Underdirektør til Proces og Intern compliance

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du gå forrest som en del af Skattestyrelsens juridiske stabsfunktion? Kan du navigere i krydsfeltet mellem politiske intentioner, kompleks lovgivning og krav til digitalisering? Og er du en holdspiller, som kan lede dygtige chefer? Så er du måske vores nye underdirektør.

Fagdirektørområdet Jura i Skattestyrelsen har ansvaret for at understøtte ensartet og korrekt regelanvendelse i Skattestyrelsen inden for områderne skat, moms og afgifter og understøtte ensartet og korrekt anvendelse af processuelle regler i de syv styrelser, med undtagelse af de særlige regler på told- og vurderingsområdet.

Underdirektørens ansvar
Som underdirektør for afdelingen Proces og Intern compliance får du det overordnede ansvar for at sikre, at opgaver og processer i underdirektørområdet tilrettelægges effektivt samtidig med, at der er fokus på kernedrift og udvikling i tråd med styrelsens visioner og strategier. Du får bl.a. det overordnede ansvar for at understøtte ensartet og korrekt anvendelse af processuelle regler i de syv styrelser og at sikre juridisk bistand og rådgivning til digitale og andre udviklingsprojekter, både i forhold til den processuelle og den materielle skatte- og afgiftslovgivning. Og du får det overordnede ansvar for at udvikle og understøtte styrelsens arbejde med juridisk compliance.

Du skal arbejde tæt sammen med underdirektører i de øvrige fagområder i Skattestyrelsen.

Du bliver en del af Juras ledelse, hvor du sammen med de øvrige to underdirektører og den juridiske fagdirektør sætter retning og sikrer koordinering i et fagområde med omkring 350 medarbejdere. Afdelingen Proces og Intern compliance består af 8 kontorer, ca. 100 medarbejdere, mange forskellige opgaver og meget høj kompleksitet.

Du får faglige og ledelsesmæssige udfordringer i et professionelt og dynamisk miljø. Vi har en ambitiøs dagsorden, som du med energi og drive forventes at løfte i samarbejde med fagligt stærke medarbejdere og ledere. Det er vigtigt, at du er løsningsorienteret og får ekstra energi af at varetage store og komplekse opgaver, der har stor betydning for vores samfund. Du vil opleve, at høj faglighed, dedikation, ambitioner og højt humør er en del af hverdagen i Skatteforvaltningen.

Forventninger til den kommende underdirektør
Det er afgørende, at du mestrer udvikling samt at være en løsningsorienteret samarbejdspartner for øvrige dele af Skattestyrelsen og Skatteforvaltningen.

Det er afgørende, at du

  • har erfaring fra den offentlige sektor, kan gebærde dig på den politiske scene og trives i og kan navigere i en stor statslig organisation med mange interessenter,
  • har succesfuld erfaring med ledelse af ledere eller talent for ledelse af ledere,
  • har stor erfaring med at sætte strategisk retning og holde fokus på langsigtede mål under hensyntagen til den politiske kontekst og
  • er dygtig til at skabe relationer og har solid erfaring med at skabe gode resultater i det tværgående samarbejde på en hensynsfuld og respektfuld måde.

Vi lægger desuden vægt på, at du kan

  • kommunikere konstruktivt og klart om mål, forventninger og beslutninger,
  • sikre et højt fagligt niveau og den rette balance mellem aktiviteter, fremdrift og kvalitet i opgaveløsningen,
  • sikre trivsel, motivation og arbejdsglæde gennem en inddragende og anerkendende ledelsesstil og skabe holdånd i en gruppe motiverede og dygtige kontorchefer samt
  • forstå samspillet mellem jura, it, drift og strategi.

Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsfaglig eller juridisk baggrund på akademisk niveau eller tilsvarende. Vi ser gerne, at du har suppleret din uddannelsesmæssige baggrund med en relevant lederuddannelse.

Vi tilbyder
Et virkeligt spændende, meningsfuldt og udfordrende job, hvor du får mulighed for at præge og påvirke udviklingen inden for Skattestyrelsens juridiske arbejde bl.a. med juridisk compliance.

Vi tilbyder en hel unik mulighed for at sætte et aftryk på en organisation, der er i rivende vækst og udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 2, svarende til lønramme 38. Stillingen forventes besat på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2022 eller efter aftale.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning, CV og eksamenspapirer bedes sendt hurtigst muligt via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 24. januar kl. 10:00. Hvis du er tjenestemand, bedes du stile ansøgningen til Dronningen.

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende. Der indgår en personlighedsanalyse og en logisk test mellem første og anden samtalerunde, og du vil eventuelt skulle løse en case. Ansættelse i Skatteministeriet er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk direktør Jens Teilberg Søndergaard på [email protected] eller tlf. 40909244.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • København S
  • Mandag den 24. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktør i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør i København S over tid

Dato Alle jobs som direktør
15. september 2024 3
14. september 2024 3
13. september 2024 3
12. september 2024 3
11. september 2024 2
10. september 2024 2
9. september 2024 2
8. september 2024 2
7. september 2024 2
6. september 2024 2
5. september 2024 2
4. september 2024 1
3. september 2024 1
2. september 2024 1
1. september 2024 3
31. august 2024 3
30. august 2024 3
29. august 2024 3
28. august 2024 3
27. august 2024 3
26. august 2024 3
25. august 2024 3
24. august 2024 3
23. august 2024 3
22. august 2024 4
21. august 2024 4
20. august 2024 4
19. august 2024 4
18. august 2024 4
17. august 2024 4
16. august 2024 4