Ejendomsinspektør med variabel portefølje til [xxxxx] Ejendomme

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hos ATP Ejendomme ejer, udvikler og drifter vi nogle af landets ikoniske ejendomme og tager sammen ejerskab på vores portefølje med kunden i centrum. Vi samarbejder bredt og på tværs af fagligheder og funktioner og har en stærk motivation til at lykkes og skabe resultater med andre.

Som ejendomsinspektør vil du i tæt samarbejde med kolleger og kunder skulle monitere, føre tilsyn og varetage den daglige drift af en række ejendomme i Jylland og på Fyn.

Om dine nye opgaver
Din hverdag skal du blandt andet bruge på at:

  • udføre tilsynsopgaver på tekniske anlæg samt outsourcede FM-opgaver
  • rekvirere eksterne samarbejdspartnere til reparation og vedligehold
  • gennemføre lovpligtige eftersyn og afprøvninger samt praktiske forefaldne opgaver
  • håndtere daglige og løbende driftsopgaver samt mindre håndværksmæssige opgaver
  • varetage driftsrelaterede administrative opgaver
  • levere god kundeservice på tildelt portefølje.

Om vores nye kollega
Vi forestiller os, at du for eksempel har en håndværksmæssig, mellemteknisk uddannelse og har praktisk erfaring med ejendomsdrift. Som ejendomsinspektør skaber du rammerne for et stærkt samarbejde mellem ATP Ejendomme, vores kunder og eksterne leverandører. Du kan lide at have en bred kontaktflade, forstår vigtigheden af at kommunikere det rette budskab på det rette tidspunkt, og så er du udpræget serviceminded.

Som person er du udadvendt, selvstændig og har en naturlig autoritet og flair for at opbygge relationer. Med din positive tilgang går du dedikeret og engageret til opgaverne, ligesom du er god til at evaluere og løse de daglige udfordringer, som ejendomsdrift byder på. Du tager dit ansvar seriøst og trives med frihed under ansvar.

Stillingen kræver, at du er omstillingsparat og besidder et godt og struktureret overblik, da du som regel vil håndtere mange forskelligartede opgaver samtidig, og ikke to dage er ens. Du kommer til at have et tæt samarbejde med et ejendomsteam bestående af en Asset Manager, en projektleder og en administrator. Hverdagen vil stille store krav til din selvstændighed, da opgaverne varetages ude på ejendommene.

Da vi bruger forskellige it-systemer til at understøtte vores arbejdsprocesser, er det en fordel, hvis du har kendskab til vores opgavestyringssystem DaluxFM, samt Office-pakken.

Du er en vigtig del af vores virke som ansvarlig ejendomsejer
Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag i en virksomhed med mange ildsjæle og et stort fokus på udvikling. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.

Organisatorisk bliver du en del af vores driftsafdeling, der består af to sektionschefer og 14 ejendomsinspektører. I dit nye team vil du møde ambitiøse og professionelle kolleger, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer. Vores hverdag er drevet af udvikling og samarbejde kombineret med en lyst til at gøre en forskel både fagligt og socialt.

ATP Ejendomme har gennem de seneste år gennemgået en organisatorisk og kommerciel transformation, som vi stadig er i gang med. Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel, livsbalance og dygtig ledelse.

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så lad os høre fra dig hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Søder på tlf. 51 35 92 11.

#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ejendomsfunktionær", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 23.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ejendomsfunktionær

Statistik over udbudte jobs som ejendomsfunktionær

Herunder ser du udviklingen i udbudte ejendomsfunktionær over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ejendomsfunktionær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ejendomsfunktionær over tid

Dato Alle jobs som ejendomsfunktionær
22. november 2024 177
21. november 2024 177
20. november 2024 185
19. november 2024 190
18. november 2024 190
17. november 2024 193
16. november 2024 199
15. november 2024 199
14. november 2024 201
13. november 2024 197
12. november 2024 201
11. november 2024 185
10. november 2024 189
9. november 2024 193
8. november 2024 187
7. november 2024 187
6. november 2024 184
5. november 2024 177
4. november 2024 173
3. november 2024 173
2. november 2024 174
1. november 2024 178
31. oktober 2024 173
30. oktober 2024 166
29. oktober 2024 159
28. oktober 2024 150
27. oktober 2024 156
26. oktober 2024 156
25. oktober 2024 81
24. oktober 2024 156
23. oktober 2024 155