Leder af LiteraturHaus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Vi søger pr. 1. august 2022 en leder, der sammen med de engagerede medarbejdere kan fortsætte LiteraturHaus’ drift og udbygge den kunstneriske og kulturpolitiske gennemslagskraft.

LiteraturHaus er Nordens første litteraturhus og stadig toneangivende inden for at skabe litterære fællesskaber. Uge efter uge præsenterer vi såvel litterære arrangementer som koncerter og teaterforestillinger, mens vi samtidig huser en skriveskole, en kaffestue og et hold af aktive litterære foreninger. Samtidig fungerer LiteraturHaus som Nørrebros forsamlingshus og afholder private fester og sammenkomster.

Vi har de seneste år været inde i en rivende udvikling, hvor vi er gået fra at være et privatdrevet hus til i dag at være foreningsdrevet og have åbent hver dag med hjælp fra et dedikeret hold af frivillige og et stærkt hold af partnerforeninger.

Du vil som leder af LiteraturHaus have ansvaret for husets drift. Det inkluderer alt fra koordinering af rengøring og indkøb til strategi og kommunikation, herunder samarbejde med eksterne arrangører i huset. Herunder hører også økonomistyring, budget og regnskab, og du har ansvaret for, at formelle krav fra Københavns Kommune opfyldes. Det er også dig, der har kontakten med den engagerede bestyrelse ved at deltage i og facilitere bestyrelsesmøderne.

Jobbet som leder af LiteraturHaus er meget alsidigt, og det stiller krav til, at du trives med - og har erfaring med - en bred vifte af arbejdsopgaver. Først og fremmest kræver det en kærlighed til litteraturen og et blik for kraften i litterære fællesskaber. Dernæst kræver arbejdet, at du har styr på de administrative opgaver, som får huset til at fungere og erfaring med at udvikle og gennemføre projekter sideløbende med driftsarbejdet.

Jobbet har nogle indbyggede modsætninger, som du skal være klar til at kunne rumme: På den ene side søger vi en person, der er god til at planlægge og eksekvere planer, men på den anden side skal en leder af LiteraturHaus også acceptere, at et levende hus med mange aktører altid vil være præget af en grad af kaos.

En almindelig arbejdsdag kan både rumme nogle strategiske møder med samarbejdspartnere og nogle lavpraktiske opgaver med stole, der skal flyttes. Det er vigtigt, at det er helt naturligt for dig at tage del i de mange forskellige opgaver, der skal løses i det daglige. Dit arbejde vil indebære skæve arbejdstider inkl. aften- og weekendarbejde.

Du får ansvar for personaleledelsen, herunder den væsentlige opgave med de frivillige. Du skal være tydelig og empatisk i din ledelse og stå for en god og inddragende kultur på arbejdspladsen. En kultur, der sikrer, at både de fastansatte og de frivillige oplever, at der er klare og trygge rammer om deres arbejde.

Du skal have lyst til at tage lederrollen på dig på en måde, hvor du på samme tid lægger en klar retning for huset og er åben for de ideer og initiativer, som holdet rundt om LiteraturHaus byder ind med. Det er desuden afgørende for os, at dette sker på baggrund af LiteraturHaus’ værdier om at skabe et trygt hus for alle og bidrage positivt i de sammenhænge, vi indgår i.

Afslutningsvis skal det nævnes, at det i valget af en ny leder af LiteraturHaus vil blive lagt vægt på at finde en person, som har erfaring med fundraising og samarbejde med fonde mm.

Arbejdstiden er sat til 30 timer om ugen, og lønnen er 26.800 kr. om måneden inkl. pension og betalt ferie. Udvikles de økonomiske rammer i LiteraturHaus, så der opstår mulighed for en fuldtidsansættelse, vil bestyrelsen være positive over for, at lønnen kan sættes op.

LiteraturHaus ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Ansøgningsdeadline er mandag d. 19. juni 2022. kl. 23.59. 1. samtale afholdes d. 22. juni, og eventuelt 2. samtale, afholdes d. 24. juni.

Send ansøgning og CV samlet i én fil på mail til formand i bestyrelsen Tommy Heisz: [email protected]

Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, kontakt den nuværende leder af LiteraturHaus Thorkil Jacobsen på [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • København N
  • Søndag den 19. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktør i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i København N over tid

Dato Alle jobs som direktør
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1