrådet står bag budgettet for 2021. Den administrative struktur består af en ledelse med kommunaldirektøren, tre direktører, en centerstruktur og korte beslutningsveje, der gør organisationen i stand til at handle hurtigt og smidigt.

Den nye kommunaldirektør skal som øverste administrative chef i Frederikshavn Kommune være en synlig, nærværende, lyttende og engageret skikkelse i de initiativer og aktiviteter som hele tiden igangsættes rundt om i kommunen og skal medvirke til at skabe sammenhæng mellem ”kommune”, borgere, foreninger og erhvervsliv.

Frederikshavn Kommunes kommende kommunaldirektør får til opgave – med reference til borgmesteren – at levere tydelig, sikker og udviklingsorienteret rådgivning til borgmesteren og hele byrådet og på den måde bidrage til et velfungerende og samarbejdende politisk system. Kommunaldirektøren skal derfor have politisk tæft og kunne navigere hensigtsmæssigt i det samlede politiske miljø og herunder være garant for at politikker, visioner og planer med sikker hånd og på betryggende vis udmøntes i praksis.

Kommunaldirektøren bliver leder af kommunens direktion og får det samlede overordnede ansvar for ledelse, udvikling og drift af kommunens ydelser og aktiviteter.

Den nye kommunaldirektør skal sikre et tæt og helhedsorienteret samarbejde og samspil i direktionen, hvor man tager fælles ansvar og arbejder som et team med henblik på at skabe sammenhængende og helhedsorienterede løsninger på tværs af direktørområderne til gavn for borgerne.

Kommunaldirektøren skal fungere i rollen som organisationens samlende figur, der sætter sig i spidsen for et aktivt, udviklingsorienteret og ligeværdigt samspil og samarbejde med ledere og medarbejdere internt i kommunen og med eksterne interessenter.

Kommunaldirektøren skal have god økonomisk forståelse og bidrage til sikker økonomistyring.

Personen
Den nye kommunaldirektør skal først og fremmest være karakteriseret ved at besidde gode personlige, faglige, sociale og ledelsesmæssige kompetencer som grundlag for at fungere optimalt i stillingen. Hertil kommer stærke kommunikative og relationelle kompetencer som væsentlige forudsætninger for at kunne lykkes i stillingen.

I rådgivningen af det politiske system skal kommunaldirektøren være på hjemmebane og med sikker hånd kunne yde professionel og balanceret rådgivning i relation til økonomiske samt komplekse politiske og lovgivningsmæssige forhold.

Kommunaldirektøren skal være en visionær, tydelig, synlig og proaktiv chef, der ser og dyrker mulighederog som samtidig er handlekraftig og resultatorienteret. Disse egenskaber skal bidrage til at sikre, at den nye kommunaldirektør opnår respekt, legitimitet og tillid i det politiske system, den administrative organisation og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Den nye kommunaldirektør skal være motiveret af – og dyrke – samspillet med andre og fremstå som en vidende, troværdig og inviterende person, som ser muligheder og skaber resultater via dette samspil, herunder i samspillet med den øvrige direktion.

Det er nødvendigt, at den kommende kommunaldirektør har solid ledelseserfaring, kan fungere i et politisk orienteret miljø og har indgående kendskab til vilkårene i den kommunale virksomhed og virkelighed. Endelig skal kommunaldirektøren have gode analytiske og økonomiske kompetencer.

Andet
Læs mere om stillings- og personprofilen for jobbet.

Du er velkommen til at kontakt borgmester Birgit S. Hansen på tlf. 29 16 30 39 eller administrerende direktør for MUUSMANN Chris Petersen på tlf. 81 71 75 16 for yderligere oplysninger om jobbet.

Tiltrædelse: 1. september 2021.

Der afholdes 1. samtalerunde tirsdag den 25. maj 2021. For dig der går videre er der testforløb hos MUUSMANN onsdag den 2. juni 2021 samt 2. samtalerunde fredag den 11. juni 2021

Du søger stillingen på www.muusmann.com/stillinger

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • Frederikshavn
  • Søndag den 16. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktør i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som direktør
4. oktober 2024 0
3. oktober 2024 0
2. oktober 2024 0
1. oktober 2024 0
30. september 2024 0
29. september 2024 0
28. september 2024 0
27. september 2024 0
26. september 2024 0
25. september 2024 0
24. september 2024 0
23. september 2024 0
22. september 2024 0
21. september 2024 0
20. september 2024 0
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0