Driftsleder til specialproduktion på Sigsgården

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Løgstør

Brænder du for at passe grise, og vil du kombinere det med god ledelse på en arbejdsplads med et meget selvkørende team? Så er du måske vores nye driftsleder til Sigsgården v. Løgstør! På Sigsgården har vi en drift med 650 søer og en full-line produktion af 18-19.000 slagtesvin om året. Vi kører specialproduktion med OUA grise (medicinfrie grise), og resten bliver solgt som Englands grise. Vi er i gang med et generationsskifte, og søger en driftsleder til at indgå i ledelsen på gården sammen med ejer, Nikolaj Andreasen, og hans kompagnon Lindhart B. Nielsen, som stadig vil være med på gården lidt endnu og bidrage med sparring til den nye driftsleder.

Hvad går jobbet ud på? Som den nye driftsleder på Sigsgården vil dit primære job være at have fokus på vores grise, og du kommer til at skifte rundt mellem afdelingerne, og gå ned i detaljen omkring pasningen af grisene, hvor der er brug for det. Som udgangspunkt vil du få ansvaret for løbe- og drægtighedsstaldene.

Du vil desuden få det overordnede ansvar for ledelsen af vores meget selvkørende medarbejdere på gården, hvor det handler om at kunne se og sætte retningen for små ændringer i det daglige arbejde. Vi har desuden et meget enkelt system omkring de administrative opgaver, hvorfor de fylder meget lidt i dagligdagen.

I vores produktion gives der ikke medicin, så vi lægger stor vægt på, at du virkelig forstår at håndtere dyrene og griseproduktionen. Tingene kan hurtigt forandre sig, og det er derfor nødvendigt at kunne tilpasse sig og reagere på grisenes naturlige adfærd og behov. Det er rigtig vigtigt for os at effektiviteten holdes, og da vi ikke bruger medicin, er det vigtigt, at man kan se på dyrene, hvordan vi skal håndtere problemerne, når de kommer.

Arbejdstiden er fleksibel og kan tilpasses din måde at arbejde på. Vi starter som udgangpunkt arbejdet kl. 7, men derudover er der frie rammer til selv at tilrettelægge arbejdstiden - så længe opgaverne er løst.

Der er weekendvagt hver anden weekend om formiddagen.

Plads til at komme i gang Du får plads til og mulighed for at komme godt ind i opgaverne og lære arbejdspladsen at kende, inden du får det fulde ansvar på dig. Vi tager tingene i et tempo, der passer dig, så du kan få en tryg og god opstart på gården. Derudover tilbyder vi:

  • Daglig sparring med ejer
  • God løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for at deltage i erfagrupper, ledelsesuddannelse mm. efter eget ønske

Kontakt Lyder jobbet som noget for dig, og vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte ejer, Nikolaj Andreasen, på tlf. 2963 3354.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Driftsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Løgstør.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Driftsleder
  • Løgstør
  • Onsdag den 26. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som driftsledere i Løgstør

Herunder ser du udviklingen i udbudte driftsleder i Løgstør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal driftsledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte driftsledere i Løgstør over tid

Dato Alle jobs som driftsledere
7. november 2024 1
6. november 2024 1