Boligsociale viceværter og medarbejdere til NørreBrobyggerne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Boligsociale viceværter og medarbejdere til NørreBrobyggerne


Boligsocialt team søger boligsociale viceværter og boligsociale medarbejdere, der drives af lysten til at skabe sociale forandringer.


Er du god til at spotte andres ressourcer og til at facilitere processer, der sikrer, at alle er med? Så er du måske en af de seks medarbejdere, som vi søger til den boligsociale helhedsplan NørreBrobyggerne.

Vi skal bruge tre boligsociale viceværter og yderligere tre boligsociale medarbejdere.

I NørreBrobyggerne arbejder vi sammen om at forbedre vilkår for beboere indenfor temaer som

  • uddannelse,
  • forebyggelse af sociale problemer,
  • integration,
  • beskæftigelse,
  • børn og unges muligheder etc.

Vi arbejder hele tiden på at bygge bro til det omkringliggende samfund. Du vil som medarbejder i NørreBrobyggerne skulle indgå i tværfaglige teamkonstellationer med kommunale parter såvel som kollegaer i helhedsplanen, beboerrepræsentanter og frivillige fra lokale foreninger.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være forskelligartede og i høj grad afspejle dels dine kompetencer og de behov, vi oplever i området.

  • Det er en forudsætning, at du er kreativt tænkende, nysgerrig og initiativrig.
  • Du skal have stærke netværkskompetencer samt lokalisere og indbyde relevante parter til at deltage i udviklingen af aktiviteter i boligområderne.
  • Du skal derfor være åben og imødekommende – og sætte pris på både at dele dine faglige udfordringer, erfaringer og løsninger med folk omkring dig, og at lytte til andres viden og ideer.
  • Erfaring med projektledelse er desuden en stor fordel, da du skal kunne styre de forskellige elementer i et projekt fra tilrettelæggelse og fondssøgning til afvikling og opsamling. I nogle projekter skal du selv være leder, i andre projekter skal du hjælpe til.

Da vi arbejder beboernært, er det vigtigt, at du også har lyst til denne del af arbejdet.

  • Du skal være god til at spotte folks ressourcer og til at koble mennesker til muligheder.
  • Du har viden om, hvordan mennesker vokser – og ved samtidig også, hvad der holder folk nede.
  • Du har indblik i, hvordan det påvirker mennesker at være marginaliserede og begrænsede i deres livsudfoldelse, og ved hvor man kan kigge hen for at få inspiration til, hvordan man overkommer forskelsbehandling.
  • Du guider, viser nye veje og er vedholdende i din kontakt.

Du har en veludviklet sensitivitet i forhold til dynamikkerne i udsathed og minoritetsforhold, ved hvordan det påvirker mennesker at være marginaliserede og begrænsede i deres livsudfoldelse.

Særligt om stillingerne som boligsocial vicevært

De boligsociale viceværter er nøglemedarbejdere i NørreBrobyggernes helhedsorienterede familieindsats. De indgår i et tæt, dagligt samspil med kommunale familierådgivere og bygger bro til en lang række andre kommunale parter og civilsamfundsaktører.

De boligsociale viceværter yder en-til-en-rådgivning til udsatte familier og beboere, og indgår herudover i forskellige aktiviteter på lige fod med helhedsplanens øvrige medarbejdere. De boligsociale viceværter har hver især base i et af helhedsplanens boligområder, men udgør også sammen et fælles team, som supplerer og understøtter hinanden på tværs af boligområder.

Vi forventer, at ansøgere til stillingerne som boligsocial vicevært kommer med en solid socialfaglig ballast og et indgående systemkendskab til den offentlige sektor, herunder beskæftigelsessystemet. Vi lægger også vægt på, at ansøgere har erfaring med og kendskab til, hvilke virkemidler der skal tages i brug for at nå en mangfoldig målgruppe.

Særligt om de øvrige stillinger som boligsocial medarbejder

Målgrupperne, indsatserne og aktiviteterne spænder vidt – fra børneliv i boligområderne og i foreningslivet over lærende ungefællesskaber til understøttelse af kultur- og miljøprojekter. Du skal synes, det er sjovt at navigere i meget forskelligartede sammenhænge, gabe over et stort område, trække tråde fra et boligområde til et andet, iværksætte særlige indsatser et sted og koordinere indsatser et andet sted.

Der er ikke specifikke uddannelseskrav til stillingerne. Men vi forventer, at du har gedigen erfaring med inddragelsesprocesser, eventuelt kombineret med uddannelse og/eller praksiserfaring inden for det socialpædagogiske felt. Det er vigtigt, at du har en forståelse for vedholdenhed i kontakten til børn og unge, og at du formår at have fokus på helheden og de unges behov på en og samme tid.

Generelt om stillingerne

Stillingerne er fireårige med start 1. januar 2021. Tre af stillingerne er fuldtids, mens de sidste tre er på 30 timer pr. uge. Du skal være indstillet på og have lyst til at arbejde et sted, hvor der er skæve og fleksible arbejdstider, og hvor du selv tilrettelægger projekter og aktiviteter, der matcher de behov, der er fra beboere, beboerdemokrater og frivillige. Du skal regne med, at der i snit vil være 1-2 dages aftenarbejde om ugen, ligesom der vil forekomme weekendarbejde. Vi tilbyder en god løn efter gældende overenskomst. Stillingerne opslås under forbehold for endelig godkendelse af helhedsplanen fra Landsbyggefonden og Københavns Kommune.

Om NørreBrobyggerne

Den boligsociale helhedsplan NørreBrobyggerne omfatter fem almene boligafdelinger på Ydre og Indre Nørrebro – Lundtoftegade, Blågården, Titanparken, Lundtoftegården og Prater. De fem boligområder rummer tilsammen lidt mere end 1.900 boliger og 5.000 beboere. Helhedsplanen administreres af AKB, København/kab. Som medarbejder bliver du en del af et stort fagligt netværk i kab-fællesskabet, som omfatter 36 almene boligorganisationer med over 60.000 boliger, fortrinsvis i hovedstadsområdet.

Hvis du vil vide mere

Kontakt leder af NørreBrobyggerne, Eline Cecilie Feldman, på mobil 2330 3612, hvis du gerne vil vide mere om stillingerne.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning via nedenstående link senest den 15. november 2021. Ansættelsessamtaler gennemføres den 18. og 19. november. Angiv hvilken af stillingerne, du er interesseret i, og om du er interesseret i fuldtid eller deltid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ejendomsfunktionær", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 2.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ejendomsfunktionær
  • Storkøbenhavn
  • Søndag den 15. november 2020

Lignende jobs

  • Serviceleder til Ballerup Ejendomssels[xxxxx]

    Er du en stærk leder og god til at s[xxxxx]e resultater gennem mennesker?Vi søger en engageret og samarbejdsorienteret serviceleder til Ballerup Ejendomssels[xxxxx] Her får du en spændende og alsi..
    • Ejendomsfunktionær
    • Ballerup
    Få mere info
  • Property Manager til foreninger

    Bliv en del af vores succes Til vores afdeling for foreninger, søger vi en Property Manager/ejendomsadministrator til administration af andelsboligforeninger og ejerlejlighedsforeninger. "I..
    • Ejendomsfunktionær
    • Valby
    Få mere info
  • Property Manager til investeringsejendomme

    Vil du være med til at tilbyde kvalitetsydelser til vores investeringskunder og løfte niveauet for ejendomsforvaltning, så er [xxxxx] stedet for dig. Som Property Manager vil du få ansvar..
    • Ejendomsfunktionær
    • Valby
    Få mere info
  • Serviceleder søges til driftsfælless[xxxxx] i Boli...

    Er du handlekraftig, serviceminded og god til at lede medarbejdere? Sætter du en ære i at være servicemindede overfor beboerne? Er du imødekommende, hjælpsom og nærværende? Ønsker du et alsidigt jo..
    • Ejendomsfunktionær
    • Herlev
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som ejendomsfunktionær i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte ejendomsfunktionær i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ejendomsfunktionær i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ejendomsfunktionær i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som ejendomsfunktionær
30. januar 2025 56
29. januar 2025 55
28. januar 2025 55
27. januar 2025 59
26. januar 2025 65
25. januar 2025 69
24. januar 2025 69
23. januar 2025 65
22. januar 2025 65
21. januar 2025 64
20. januar 2025 63
19. januar 2025 66
18. januar 2025 67
17. januar 2025 67
16. januar 2025 67
15. januar 2025 68
14. januar 2025 64
13. januar 2025 61
12. januar 2025 59
11. januar 2025 61
10. januar 2025 63
9. januar 2025 58
8. januar 2025 52
7. januar 2025 49
6. januar 2025 48
5. januar 2025 49
4. januar 2025 52
3. januar 2025 52
2. januar 2025 50
1. januar 2025 46
31. december 2024 46