Faglærte teknikere med flair for teknik og automatik, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland (24-470)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Udlandet

Medico teamet servicerer Dronning Ingrids hospital og det øvrige sundhedsvæsen i Grønland. Du vil få primært arbejdssted på Dronning Ingrids hospital, hvor du vil blive en del af et team på seks medarbejdere.

Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital, som udover landshospitalsfunktionerne også yder assistance på special områder til de øvrige regioner i Grønland.

Medico varetager drift og vedligeholdelse af medicoteknisk -, røntgenteknisk og dentalteknisk udstyr herunder desinfektions- og sterilisationsudstyr i hele Grønland.

Vi er en alsidig afdeling, der håndterer alt udstyr, der er afgørende for patienternes pleje – fra senge, loftlifte og patientkaldeanlæg til det meste af det tekniske udstyr på afdelingerne. Derudover har vi ansvar for udstyret på laboratorier, røntgenafdelingen, ambulatorier, intensivafdelingen og operationsstuerne. Vi tager også hånd om eventuelle problemer med DECT-telefonsystemet.

Du vil få en kollega, der laver tandklinikker og har brug for hjælp - så du skal have interesse i at lære det.

Vi er i gang med at få flere maskiner på netværk, så vi kan fejlfinde på distance, hvilket vil ske i tæt samarbejde med IT.

Da vores apparatur og maskiner ofte stiller særlige krav til luft, vand, ventilation, strøm forsyning, netværk eller bygning, er vi ofte med som rådgivere ved ny- og ombygninger.

Vi har lige fået Medusa til fejlrapportering og registrering, det vil derfor være en fordel, hvis har kendskab til dette system.
Ingen kan det hele, men der er masser af muligheder for, at du kan udnytte din viden og dine evner til fulde og lære nyt.

Som vores nye kollega vil dine opgaver først og fremmest være:

Generel Medico og oplæring i dental Medico, herunder registrering, vedligehold og reparation af udstyr på såvel Dronning Ingrids Hospital som på de øvrige sygehuse, sundheds- og tandklinikker i hele Grønland.

Der vil derfor være nogen rejseaktiviteter rundt i hele Grønland. Teknisk support til afdelinger for at sikre maksimal oppe tid og kvalitet på udstyr og maskiner. Planlægning og udførelse af forebyggende vedligehold på udstyr og maskiner. Systematisk problemløsning af bl.a. kvalitetsproblemer.

Du vil skulle medvirke ved anskaffelser og standardisering af medicoteknisk udstyr.

Vi tilbyder:
  • En afvekslende hverdag med varierende arbejdsopgaver.
  • Efteruddannelse.
  • Frihed under ansvar.
  • Overdragelse fra de øvrige kolleger så du føler dig klædt på til opgaven.
  • At blive del af et fagligt dygtigt team.


Vi søger dig, der:
  • Er nysgerrig.
  • Har en håndværksmæssig baggrund, sandsynligvis uddannet medicotekniker, elektriker, automatikfagtekniker, elektronikfagtekniker eller har en tilsvarende relevant uddannelse.
  • Er PC vant (Office pakke mv).
  • Kan engelsk i skrift og tale i et rimeligt niveau, da de fleste manualer til brug for fejlsøgning er på engelsk.
  • Har erfaring med drift, service og vedligeholdelse af hospitalsudstyr eller andre former for specialmaskiner, herunder erfaring med automatisering og automatiseret udstyr.
  • Er i stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.
  • Arbejder selvstændigt, engageret og seriøst med tingene.
  • Er i besiddelse af gode samarbejdsevner og har let ved at kommunikere med de mange forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet og ved leverandører.
  • ·Er ansvarsbevidst, og evner at planlægge din egen indsats i forbindelse med servicebesøg i de enkelte regioner.
  • ·Er en ”tusindkunstner”, der er i stand til at løse komplekse problemstillinger – af og til uden for det område, hvor du har din spidskompetence.


Om os:
  • Vi er en driftsorganisation, der er til for at servicere de andre dele af sundhedsvæsnet.
  • Vi er en arbejdsplads, hvor vi er glade for at gå på arbejde og hvor vi har det godt med hinanden.
  • Vi er stolte af det, vi laver.
  • Vi er dem alle ringer til, når de ikke ved, hvem de skal have fat i, for det ved vi som regel.


Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=24-470

Startdato: 1.12.2024 og 1.1.2025 - dog venter vi gerne på den rette kandidat.
Ansøgningsfrist: 18.10.2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved fagkoordinator for Medico Thomas Tønnes på tlf. (+299) 344971 eller på e-mail: [email protected] eller Stabschef Giulia Nielsen på tlf. (+299) 48 57 01 eller på e-mail: [email protected]
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Elektriker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Udlandet

Jobbet er oprettet på vores service den 18.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Elektriker
  • Udlandet
  • Fredag den 18. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som elektrikere i Udlandet

Herunder ser du udviklingen i udbudte elektriker i Udlandet over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal elektrikere i Udlandet.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte elektrikere i Udlandet over tid

Dato Alle jobs som elektrikere
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1