Teknisk chef med ansvar for den strategiske ledelse af unikke procesanlæg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Danmark

Teknisk chef med ansvar for den strategiske ledelse af unikke procesanlæg


Har du en teknisk baggrund samt den ledererfaring, der skal til for sammen med den øvrige direktion at sætte den strategiske retning for Gas Storage Denmark? Som teknisk chef i Gas Storage Denmark får du en lederrolle med stor autonomi og indflydelse i en spændende virksomhed under kraftig forandring. Du skal drive strategisk forandring over de kommende år i vores drift- og vedligeholdelsesarbejde blandt andet gennem en fortsat udvikling af vores asset management-system. Vi driver vores anlæg ud fra en One Storage-strategi, hvor de to anlæg bliver anskuet som én samlet enhed, og du skal have et skarpt øje for at finde synergierne på tværs af anlæggene - i stor respekt for den dybe faglighed og viden, der er blandt teknikere og ledere på de to anlæg. Du har ansættelsessted på enten Lille Torup Gaslager (ved Viborg) eller Stenlille Gaslager (ved Sorø), men forventes at være til stede på begge gaslagre.

Du får en nøglerolle i at udvikle fremtidens energilagringssystem


Gas Storage Denmark (GSD), der er en del af Energinet-koncernen, er en statsejet virksomhed, som drives på markedsvilkår. Som resten af Energinet arbejder vi overordnet for at fremme den grønne omstilling i Danmark, og for at det sker på en både sikker og effektiv måde. Lagring af energi i stor skala i undergrunden er en fascinerende teknologi, der har en central rolle i at sikre forsyningssikkerhed og effektivitet i dagens energisystem, og som har et stort potentiale for den grønne omstilling i Danmark. Vores nuværende markeder forandrer sig kraftigt i de her år, og samtidigt åbner den grønne omstilling de næste 5 til 10 år for alvor for fremtidens energiløsninger, power-to-X og CCUS. Du skal hjælpe os med at virkeliggøre vores vision om at bringe GSD’s kompetencer, teknologi, forretningsmodeller og assets i spil på en måde, så at vi kan bidrage til at accelerere den samfundsudvikling.

Som teknisk chef har du personaleansvar for to driftsledere, som varetager den daglige ledelse af drift og vedligehold på de to gaslagre – med særligt fokus på sikkerhedsledelse, da der er tale om risikoanlæg.
Du skal derfor fokusere din ledelseskraft på at sætte den strategiske ramme for vores asset management-arbejde og fungere som bindeled mellem strategien og den daglige drift. Sideløbende står du i spidsen for en udvikling, hvor vi finder nye løsninger ved hjælp af vedligeholdelsesdata og således bliver mere datadrevne og effektive i vores beslutninger. Sidst men ikke mindst står vi de kommende år overfor store strategiske forandringer i og omkring virksomheden, som kræver fokus på forandringsledelse og evnen til at tænke næste skridt for gaslagrene ind i udviklingen. Det er eksempelvis beslutninger om større investeringer og renoveringer af såvel eksisterende som nye anlæg.

Du bliver en del af ledergruppen i GSD og refererer direkte til den administrerende direktør. Internt i GSD kan du se frem til et meget nært samarbejde med de øvrige afdelinger. Du skal regne med at være til stede på hver af lokationerne i Lille Torup og Stenlille ca. 2 dage om ugen.

Relationsskabende leder med øje for nye løsninger


Du er sandsynligvis uddannet ingeniør med mindst 10 års erfaring med såvel operationel som strategisk ledelse af en driftsorganisation – ideelt kombineret med erfaring med ledelse af ledere. Du har desuden erfaring med asset management, projektledelse og styregruppearbejde, digitalisering, forretningsudvikling og eksekvering af strategi. Indsigt i sikkerhedsledelse er et plus, men hvis ikke du har det, sørger vi for, at du får det nødvendige kendskab.

Som leder er du visionær og strategisk tænkende, og god til at skabe relationer og sikre følgeskab. Du er nysgerrig og brænder for at motivere og sætte retning, skabe engagement og drive de forandringer, som er nødvendige for at sikre en optimal drift og udvikling af gaslagrene. Du har en god situationsfornemmelse og kan begå dig på alle niveauer – både når du står på mål for bestyrelsen og når du er i øjenhøjde med teknikerne på anlæggene.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 11. maj. Vi forventer at holde samtaler 17 maj og 25. maj. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Adam Elbæk på telefon 30 67 47 34. Du kan læse mere om vores virksomhed på http://gasstorage.dk

Gas Storage Denmark A/S ejer og driver de to underjordiske gaslagre i Danmark. Vi arbejder for et åbent og transparent gasmarked og driver vores anlæg på markedsvilkår, hvilket både sikrer den kollektive forsyningssikkerhed i samfundet som helhed og sikrer vores kunder den bedste pris. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Driftsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark

Jobbet er oprettet på vores service den 22.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Driftsleder
  • Tirsdag den 11. maj 2021

Lignende jobs

  • Driftsleder søges

    Driftsleder til Aarhus Er du en stærk leder, der kan skabe det store overblik? Er du kundeorienteret, og formår at sikre stærke og vedvarende relationer? Har du flair for at sikre en god og mot..
    • Driftsleder
    • Hillerød
    Få mere info
  • Passioneret Driftschef i Storkøbenhavn til [xxxxx]...

    Har du hjertet på rette sted og lyst til at lede med omtanke?Hos KokkenesKøkken er vi en virksomhed i rivende udvikling, hvor mennesker og unikke madoplevelser er i centrum. Vi søger nu en drif..
    • Driftsleder
    • Ballerup
    Få mere info
  • Driftsleder til Facility Service i [xxxxx]

    Vil du stå i spidsen for et velfungerende team af ejendomsfunktionærer, der leverer service og kvalitet i topklasse? Har du erfaring med ledelse, og en uddannelse inden for drift- eller ejendomsbra..
    • Driftsleder
    • Valby
    Få mere info
  • E-Business Unit Manager - Consumer Products Divisi...

    Calling all innovators, disruptors, and dreamers! Join L’Oréal, the world's #1 beauty company present in over 150 markets. For over 100-years, we’ve been transforming, fueled by data, tech, i..
    • Driftsleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som driftsledere i Hele Danmark

Herunder ser du udviklingen i udbudte driftsleder i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal driftsledere i Hele Danmark.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte driftsledere i Hele Danmark over tid

Dato Alle jobs som driftsledere
26. december 2024 70
25. december 2024 70
24. december 2024 70
23. december 2024 70
22. december 2024 69
21. december 2024 68
20. december 2024 70
19. december 2024 72
18. december 2024 70
17. december 2024 68
16. december 2024 68
15. december 2024 69
14. december 2024 68
13. december 2024 67
12. december 2024 67
11. december 2024 67
10. december 2024 64
9. december 2024 62
8. december 2024 63
7. december 2024 65
6. december 2024 63
5. december 2024 62
4. december 2024 61
3. december 2024 58
2. december 2024 56
1. december 2024 57
30. november 2024 57
29. november 2024 56
28. november 2024 55
27. november 2024 53
26. november 2024 54