Teknisk velfunderet driftschef til risikoanlæg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Teknisk velfunderet driftschef til risikoanlæg


Har du en teknisk baggrund samt den ledererfaring, der skal til for at lede et team på 14 engagerede medarbejdere? Og kunne du tænke dig en enestående udfordring i at styre drift og vedligehold af Stenlille Gaslager, et af Danmarks få risikoanlæg, hvor naturgas opbevares i underjordisk naturligt akviferlager. Kan du samtidigt se dig selv i en virksomhed med store ambitioner for den grønne omstilling igennem bl.a. brint- og CO2-lagring, så bliv vores nye driftschef. Din nye arbejdsplads bliver på Stenlille Gaslager, der ligger ved Stenlille.

Du sørger for, at sikkerheden er høj

Gas Storage Denmark (GSD), der er en del af Energinet-koncernen, er en statsejet virksomhed, som drives på markedsvilkår. Som resten af Energinet arbejder vi overordnet for at fremme den grønne omstilling i Danmark, og for at det sker på en både sikker og effektiv måde.

Lagring af energi i stor skala i undergrunden er en fascinerende teknologi, der har en central rolle i at sikre forsyningssikkerhed og effektivitet i dagens energisystem, og som derudover har et enormt potentiale for den grønne omstilling i Danmark. Vores nuværende markeder forandrer sig markant i de her år, hvor den grønne omstilling de næste 5 til 10 år for alvor åbner for fremtidens energiløsninger, power-to-X og CCUS.

Det forpligter til, at vi hele tiden udvikler og optimerer vores anlæg og forretning, og derfor har vi en ambitiøs asset management-strategi, som en del af vores nye ISO 55001-certifikat. Du skal som ny leder for Stenlille Gaslager kunne bidrage til at gribe og eksekvere på denne strategi.
Din overordnede og primære opgave bliver at sikre drift og vedligehold af gaslageret herunder også at drive den tekniske udvikling, som modsvarer de forandringer som et fremtidigt energimarked undergår. Anlægget er et risikoanlæg med betydning for den nationale forsyningssikkerhed og derfor interesserer myndighederne sig løbende for, hvordan vi løser vores opgave. Du får ansvar for at drive dialogen med myndighederne inden for miljø, sikkerhed, arbejdsmiljø og beredskab, ligesom du får ansvaret for, at anlægget i Stenlille drives i overensstemmelse med love og regler indenfor disse områder.

Internt i Gas Storage Denmark kan du se frem til et meget nært samarbejde med vores gaslager i Lille Torup og med vores Business Operations afdeling. Du kommer derudover til at samarbejde bredt med diverse funktioner på tværs af Energinet-koncernen. Du får ansvar for den økonomiske styring ved drift og vedligehold på ”dit” anlæg, bl.a. budgettering og opfølgning. Du bliver en del af ledergruppen i Gas Storage Denmark og refererer til Gas Storage Denmarks Chief Operating Officer (COO).

Engagerende leder med øje for nye løsninger

Du er uddannet maskinmester, ingeniør eller lignende. Samtidig er det vigtigt, at du har stor erfaring med drift og vedligehold af komplekse procesanlæg kombineret med flere års erfaring med ledelse af tekniske medarbejdere. Det er et plus, hvis du kender til olie- og gasbranchen. Hvis ikke, sørger vi for, at du får det nødvendige kendskab. Endvidere er du er forretningsorienteret og har sans for økonomi. Du er en habil it-bruger og god til både skriftlig og mundtlig engelsk. Du skal have almindeligt kørekort, og det er fordel, hvis du kan godkendes som driftsansvarlig person hos Sikkerhedsstyrelsen.

Som leder er du nysgerrig på dine medarbejderes arbejdsopgaver og sætter pris på den daglige sparring med dine medarbejdere. Du er leder, fordi du brænder for at motivere og sætte retning for dine medarbejdere, skabe engagement, udvikle dine medarbejdere og drive de forandringer, som er nødvendige for at sikre en optimal drift af Stenlille Gaslager.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi forventer at holde 1. samtaler den 9. og 10. november (online) og 2. samtaler den 16. november i Stenlille. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte COO Martin Christensen på telefon 29 31 10 64. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.gasstorage.dk

Gas Storage Denmark A/S ejer og driver de to underjordiske gaslagre i Danmark. Vi arbejder for et åbent og transparent gasmarked og driver vores anlæg på markedsvilkår, hvilket både sikrer den kollektive forsyningssikkerhed i samfundet som helhed og sikrer vores kunder den bedste pris. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Driftsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 22.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Driftsleder
  • Midt-og Vestsjælland
  • Tirsdag den 02. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som driftsledere på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte driftsleder i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal driftsledere i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte driftsledere i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som driftsledere
25. december 2024 8
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 7
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 6