Udviklingsergoterapeut på Rigshospitalet, Glostrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Brænder du for at udvikle ergoterapien som fag og vil du være en del af et fantastisk ergoterapeutisk team? Og drømmer du om at blive en del af en afdeling med et udviklingsteam på 7 udviklingsterapeuter, så er der nu en enestående mulighed for at søge en sådan stilling hos os.

Vi søger lige netop dig, der har kompetencer og lyst til at blive vores nye udviklingsergoterapeut. Stillingen er til besættelse pr. 1.5.24 og er normeret til 37 timer/ugentligt. Timerne er ligeligt fordelt mellem klinisk praksis og udviklingsarbejde.

Teamet varetager udredning og behandling af patienter med stroke, almen neurologi, CRPS, rygkirurgi og reumatologi, og du vil derfor skulle facilitere udvikling inden for disse områder. Den kliniske del af stillingen vil bestå af vurdering og behandling af patienter i ovennævnte specialer, hvorfor erfaring med neurologi, rygkirurgi, reumatologi eller smertekompetencer er en fordel, men ikke en betingelse.

Din daglige gang vil være på Glostrup matriklen, hvor du vil blive en del af et det ergoterapeutiske team, som udover det faglige er optaget af at bidrage til et godt socialt fællesskab. Du vil dele kontor med matriklens to udviklingsfysioterapeuter.

Dine primære arbejdsopgaver som udviklingsterapeut vil være:

  • Facilitere og understøtte et højt fagligt niveau hos ergoterapeuterne med udgangspunkt i evidensbaseret praksis
  • At understøtte kompetenceudvikling, faglige prioriteringer og udviklingsarbejde i teamet, afdelingen og tværfagligt
  • At indgå i udviklingsaktiviteter i det fælles regionale forum for forsknings- og udviklingsterapeuter i RegionH, fx symposier, evidensbaseret praksis kurser, mv.

Alt sammen i tæt samarbejde med overergoterapeut, teamet, specialeansvarlige ergoterapeuter, afdelingens øvrige udviklingsergo- og fysioterapeuter samt forskningsterapeuter.

Vi søger dig, som er:

  • Uddannet ergoterapeut med minimum 2 års erfaring fra klinisk praksis
  • Har en kandidat-, masteruddannelse eller lignende videreuddannelse
  • Har erfaring med sundhedsvidenskabelig forskning- og/eller kvalitetsudvikling
  • Har viden og erfaring indenfor facilitering og implementering af udviklingsprocesser i samspil med andre.
  • Har lyst til at sætte et tydeligt ergoterapeutisk præg og i følgeskab med teamet sætte retningen for fremtidens ergoterapi på hospital.

Vi tilbyder:

  • Et team af 16 engageret og dygtige ergoterapeuter samt en overergoterapeut.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling med spændende arbejdsopgaver, som du i høj grad selv kan sætte dit præg på.
  • At du bliver en del vores store udvikling- og forskningsgruppe på tværs af Rigshospitalet, Glostrup og Rigshospitalet, Blegdamsvej.
  • Monofagligt samarbejde og udviklingsarbejde mellem de to ergoterapeutiske teams på Rigshospitalets to matrikler

Lidt om os

Rigshospitalet er et af Danmarks førende hospitaler for patienter med behov for højt specialiseret behandling. Afdelingen for Ergo- og Fysioterapi er beliggende på to matrikler, Glostrup og Blegdamsvej, din ansættelse vil være på Glostrup.

Afdelingen er organiseret i 7 teams og er bestående af ca 140 ergo- og fysioterapeuter organiseret i 7 teams, hvert team har en monofaglig overterapeut og monofaglig udviklingsterapeut. Herudover er vi 3 forskningsterapeuter, 5 kliniske undervisere samt sekretærer.

I afdelingen lægger vi stor vægt på faglig udvikling. Vi arbejder med kompetenceudvikling inden for afdelingens kerneopgave, som er, at vi i samspil med relevante samarbejdspartnere bidrager til sammenhængende patientforløb, som skaber værdi for patienten. De ergo- og fysioterapeutiske interventioner foregår i tæt samarbejde med patienten, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere i et interprofessionelt samarbejde. Vi prioriterer et godt læringsmiljø, hvor supervision, feedback og sparring er et omdrejningspunkt, fordi vi blandt andet tror på, det kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.

For yderligere information henvises til afdelingens hjemmeside: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/klinik-for-ergo-og-fysioterapi/Sider/default.aspx

Yderligere oplysning om stillingen

Ring gerne for at høre mere om stillingen hos overergoterapeut Lisette Dolling på tlf 38633210.

Ansøgningsfrist søndag d. 10. marts 2024

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 14/3 og mulig anden samtale d. 21/3 2024.

Løn og ansættelsesvilkår

Fast stilling 37 timer/ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og evt. øvrige relevante dokumenter sendes online via link (i stillingsopslag) her på siden.

Afdelingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Hvis ovenstående har din interesse ser vi frem til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Glostrup
  • Søndag den 10. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
18. november 2024 1
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 1