Centervicedirektør i Servicecentret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du en ambitiøs tilgang til drift og service, og vil du være med til at sikre rammer og oplevelser af høj kvalitet for hospitalets patienter og ansatte? Vi søger en centervicedirektør, som sammen med vores centerdirektør skal sætte retning for Servicecenterets fortsatte udvikling.

Om Servicecentret:

Du skal sammen med centerdirektøren stå i spidsen for et stort og udviklingsorienteret center, som varetager vigtige driftsfunktioner på Rigshospitalet – Danmarks førende hospital for patienter med behov for højt specialiseret behandling.

Servicecentret består af syv afdelinger og understøtter hospitalet med en bred vifte af drifts- og serviceydelser, herunder tilberedning af mad, rengøring, sterilcentral, transport af patienter, forsyning af kliniske varer og udstyr samt drift af patienthotel.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mere end 1500 ansatte og 60 forskellige nationaliteter. Vi er kendetegnet ved et godt og velfungerende MED-samarbejde, herunder at vægte arbejdsmiljøarbejdet højt. Herudover tilstræber vi en kultur hvor vi er rummelige og interesserer os for hinanden fagligt og socialt, og finder løsninger i fællesskab.

Centeret ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække, fastholde og udvikle kvalificerede medarbejdere. Vi lægger herudover vægt på løbende at udvikle ledergruppen, og at skabe et interessant ledermiljø. Som ledelse arbejder vi ud fra fælles principper, da vi ønsker at fremme en kultur hvor der bl.a. er fokus på at skabe mening og retning, ejerskab og kompetent opgaveløsning, samt trivsel for alle.

Om vores nye centervicedirektør:

Som centervicedirektør kommer du til at køre parløb med centerdirektøren om en lang række opgaver. Du skal derfor være indstillet på at indgå et l tæt makkerskab i centerledelsen. Et makkerskab der skal være kendetegnet af åbenhed og med plads til løbende feedback og gensidig sparring.

I samarbejde med centerdirektøren udstikker I en klar retning for organisationen - og mestrer at skabe mening og følgeskab gennem kvalificeret delegering og involverende ledelse. Via dialog og samarbejde med hospitalsdirektionen, øvrige centre, samt regionens øvrige hospitaler og centre, sikrer du, at Servicecenteret bidrager til at indfri de overordnede mål og ambitioner på både hospitals- og regionalt niveau.

Desuden er din interesse for samspil med en stor medarbejderkreds vigtig, ligesom du bidrager til et konstruktivt fagligt og tværfagligt samarbejde på tværs af Servicecenteret og hele hospitalet. Her arbejder vi løbende med at optimere arbejdsgange, fx bedre udnyttelse af ressourcer på tværs af enheder.

Vi søger dig, som

  • Evner at være opsøgende og skabe trygge relationer til både ledere og medarbejdere i Servicecentret og på tværs af hospitalet
  • Er empatisk, kan lide at arbejde med mennesker og har blik for det hele menneske
  • Er god til at lytte og til at sparre med ledere om både driftsmæssige og personalemæssige udfordringer
  • Er nysgerrig, visionær og ambitiøs i forhold til at udvikle organisationen og er i besiddelse af stor analytisk kapacitet
  • Kan tænke drift og udvikling sammen og kan – sammen med centerdirektøren - skabe handlerum for centrets mangfoldige aktiviteter
  • Har erfaring med at bruge analyser og data til planlægning og driftsoptimering
  • Har ledelsesmæssig erfaring og gerne fra en serviceorienteret position i en større organisation.


Centervicedirektøren refererer til centerdirektøren, og de to udgør tilsammen den øverste ledelse i Servicecentret. Sammen med ledergruppen udvikler og implementerer centerledelsen ledelsesmæssige, faglige og politiske beslutninger i centrets samlede organisation.

Om ansøgningsprocessen

For en fyldestgørende beskrivelse af centervicedirektørens opgaveportefølje henvises til stillings- og personprofilenklik på link.

Ansøgningsfrist: 13. oktober 2022

Samtaler holdes den 2. november (1. samtale) og 15. november (2. samtale)

Forud for eventuel 2. samtale, vil du blive bedt om at gennemføre personligheds- og kognitiv test, og det sker i uge 45.

Tiltrædelse: 1. januar 2022 eller snarest derefter.

Kontakt gerne centerdirektør Lars Buhl på telefon 51 68 46 84 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • København Ø
  • Torsdag den 13. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktør i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i København Ø over tid

Dato Alle jobs som direktør
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1