Rigsstatistiker til Danmarks Statistik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Rigsstatistiker til Danmarks Statistik

Danmarks Statistik søger en ny rigsstatistiker. Rigsstatistikeren leder Danmarks Statistik, som er en politisk uafhængig styrelse i Social- og Indenrigsministeriet og den centrale myndighed for officiel dansk statistik. Rigsstatistikeren er også formand for Danmarks Statistiks bestyrelse.

Om dig
Du er en markant leder med en stærk udviklingsorienteret profil og et højt fagligt niveau. Du formår at træde i karakter som topleder og samtidig etablere et godt, tillidsfuldt og fleksibelt samarbejde, både internt og i forhold til institutionens interessenter og kunder. Du forstår at værne om Danmarks Statistiks troværdighed og integritet og at sikre statistikproduktion af høj kvalitet. Du kan kommunikere modtagerorienteret, så du bliver hørt både i ind- og udland. Du er i stand til at repræsentere Danmark i det internationale statistiske samarbejde, særligt i EU.

Det er vigtigt for os, at du har:

  • Solid ledelseserfaring fra en større offentlig eller privat virksomhed,
  • en akademisk økonomisk uddannelsesbaggrund og betydelig viden om og interesse for det person-, erhvervs- og økonomisk-statistiske område,
  • personlig gennemslagskraft og evnen til at motivere og skabe resultater gennem andre,
  • høj integritet og evnen til at markere og værne om Danmarks Statistik som en objektiv og upartisk institution i offentligheden,
  • erfaring med økonomi- og virksomhedsstyring, herunder erfaring med at interagere med det politiske system, som Danmarks Statistik er en naturlig del af som en styrelse,
  • dømme- og beslutningskraft, så du med sikker hånd kan styre processer og prioritere opgaver i en travl hverdag.

Opgaven
Danmarks Statistik er Danmarks nationale statistikmyndighed og er den centrale myndighed for udvikling, indsamling, udarbejdelse og offentliggørelse af statistiske oplysninger om samfundsforhold. Troværdig statistik er en væsentlig forudsætning for, at demokratiet og samfundsøkonomien i Danmark kan fungere, og mange afgørende samfundsmæssige beslutninger træffes på baggrund af oplysninger leveret af Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik formår med høj kvalitet at løfte opgaven med at indsamle og udarbejde statistik. Det sker med afsæt i velfungerende systemer og processer, høj datasikkerhed og dygtige medarbejdere med dyb faglig indsigt.

I Danmarks Statistik arbejdes der løbende med at modernisere statistikproduktionen, så nye statistikkilder og teknologier udnyttes, og statistiske oplysninger kan indsamles med mindst mulige belastning for dem, der skal levere data. Samtidig arbejdes der løbende med at udvide statistikproduktionen for at sikre bedre og mere dækkende statistikker samt at sikre rettidighed, tilgængelighed og fejlminimering. Kommunikation af statistikken, og de indsigter den bringer, opdateres løbende i takt med samfundsudviklingens krav, samtidig med at forskeres og analytikeres behov for data og kunders behov for skræddersyet statistik og statistiske undersøgelser varetages.

Eksterne samarbejdspartneres ønsker og behov skal inddrages tæt med fuld respekt for Danmarks Statistiks faglige uafhængighed. Det skal ske ved en fortsat god netværkshåndtering og ved at fortsætte og udvide samarbejde med ministerier, øvrige offentlige myndigheder, universiteter, forskere, private virksomheder, andre kunder og interessenter for at sikre, at Danmarks Statistik fortsat både leverer relevante og tidssvarende statistikydelser, samt udvikler nye løsninger og statistikprodukter til gavn for offentlig administration, erhvervsliv og forskning.

Stillingen
Den strategiske ledelse af Danmarks Statistik varetages af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand. Som rigsstatistiker har du det faglige ansvar og den daglige ledelse af Danmarks Statistik, som beskæftiger ca. 550 ansatte.

Med afsæt i Danmarks Statistiks faglige uafhængighed vil du have ansvaret for – i samarbejde med en dygtig chefgruppe, hvoraf 6 chefer personalemæssigt refererer direkte til dig – at realisere og opdatere Danmarks Statistiks strategi, arbejdsplaner samt resultatkontrakter med Social- og Indenrigsministeriet.

Det faglige ansvar i stillingen består navnlig i at sikre, at statistikproduktionen og de brugerfinansierede opgaver udarbejdes ud fra faglige hensyn og på et objektivt grundlag. Derudover består opgaverne blandt andet i at sikre, at fokus fastholdes på brugerne/kunderne og den strategiske udvikling, at der værnes om data, særligt i form af oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder, samt at institutionen kommunikerer hensigtsmæssigt omkring statistik og statistisk baseret viden.

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er Danmarks nationale statistikmyndighed og er den centrale myndighed for udvikling, indsamling, udarbejdelse og offentliggørelse af statistiske oplysninger om samfundsforhold. Troværdig statistik er en væsentlig forudsætning for, at demokratiet og samfundsøkonomien i Danmark kan fungere, og mange afgørende samfundsmæssige beslutninger træffes på baggrund af oplysninger leveret af Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik samlede indtægter udgjorde i 2019 431,9 mio. kr., hvoraf 161,9 mio.kr. eller 37,5 % blev dækket af egne indtægter.

Se mere om Danmarks Statistik på hjemmesiden: www.dst.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. oktober 2020 eller snarest herefter. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Stillingen er indplaceret i lønramme 40/løngruppe 4 og besættes på åremål.

Ansættelsesområdet er Danmarks Statistik. Arbejdsstedet er Sejrøgade 11, 2100 København Ø.

Det er en forudsætning for ansættelsen som rigsstatistiker, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Spørgsmål
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at rette henvendelse til departementschef, Sophus Garfiel på telefon 4185 1333 / e-mail [email protected], næstformand i bestyrelsen for Danmarks Statistik, Laila Mortensen, telefon 3366 8222 eller partner hos konsulentfirmaet Odgers Berndtson A/S, Lars Smith, telefon 2010 0317.

Søg
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation mv. via stillingsopslaget på www.sim.dk

Hvis du i forvejen er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest d. 21. maj 2020 kl. 16.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 22 og 24.

Konsulentfirmet Odgers Berndtson A/S bistår med ansættelsen og forestår test mv. i rekrutteringsforløbet.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • København Ø
  • Torsdag den 21. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktør i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i København Ø over tid

Dato Alle jobs som direktør
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3