Ergoterapeut til Børn og Unge, sengeafsnit 6, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hos...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hammel

Et vikariat som ergoterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge, sengeafsnit 6, Regionshospitalet Hammel Neurocenter er ledig til besættelse hurtigst muligt eller pr. 1.12.19 frem til 30.9.20.

Om stillingen
Vi søger en faglig velfunderet og engageret medarbejder, der brænder for neurorehabilitering i en kreativ hverdag med børn og unge. Som ergoterapeut på afsnittet, skal du skabe mulighed for udvikling gennem alderssvarende aktiviteter og leg, så det udfordrer barnet/den unge i forhold til nærmeste udviklingszone. Du har b.la. fokus på udredning og løbende vurdering af patientens funktionsevneniveau, især indenfor aktivitetsfærdigheder og dysfagi.

Som ny kollega forestiller vi os at du har:
  • Erfaring inden for neurorehabilitering
  • Gerne erfaring med pædagogisk tilgang på børneområdet
  • Stor interesse og lyst til samarbejdet med forældre og familier i krise
  • Respekt for andres faglighed og erfaring med at indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Gode relationelle kompetencer og erfaring i anvendelse af neuropædagogiske strategier

Som ny kollega kan vi tilbyde dig følgende:
  • Hyppig refleksion og supervision af forløb, så vi i fællesskab udvikler praksis
  • En spændende og udfordrende hverdag, med fokus på et godt og anerkendende arbejdsmiljø både fagligt og socialt
  • ½ års introforløb med monofaglig og tværfaglig introduktion til specialet
  • Et rigtig godt læringsmiljø med fokus på faglig udvikling i praksis i samspil med kompetente kolleger
  • En arbejdsplads hvor fagligheden er i højsæde, og hvor der er stor vægt på monofaglig udvikling.

Vagtfordelingen er dag- og aftenvagter samt weekendvagter ca. hver 4. weekend.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om afsnittet
Vi rehabiliterer børn og unge som har erhvervet sig en svær hjerneskade, der kræver en højspecialiseret neurorehabiliteringsindsats. Vi modtager patienter med meget komplekse problemstillinger direkte fra akut sygehuset og i nogle tilfælde fra eget hjem, hvorefter den rehabiliterende indsats påbegyndes.

Patientgruppen rummer oftest meget komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger, som kræver en høj grad af specifik viden i forhold til den ergoterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.

Forældrene er ofte medindlagt og indgår som en vigtig del i samarbejdet omkring barnet/den unge.

Vi er en stor engageret personalegruppe på ca. 45 medarbejdere, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, læger og serviceassistenter. Vi har dagligt et tæt samarbejde med logopæd, neuropsykolog og hjerneskadekoordinator, som alle er tilknyttet klinikken. Organisatorisk arbejder vi tværfagligt i team omkring det enkelte barn, i tæt samarbejde med forældrene.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de hospitalsenheder i Jylland med flest specialiseringer.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Stillingen er med ansættelse ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenheden Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere information er du velkommen til at kontakte afsnitsleder/overfysioterapeut Chris Hartmann på tlf. 7841 9239.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest mandag d. 21.10 2019.

Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 25.10 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hammel.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Hammel
  • Mandag den 21. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Hammel

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Hammel over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Hammel over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1