Vedligeholdelsestekniker med el-teknisk baggrund til Stenlille Gaslager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Stenlille

Vedligeholdelsestekniker med el-teknisk baggrund til Stenlille Gaslager


Kunne du tænke dig en enestående mulighed for at være med til at sikre den tekniske drift, vedligeholdelse og og udvikling af Stenlille gaslager – et af Danmarks få risikoanlæg, hvor naturgas opbevares i undergrunden? Så bliv vores nye vedligeholdelsestekniker, og vær med til sammen med et hold bestående af 10 kollegaer, hver dag at bidrage til gasforsyningssikkerheden i Danmark. Din nye arbejdsplads bliver på vores anlæg i Stenlille, hvor du kan se frem til et teknisk spændende og afvekslende job med fokus på sikkerhed og kvalitet.

Et ansvarsfuldt, alsidigt og selvstændigt arbejde


Stenlille gaslager er en afdeling under Gas Storage Denmark (GSD), der er en del af Energinet-koncernen. Gas Storage Denmark er en statsejet virksomhed, der drives på markedsvilkår og ligesom resten af Energinet arbejder vi overordnet for at fremme den grønne omstilling i Danmark, og for at det sker på en både sikker og effektiv måde.

I tæt samarbejde med de øvrige vedligeholdelsesteknikere er din vigtigste opgave at stå for den daglige drift samt tilsyn, fejlfinding og forebyggende vedligehold af vores installationer på Stenlille Gaslager. Gaslageret er et risikoanlæg og har derfor skærpede sikkerhedsregler. Det er derfor vigtigt, at du arbejder omhyggeligt med dine opgaver og fokuserer på detaljerne, så arbejdet bliver udført fejlfrit og sikkerhedsreglerne altid overholdes. Du får dit eget ansvarsområde og varetager samtidig daglig kontakt og tilsyn med relevante underleverandører.

Du indgår efter oplæring i vores beredskabsvagt, hvor du medvirker til, at vores anlæg altid kører optimalt, også uden for normal arbejdstid. Derfor er det et krav, at du bor i nærområdet og kan komme frem på højst 30 minutter. Efter oplæring vil du indgå i vagtplan sammen med kolleger.

Glæd dig til et spændende og afvekslende job, hvor du arbejder selvstændigt med dine opgaver og træffer beslutninger på egen hånd. Du planlægger i høj grad selv din arbejdsdag inden for de givne rammer, men trives også med at følge de fastlagte rutiner og procedurer. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og har et godt sammenhold i afdelingen.

Elektriker/automatikmekaniker eller lignende med drive og engagement


Vi søger en faglært elektriker, automatikmekaniker eller lignende gerne med erfaring fra procesindustri - og gerne inden for forskellige arbejdsområder. Da jobbet indebærer logistiske opgaver, er det et krav, at du har kørekort B., og at du er i fysisk god form. Vi arbejder i en række administrative IT-systemer, så det er vigtigt, at du har flair for IT, herunder et godt kendskab til Office-pakken og kendskab til SAP vil også være en fordel, men er ikke et krav. Da Stenlille Gaslager er et højrisikoanlæg, skal du kunne sikkerhedsgodkendes.

Desuden lægger vi vægt på, at du er hurtig til at tilegne dig viden og gerne går til hånde, hvor der måtte være behov for det. Som person er du robust og formår at bevare roen og overblikket. Du arbejder selvstændigt samtidigt med, at du med din positive indstilling bidrager til den gode stemning og holdånd i afdelingen.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 19. januar 2022. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte driftschef Kristian Asmussen på telefon 61 24 43 71. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.gasstorage.dk.

Gas Storage Denmark A/S ejer og driver de to underjordiske gaslagre i Danmark. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Elektriker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Stenlille.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Elektriker
  • Stenlille
  • Onsdag den 19. januar 2022

Lignende jobs

  • Instrumentation engineers

    Job- Link is looking for instrumentation engineeers - and Project Manager - for our customers. You will work with many interdisciplinary disciplines in a company typically in the food, construction..
    • Elektriker
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Industrielektrikere til Spændende stilling!

    Industrielektrikere til Spændende Stilling!Er du en dygtig elektriker med passion for industrielle løsninger? Vi søger dedikerede industrielektrikere til en spændende mulighed hos vores kunde på Ve..
    • Elektriker
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Elektrotekniker søges

    Elektrotekniker søgesEr du en erfaren elektrotekniker på udkig efter nye udfordringer? Vi søger nu flere kvalificerede elektroteknikere til at indgå i vores team i Sorø med opstart snarest muligt. .
    • Elektriker
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Elektriker søges på Vestsjælland

    Elektriker søges på VestsjællandLUBIjob søger en dygtig og serviceminded elektriker til Vestsjælland. Så kan du lide at arbejde i en virksomhed hvor niveauet ligger højt, og hvor der er mange gla..
    • Elektriker
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som elektrikere i Stenlille

Herunder ser du udviklingen i udbudte elektriker i Stenlille over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal elektrikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte elektrikere i Stenlille over tid

Dato Alle jobs som elektrikere
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0
19. august 2024 0
18. august 2024 0
17. august 2024 0
16. august 2024 0
15. august 2024 0
14. august 2024 0
13. august 2024 0
12. august 2024 0
11. august 2024 0
10. august 2024 0
9. august 2024 0
8. august 2024 0
7. august 2024 0