Property Manager til administration af investeringsejendomme

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Bliv en del af vores dygtige property management team

Som Property Manager vil du få ansvaret for din egen portefølje af boligejendomme – enten nyopførte eller inden for den gamle boligmasse. Du vil blive en del af afdelingen, Invest Property Management, der beskæftiger sig med sagsbehandling indenfor administration, økonomi og jura.

”Der er mulighed for at specialisere sig indenfor flere områder, og vi gør meget ud af, at både organisation og medarbejdere er på en udviklingsrejse. Derfor ønsker vi også, at du får lov til at udvikle dig i den retning, du ønsker – Eliza Sejer Lund”

Kan du bidrage med indsigt i ejendomme og en juridisk tilgang til løsning af opgaver?

Hos Cobblestone gør vi en ære ud af at administrere boligejendomme, erhvervsejendomme og foreningsejendomme for vores kunder, som var de vores egne.

I din rolle som Property Manager vil du have en bred kontaktflade med kunder og kollegaer, Controllere, Technical Managers, Facility Service Managers, Asset Managers og ikke mindst vores investeringskunder. En væsentlig del af din hverdag vil være at identificere problemstillinger, både simple og komplekse, at foreslå løsninger og derefter at stå for udførelsen af disse, primært med fokus på lejeloven og sekundært på anden gældende lovgivning.

Du vil indgå i et team bestående af 12 dygtige Property Managers. Vi lægger stor vægt på at sikre sparring og udvikling inden for Property Management, men også på tværs af forskellige funktioner og forretningsområder, så vi sammen kan opnå det bedste udbytte af vores fælles viden.

“Vi tror på, at arbejdsglæde er altafgørende i forhold til at servicere vores kunder og lejere. Vi er en værdibaseret organisation og arbejder bevidst henimod at gøre dét ekstra, der er er med til at adskille os fra de andre aktører i branchen - Eliza Sejer Lund”.

Har du erfaring med administration af boligejendomme og ønsker du at blive en del af et unikt fællesskab?

Du har en god indsigt i hvordan ejendomsforvaltning foregår på tværs af funktioner og forretningsområder, og kan skabe mérværdi for vores kunder og vores lejere. Du har gode kommunikationsevner, og har en saglig og serviceorienteret tilgang i din opgaveløsning.

Du har styr på detaljen og er i stand til at bevare overblikket og overholde deadlines i samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring i branchen fra en lignende stilling. Du er muligvis i gang med en EA-uddannelse, har taget den, eller ønsker at tage den, og har praktisk erfaring med ejendomsadministration. Det vil være en fordel, at du har erfaring med Unik Bolig 4, men ikke et krav. Endvidere er det en fordel, at du har stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Håndtering og behandling af ind- og fraflytninger, herunder sikre korrekt registrering og udarbejdelse af fraflytningsopgørelser
  • Opfølgning på lejerrestancer samt håndtering af påkravs- og ophævelsesproces
  • Varsling og effektuering af lejereguleringer, herunder skatter og afgifter, omkostningsbestemt leje og nettoprisindeks
  • Håndtering af fakturaer, afstemninger, og evt. rapportering i samarbejde med controller
  • Udarbejdelse af forbrugsregnskaber og evt. fællesregnskaber
  • Lejerhenvendelser telefonisk og pr. mail
  • Behandling af huslejenævnssager ved fraflytning, indsigelser, husordenssager mv.
  • Kundekontakt og rådgivning, f.eks. i husordenssager og ved kompensation mv.
  • Medvirke til onboarding af nye ejendomme i din portefølje herunder kvalitetssikring af data
  • Medvirke til due diligence proces ved salg af ejendomme i din portefølje

De gode arbejdsforhold er der styr på

På vores kontor centralt i Valby bliver du mødt af en kultur, der er præget af samarbejde og sparring. Du vil få et tæt samarbejde og sparringsfællesskab på tværs af hele organisationen.

Vi er rigtig gode til at kombinere vores gode kultur med en hybrid arbejdsform, der giver mulighed for ind i mellem at arbejde hjemmefra.

Vi er en værdibaseret organisation, og vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv. Vi afholder derfor månedlige 1:1 samtaler for at sikre trivsel og arbejdsglæde, ligesom vi har fokus på både faglig og personlig udvikling af vores medarbejdere.

Vi vægter uddannelse meget højt, så du kan ikke undgå at udvikle dig fagligt. Vi prioriterer, at du er klædt godt på, så du kan rådgive dine kunder bedst muligt.

Som en del af ansættelsesforholdet har vi pensions- og sundhedsordning samt frokostordning. Løn gives efter kvalifikationer. Arbejdstiden er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37,5 timer inkl. frokost.

Klar til et job, du kan være stolt af?

Lyder ovenstående som noget for dig, så send os dit CV via nedenstående link. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og indkalder løbende til samtaler, men venter gerne på den rette person.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eliza Sejer Lund enten på mail [email protected] eller på telefon 31754808

Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Cobblestone

Cobblestone A/S er en full-service ejendomsforvalter med 200 medarbejdere specialiseret i udlejnings- og investeringsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Vi er teknologiske ledere og samarbejder tæt med kunderne for at imødekomme deres specifikke behov. Cobblestone administrerer over 700 bolig- og erhvervsejendomme med over 30.000 enheder samt over 100 selskaber


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ejendomsfunktionær", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ejendomsfunktionær
  • Valby

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ejendomsfunktionær i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte ejendomsfunktionær i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ejendomsfunktionær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ejendomsfunktionær i Valby over tid

Dato Alle jobs som ejendomsfunktionær
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1